Den uforbederlige bibliotekar

Niels Jensen Punch Humoristisk illustreret Ugeblad. Udkom 1873-95. Mere om tidsskriftet på:

https://danskforfatterleksikon.dk/1850p/p172914.htm

Udarbejdet 2024 af Niels ]ensen

Ar.

N N [

Reger ene. BAN

nfavn

sKjebe

v S

Q 5 DLG:

Qwe

(6

"Ua

Aal

” É

;

Billeder i

Abbaten og hans Lærer .

AA conto. .

Af den ældre og nyere Historie DE SE 9 I bøller. vw A0;

Alle Fif gjælde KE org aghe Se

Anakronisme 3 dig

» Apothekeren og Doktoren» É

Arbejdslåshed i Provinserne .

Farvetryk.

Bare forsigtig håb Begribeligvid 1. EN ERS Billig Fornåjelse 2 »Boeuf paa en anden Maade- Brillant Forretning . . Bræk paa Maskinen . å Bæltespænderne

Cirkus Berg

Cirque communale .

HDa Petroleumspriserne dalede .

»Dejlige Oresund!« , . .?.

Deltagelse . . .

Den barmhjertige Samaritan .

Den foriorne Såns Hjemkomst .

Den hellige »Krig paa Kniven-+.

Den kommunale Dyrehavstid

Den lille Abbate pråver en ny Hat,

Den nye een

Den 8de November . g

Den plagede Mand .

Den sidste Nyhed i Kre. "Bergs Menageri .

Den store Satans 2

Den unge Garde. …. +.

Der er ingen Ting saa galt

Der har vi det! . .-. .

Det eneste Savn . g

Det er Mængden, der gjår ået .

Det »forenedes« Velfærdskomité

Det har dog sin Rigtighed .

Det store geografiske Verdens- Teater snes É

Det store- Krigsraad .

Dualis paa Dansk

BEfter Konsulfationen . ,

En eventuel Styrkepråve .

En Kosakpost - ile

»En Opvækkelse« . .

En rar Kone .'. . &

En Samfunds-Opgave- Låser .

En Spillemaade . . - Mak,

Et beskedent Onske ”. . ..

Et billigt Forlangendé

Et fristende Tilbud . . É:

Et godt Parti . s

Et Hautrelief til Triumfbuen

Et Honner-Spårgsmaal

Et Konsortium .

Et Møde i Nutiden mellem For- tiden og Fremtiden .

Et Ord er et Ord É

Et Sisyfus-Arbejde . .

Et ufejlbarligt Middel .

Farvesans . . RE

Fejl Adresse

Fejl Hat. GALE

Fod i Hose . . . 2

Forbuden Frugt smager bedst .

Forlangt Selvstyrelse É

Forsynlighed . -

Fra den fornemme Verden "

Fra den gamle Butik I—II . 32,

Fra den gl. Jernbanevold .

Fra »Driverierne« i. Rosenborg EN Ce oe Sko ERE meer

ETE Laven 3 3.3, BNTRRSS AR

Fra Sessionen .

Fra Skolen .

Fra Soldaterlivet .

Friskt Brod 2 2

Fundne Penge .

Fyldestgjøårende Forklaring

Fålgen af at være nærsynet g;

Før Prædiken , å

Fårste Dag i Skole .

Gamle Ben

Garanti .

Generende Ailiance | a Gjensyn . 2 Eg Grammatik i Vendsyssel g Grusom blasert Guttaperkamanden

Han spandt »en Ende« Herskab og Tjenerskab g Hjemmet er dog allerbedst . Hos Kommunelægen , Hunde maa ikke medtages Huslig Uoverensstemmelse i Hvad skal Enden blive? . .. Hvor Herskaber dog kan være urimelige . . Hånen med de gyldne Æg Hår den umyndiges Røst!

E Badet

I den zoologiske Have.

I det rette Lys Lås

T. Figaro: VS er SEE AE ag

I Hånsegaarden SM

ikke saa galt i en Rs endda .

Krydsild . . s Kokken st SAD ER

BR i å

romersk Bad

Sporvognen .

Såvne FE RA re re ke BARER

EGET LS HU ONGR AR DER LEN BEER:

FT eriinstiden NM SS sorg

lam mn om lan sn an]

Ja, det var rigtignok noget andet »Ja sikken en Rad!« . . . Julespåg og Nytaarslåjer . .

HKalkule paa SD RbAR ES Kinesisk . . SAR « i: Kjenderen . . .

Kjenderne . . .

Konduite? . . .

Kraftig Middagsmad ud af Huset Kvindelig Selvfålelse

HLandpostbudet

Les ocariens danois —. . . Fage. forlige NT RS Lykke paa Rejsen! . .... Lysning — Oplysning. . .

Bileget krænkende . .... Misundelsens fule Dæmon å Monumentalt Springvand . .

.Morgenen efter er et »Slag«

ene nok .

Nar "Butikken: asbnes igjen Naar Rekrutskolen er endt:

229.

Naturhistorisk Privatundervisning 305. Naturligvis 36, 289. Nu skal Dragen sættes op igjen 312. Nyeste Foraarsmoder . . . 137. Ny Oppasser . Å 356. Øgsaa en Opfattelse 385. Oplysende Bidrag 213. Oplåb . . 172. Opgjårelse efter Kl. 12 472. Overlegen Viden . 25. Over Lysekronen under »Mester- sangerne « 20. Paa den Eforpoleis ke Bakker 232. Paa et Provins-Apothek 9353, Paa Himmelbjerget | . 1252. Paa Isen RR fr: 44—45. Paa Keglebanen . . 296. Paa Limpinden 208. Paa Sadlepladsen 193. Paa Skoleballet 404. Paa Tværbanen 281. Paa usadlet Hest 192. Patriotismen praktisk 177 Periculum in mora . 18. Provstevisitats 300, Brecie S 116. Pråv Alt og vælg: det bedste i. Hen Mathematik 293. Resignation 313. Saa ung, saa nen og allerede 65. Samleren £ 125. Selskabs- -Årrangement ; 3774. Selvkritik å 257. Slikmundene I— II 344, 352. Smaa Krukker har ogsaa Oren å 9. Stakkels Pige . VE mn MR VEO) 113. Såndag Middag .. ... 12. Tralemaskinen . . .. 328. Telefenisk Symfoni . g 392. Thesevs og Ariadne . .. 269. Tid er Penge . SÅ. Tidlige Sørger å0i Til Fedning 325. To i et Spænd É: 168. ToRiddere af den »den gode Tone« 272. Tre Avgurer sker gh så Tre for en. : 316. Troen er en fast Overbeviea 276. Truffet? $ SAMER 299. Tvivlsomt Retsspårgsmaal SNE ene Hol Udenfor Cirkus Renz . 56. Udstillingen aabnes . 105. Under Forestillingen = te r3 de Ungdommelig Kritik . . . . 145. Uiaalmodi hed TERESE 1. Utvivlsomt . NEDRE 92. Uventet . . . 81. Wandgang paa Bysdnren, 245. Varm Spise Øg 301, Varsgo!. . FLER 292. Vartovs Politik 5 SES 181. Ved Aarspråven . . . 220. Ved en elsket Lærers Bortgang . 412. Velgjårenhed . . 348. Vore Molboer I—IV. 48, Ha 1404, 112, Vox populi å 61. Vurderingsforretning . . . . 129. Ægirs Gilde . 320.

Vers og Prosa.

Adresse til Cirkus Renz . . Af Sybille Spaadom . ,.. Af Venstres Begrædelsers Bog . Af Venstres Familie-Postil . . 'Amorinery . si. 254, Ankomne Rejsende . .. É; Aprilsnar! eller den politiske Skolemestere ... 8. AA ROMÆT Sa ele MIRA S TYR Hårkarolei REE SE, Begyndelsen paa Enden . . . Beregning og Profeti skider e Berg som Humorist . ... Billetsjovere ..… . 142, Bismarcks Bjårnetjener . .. Blodhævnen. << 44oru intinnss tt ER ER Brøv-Kort: "uh anereg 206, Chnrestens lånlige Sorg . . Cirkus Le-o-nar! . . g Colorado-Billen . , .... Da Berg var lille . , Decemberbetragtninger Den iste ordenlige Generalfor- Samling: JE EEN Den gamle og den nye Verden . Den Lamme og den Blinde . . Den maskerede Fægter . . … Den 28de Januar . . . Den plagede Mand. . . Den rigtige gamle ABC Den store Såslange Her Den tyrkiske »Forfatning. . Den uartige Dreng . $ De sidste Fænomener Dessauer-Marschen . i: Bet 19de Aarhundrede WHE Det nordiske Skolemøede De to Millioner . Digterparsiar us are varsel Ad Dr. Schlomanns Fund af Nordens Athen. Aar 2570 itnrsige e Efter Felttoget . . .. En blodig Tvekamp. …. is ; SLA CIS UREDREEESENRERE ES Her Eneste Behandling ROERE En Ex-Diktator som Plagiator . Bi Fabel 5.05 71 ERR En fersk Vandgang, . ... En »historisk« Begivenhed . . En Landeplage . srehide En liden Oversigt ..... En nedgaaende Sol. . .. En ny Samfundsopgave ; En Opdagelsesrejse . ER En Opvækkelse . . SDK mø En paa Planeten . . se

En perennerende Generalforsamling En rårende Historie .

En Sjælevandring. . . .. En: Udsondring . . 0 e En Venstre-Sjæl efter Dåden . … 194, 202, 210, 218. pE LN ESSEN ERLEND Der SPEER Et Kartel, men ingen Duel . . Et latterligt Numer. . å FA Niraab" 2 1 øre nlde Et stille Hyl . . Både Et Stjernebillede . såæsbas Et lidet, fornåyeligt Anhang til Krånicken omm Bundekriigen 362. Evmeniderne 3 HEE FEE SEE E e este re Familietvist . Felttogsplanen 5% Sense GE Folde Wiifer SEERE HEGER gs Folkelige Forlystelser . . . Foreningen til Smaadyrenes. Be- skyttelse . . . . ære Forklarende Text . . nen For Overrættere . .

307. 386. 402. 254.

175. 290,

255

375,

359.

47.

239.

330, 174. 275. 135. 327. 186,

331. 130,

155, 102: 258. 158. 342. 303.

83. 271. 151.

Fortids Ord i Nutids Munde 55, 58, 79, 91, 119, 123, 131, 207, 211, 223, 263, 319, 335, 339, 363.

Forvacdler 0, 13, ENT 2098

ForsOjeblikket HU TEN vs 598)

Fra Byraadsmådet i X-borg 10, 50, 266.

Fra den jordiske Bogverden . . 326.

Fra Dyrenes Liv . . . . 303, 315.

Fra Grundlovsfesten i Snakkeråd 179.

Fra Grundlovsværneforeningen . 290.

Fra Kjåbenhavn . . .... 15.

Fra Krigsskuepladsen 234, 242, 250, 258.

Fra Krigsskuepladsen ude og

BR 5 En Fra Venstres Lejr 207. Fra Videnskabens Verden 279. Fårste Gang i Kjåbenhavn . . 2. Galt Bestik . . . 5783 51070; Glæde over Danmark . . . . 311. Godt begyndt. . ... . 322. Grundlovsbetragtninger 178. Grundlovsværneforeningen . . 162, Grundlovsværneforeningens1ii Bud 238.

310,

51

Grundlovsværneforeningskantate . 150. Grundtvigianske Syner. . . . Så. Hiakkelse-Vise . . .. . 307. Havblik. . . sad. de mass (12 Havnegade Nr. 3 Stuen …… 183. Hele Forskjellen . re 123. Hilsen til Nationalteatret . . 278. Holmgangen paa Samsé 234, Horn." SENE 142, 399. Hr. Chrestens Vise . 127. Hr. Hårup . FS ARNNSSERPEREREE SEN Hultmann DR NESS AGE TE, Hvad der kan passere . Ble TE Hvad der laa om Smårret . 346, 406. Hvad er Marmorkirken værd? |, 118. Håstvise —. . . ; eg 6, H Helligdagene ere Se ANS FJolengenss sun me 2 rr I Overgangstiden . 186.

dernbaneloven É

Fre rt ESS aL LY. Journalistisk Tonesans 395, 407, 411. Jule-Tanker .

urene arie 406: IK jåbenhavn under Provisoriet . 218, Kjøge Bugt . .. EGEDE); Kleopatras Naal 2... 358. Kong Chresten den iste . … 382. Kongen af Bogås Mærke . 415. »Kongen har sagt det!« . … 394, Kongs-Emnerne . . SÆR 298. Kortfattet Sproglære 62. Krabbe-Koncerter . . . . , 338. Kritikker og Portrætter 75, 91. Hraccusateur public . , rer ål Lammedrivernes Fagforening 354 Landmandsliv. . . . 57001281. Le docteur pompier , . ,. 227.

Lille Chresten . ..... 19. Livs-Erindringer og Resultater 22, 39, 94, 170. ; Londonerprotokollen . Lovbud og Lovbrud . Magnhila . 374, 382, 390, 398. Manden i Maanen . . ... 367, Mange Kokke fordærve Maden . 346. MRzibo: 2den 0 SA TRA 79. Marie Skrubbe 262, 270, 278, 286. Martyrerne under Provisoriet . 262. Mellem Sæsonerne 214. Mod Oktober

renee 118: He LØ

TS DERS SES RENDE Morgenbladets »"Forplumringer« . 390. Mosefund FEER REE Mådet i Morkåv s12B: Nemesis . BEN) 23. Nepotisthe .. . zhustogrvt Nevtralitetserklæringer . BER DSR:

Nutiden og Fremtiden. | | 143. Nutidens nyeste Samfundsopgave 334. de... : 351.

AD PE

" Til Sånderjyderne

Offenlig-Brevvexling . 255, 294, 378, Om Meter-Morder-Loven . . . 43. Orientalske Lamper . . …… 139. Overenskomsten leve! . , , , 263. Overlanpepudserens Dagbog 31, 54, 70, 78, 87, 182,—311. Overlampepudserens Dagbog, fort- sat af hans Datter 319, 327, 335, 342, 350, 358, 375, 391,. 399, 407, 415. Oversættelsesliteratur 3307 Paa Kafeen 7, 15, 31, 39, 46, 55, 79, 95, 103, 111, 119, 127, 143, 151,. 159, 167, 175, 239, 247, 251, 294, 303, 310, 351, 367, 399,

Parlamentariske Betragtninger , 110. Paveni Bom. . . .... 302. Persiske Breve . . 18, 190, 274. Hlokbbbre. 53 n. sk ts Re IN ge Politik og varm Aftensmad . . 374. Politisk Oversigt merged ET. 0 Populær astronomisk Oversigt - . 302. Praktisk Livsfilosofi - . , . . 387. Provisoriet . . nabnigrs 194. Puds ham!, SR EA ERE Kv Punch dråmmer . … 66. 322, 370. Punch's Prisopgaver > ran 1395:

»Punkterne« . ,

GEUS SNERRE [on BRebus 167, 174, 179, 199, 203, 215, 223, 231, 239, 247, 263, 1283, 291, 318, 335, 351, 375. Republikanske Dyder . . . 235. "Res anguste 1. 1 0 338. Resultatet . .… + 74, 82, 115, 362. Revenons å nos moutons , . . 10. Rimbrev fra Niels Juel . . 214. Sandhed og Sundhed og Sund- hedskollegiet . . . . . 363. St, Holstein 5, . 1343; Skattenægteren . å 25134; Skelet, det levende . . ; 6. Sot og Syge . ... —988: Spredt Fægtning. . . . 270. ERE FSA DES RR Se ESS tiger 14082: Stjerneskud RD NRSK 5330 198: Stemning 75200 102, Strenge Tider SKO ST EB; Subskriptions-Indbydelse . . . 159. Sundbedskommissionen ved Bos- PORER 23.45550; Taburette synger 8 35408; Taknemligheden leve RØN Si Tallene tale . . É: 191. Tang sa RESEN … 202. Theologiske Betragtninger 323. Tidens Alvor . MBE 206. Tiderne skifte . . 1.0, 314. "" Tidsbilleder 354, 366, 371, 378, 386. er bage TEE Es 2: Til Folke-Tings-For-Manden . 215. Til Holger Drachmann . 30, 402.

Tillidsadresse til Flertallet . .,— 122

To Stykker af én Alen . | | 279. Trekejserforbnndet . . .. Tschernings Efterladenskaber . Ubenægtelige Omstændigheder . Udstillingen 1877, 138, 146, 154,

Ufejlbarlighed paa Tinge . . . 87. Ultra posse nemo obligatur . . 142, Universalmiddelet . . . 370. Utrykte Sange af. Zakle . - 295. Uvejr og huslige Scener . 34, 42.

Wed Aarsskiftet .

SSL: SØE 1 eN Ca, 7. Med Ballet... . 5bEd1 AE RER se Ved Kaffen 59, 103, 231, 282, 334, 367, 383, 414. Vejviseren for 1877. . .….… 19. Venstres Vaabenskjold . 5% "98: Viby-Solen 1 "7 288 Vintersaisonen ane, sol 308 Vue . sr DPÅ STE Te ST —Frrar FRE Vægt- og Maal-Strev 2 1 åB.

væ ATorsdagen, den 4% | Utaalmodighed. ”” 2

ved

Fådselsdag.

Aa Mama fortæl mig dog, hvad Du giver mig til min ] erraskelse for Dig i Morgen.

— Ja, men min lille Ven, saa bliver det jo slet ingen Ov

ieø lover Dig, jeg skal nok gjåre mig Umag

— Jo Mama, jeg e for at glemme det igjen!

" Hint Tab forvandt vi, FÅ rå; var betydeligt — : s 2 Se, Rimestad, det ér en lækker Bid Tilbageblik. For et satirisk Blad i Smalhans-Tid ;

Det for Enhver vil være ganske tydeligt! — Men saa blev Tinget oplåst; det var nydeligt?! Og vi, som rigtig havde såt vort Lid

mil Berg, der altid sårger for vor Næring, Vi var nu nærved en Falliterklæring.

Ti mange andre tunge Tab vi fristed”, Som megen bitter Smerte os forvoldt.

Se, Skuepladsen sin ge-Linde mistedy Mens H. P. Holst og Molbech vi beholdt. Og endnu flere Tab har Saga ristet — For Skæbnens Lune er man Spilleboldt! — Men hvortil nytted”, at man lamenterede ?

Vi tråsté' os med, hvad vi konserverede!

Vi havde »Venstre« helt og ubeskaaren, Og det endog foråget mange Fold.

Det blundede som sagt her forst paa Vaaren, Men det stod op som en Ejnherie bold,

Ja, Nogle ville sige som en Trold, Uimodtagelig for al Slags Saaren,

Med Bitterheden stærkere fordoblet

Og stærker i Hadet sammenkoblet! —

Et Aar er svundet hen, og atter haster Ja, Splid og Strid — det saa vi alle Vegne, Vi mod et nyt. — Vi mindes, hvad der svandt. | Og ikke blot her i vort Fædreland.

= Et kort Tilbageblik vi derfor kaster Hist imod Syd, i Orientens Egne, i Paa, hvad vi tabte, og paa hvad vi vandt. Der gik det lås med Mord og Vold og Brand.

Vi haabede kun lidt, er ej Fantaster, Og synderligt det synes ej. at tegne Men det tår vi dog sige her som sandt: Til just, at Freden komme skal i Stand. Det, var just ej et Glædens Aar, det svundne; | Man under Konferencen samler Kræfter

Det Tabte overflåjer langt "det Vundne! Til endnn stårre Myrderi derefter. -

Altsinden Aarets tidligste Begyndelse Ja vist! det var et stærkt bevæget Aar — » Vi misted' Redaktåren Rimestad. "Hvem "véd, om vi for dette skulle feste?

Se, det var nu i Grunden en Forsyndelse Ti sikkert nye Kampe forestaa,

Mod os og Flere, ja, mod Land og Stad! Imidlertid vi haabe vil det. Bedste.

For Resten var det tilmed en Fortyndelse, Især korporlig, af Hr. Ferslews Blad — En vægtig Stemme, hvis man kunde maale'n, Et tretten — fjorten Lispundslod i Skaalen?

Os »Punch«, vil »Venstre« muligen nok gæste Med et satirisk Blad, som man ogs spaar. Nuvel! som Russerne vi ville ruste os,

Naar Zahle og hin Ledre skulle koste os!

Fårste Gang i Kjåbenhavn.

Kjåbenhavn, d. 3ite December 1878 Kjære Moster Lene! É Ø Da jeg nu har været de otte Dage af min Ferie her i Kjøbenbavn, vil jeg skrive til Dig, hvorledes jeg har havt det, og Alt, hvad jeg har set og oplevet. Kjøbenhavn er saa stor, uh saa stor! Onkel siger da ogsaa, at Du, som ikke har været herinde i de sidste ti Aar, ikke kunde kjende det igjen, det kunde jeg da heller ikke, men det er jo ogsaa forste Gang i mit Liv, at jeg er her. "Jeg bor jo hos Onkel Mathis, hvor jeg har det udmærket godt. Han 'selv » har det ogsaa godt, men han klager hele Dagen igjennem over de daarlige Tider og Manglen paa Penge, men det har vel ikke saa meget at betyde, for hver Aften er han da méd Familien enten paa Komedie eller i Selskab, for Du kan tænke Dig, Moster, de stakkels Menneskerj er nådte til at gaa i Selskah hver Aften, skjønt de om Formiddagen klager gudsjammerlig over, at det er saa kjedeligt, og dnsker, de kunde blive hjemme. "Tante Mette klager aldrig, hun er altid lige glad, og det skjånt den stakkels Kone har saa travlt, at hun aldrig er hjemme, for den hele Formiddag tilbringer hun paa Gaden med at gaa fra Butik til Butik,

og om Aftenen er hun jo paa Farten. Fætter Christian er bleven ganske voxen, É og saa er han saa fin; hans Benklæder er saa vide for neden, at han godt kunde | gaa uden Ståvler, og saa bliver han barberet en Gang om Ugen, ikke paa Hagen, for Skjæg har han ikke

[2

Noget af, men i Hovedet for at faa en håj Pande, da det er moderne at være saa skaldet som mulig der. Ogsaa Kusine Marie er nmaadelig fin klædt, hun har Flipper ligesom Christian, Næseklemmer ligesom ham og Tyrolerhat ligesom ham, den eneste Forskjel er, at hendes Kjole er saa smever, at hun gaar ligesom de Drenge, der låber i Sæk paa Fastelavnsmandag hjemme i vor By. Fætter Christian er saa vittig, han siger selv, han er em rigtig fuldblods Kjåbenhavner med .K., og Kusine Marie er saa musikålsk, det vil sige, jeg har endnu aldrig hårt hende hverken spille eller synge, men hun gaar aldrig ud uden med en stor Mappe, der er stemplet med »Musik,«

Det var ikke saa lige en Sag at finde Onkels Hus, skjånt jeg vidste Nummeret og-at han boede i Bredgade, for da jeg, som han havde skrevet til mig, satte mig i en Sporvogn, ligesom jeg kom fra Jernbanen, maatte jeg fårst kjåre ud paa Nårrebro, og da det var galt, tilbage til Vesterbro, saa kom jeg i en anden | Sporvogn, som Konduktåren kaldte for Sitædernes Sporvogn, men det var ogsaa forkert, for saa kom jeg til Osterbro, og saa maatte jeg tilbage til Vesterbro. me: saa kom jeg ogsaa i den rigtige Vogn. Her er nemlig en hel Mængde Sporveje, men, som Fætter Christian sagde, ikke alle Sporveje fore til Rom.

De har herinde hittet paa en ny og mærkelig Maade at bygge Huse paa; da nemlig de gamle Huse af Sten saa let faldt ned, er de nu begyndt at opfåre Husene af Glas. Jeg har'selv set saadan et paa Østergade; det er opfårt af en Fotograf, og det maa være meget billigt for ham, da Fætter Christian siger, at Fotografer kun har brugt sine gamle Fotografiplader dertil. ig Så

I de snævre Gader, hvor Gjenboerne jo tidt kan.genere hinanden, er der indfårt en my hensigtsmæssig Mode, idet der sættes et Plankeværk midt i Gaden, saa de fra den ene Side af Gaden ikke kan kigge ing til dem paa den anden Side. Dette saa jeg f. Ex. i Petersens Passage. ; Mt

Jeg har ogsaa været oppe paa Rundetaarn, og det overtræffer mine Forventninger. Jeg havde nsk tænki » mig, at det var rundt, men døg ikke saa rundt, som det i Virkeligheden er. Vil Da tænke Dig til, jeg maatte gaa omtrent en halv Snes Gange rundt, inden jeg kom op paa Spidsen, som endda ingen Spids er, É men en ganske flad Runddel. Fætter Christian, som var med mig, fortalte, at i gamle Dage, får der kom en Kurv paa Nikolaitaarn, faldt Dannebrog her hver Middag Kl. R præcis ned fra Himlen. Derimod har jeg ikke vovet mig op paa Frelserens Taarn, da det nok skal være meget svært at komme ned derfra;

Christian siger i det Mindste, at der endnu er en Mand deroppe, som aldrig kommer levende ned, men Gud ved, om det er sandt.

Peter Madsens Gang har jeg ikke kunnet faa at se, da det er bleven til en fin ny Østergade, der nok kaldes Billestræde efter Dirrektår Bille, som har bygget den, Selve den gamle Peder Madsens Gang er nok flyttet ud paa Kristianshavn, hvor den kaldes »Såmandshjemmet«.

Du kan tro, jeg var glad over, at jeg havde taget mine Vandståøvler med, da jeg forleden Aften passerede Kongens Nytorv. Det havde regnet lidt om Dagen, saa hele Torvet var forvandlet. til en stor Pyt, hvorfor ogsaa Fætter Christian sagde at det egentlig burde hedde Pyttorv i Stedet for Nytorv. Siden jeg taler om Torve, saa er der den Nyhed. at det nye Kvægtorv ikke er blevet til Naget endnu, og at dei rimeligvis vil vare nogen Tid endnu, da Borgerrepræsentationen har taget Sagen under fornyet Qvervejelse. Indtil Kvæg- torvet bliver færdigt, maa Kjåbenhavnerne efter Fætter Christians Sigende nåjes med Trommesalen til de store Dyr og Loppetorvet til de smaa Dyr. 3

Det er dyrt for Onkel, at det kongelige Teater jo saa snart skal lukkes, for Kusine Marie siger hver- anden Aften, at hun maa i Teatret, da det formodenlig er sidste Gang man faar den såde Emil Poulsen

eller den morsomme Olaf Poulsen at se, og hun vil slet ikke tro Onkel, der paastaar, at det Hele kun ér et Kneb for at faa fuldt Hus, ligesom naar Beriderne paa deres Plakater skriver: »Kun 8 Dages Ophold endnu!« men de saa alligevel bliver i flere Maaneder. For et Par Aftener siden var jeg med Onkels i. Te- atret og saa en ny Ballet: »Fra Siberien til Moskou«. Onkel sagde, at det var et Mesterværk, men Fætter Christian mente, at det snarere maatte kaldes et Vandværk, da der optraadte saa mange forskjellige Vand- væsener i den. Jeg kunde ikke forstaa Noget af Indholdet, men det-var da ikke saa Ijerligt, da jeg ikke engang kunde blive klog paa Titlen, for paa det Program, som Fætter Ehristian havde givet mig til at læse igjennem, hed den Kejserfesten paa Kreml.

Det, var kjedeligt nok, at den store: Troldmand Dr. Epstein, som har været her i lang Tid, var bortrejst, men han vender jo. Gudskelov tilbage til Kjåbenhavn og vil bosætte sig her, naar han har tjent nogle Penge i Provinserne. Fætter Christian fortalte mig, at Epsteiu lod skyde paa sig af rigtige Soldater med rigtige Geværer uden at saares af Kuglerne; men da han saa vilde henrette et levende Menneske uden at dræbe ham, forbåd Politiet: ham det, og han var nær ved selv at blive henrettet paa Amager. Epstein var i det Hele,

- sagde Fætter Christian, bange for Amager, for der vilde han ogsaa nok have mærket Kuglerne.

Nu vil jeg slatte mit Brev — næ, det er sandt, jeg har jo rent glemt at omtale alle de dejlige Statuer her i den senere Tid er kommen. Jeg har været henne og se baade Onlensehlæger og Holberg og Tycho Brahe og den Plads, hvor Tordenskjold skal staa; det er kjedeligt nok for den smukke Plads, at det varer saalænge, inden Statuen kan blive færdig. Jeg var ogsaa forgangen Dag oppe og se H. C. Ørsteds Statue, den er ganske nydelig; man ser Ørsted staa oppe paa en hoj Piedestal med Kappe paa, det vil sige, ikke Kappe paa Hovedet, for han er barhovedet, men med Vinterkappe paa og ved Foden af Piedestalen sidder der tre kvindelige Figurer, som førestiller de tre fårste kvindelige Telegrafister.

- Nu slutter jeg med Onsket til Alle om et glædeligt lligemåade.

Din hengivne Såstersån. og Neven Mikkel.

É Taknemmeligheden leve. — — »Med blådende Hjerte, det siger jeg for sandt, Om Summen, som han skylder, just ikke er stor,

" Jeg stemmer for at lukke Apollons Butik; "Er det dog en mislig Maade at betale den paa.

Den skylder jeg. min Dannelse, og deri jeg fandt Tænk blot, om en Regering til Indtægt tog hans Oré Saa tidt i mine Dage et låftet Ojeblik.e Og — unter uns gesagt — raisonnerte som saa: Han tilstod, at han staar til Teatret i Gjæld, J »Vel er Folketingets Skueplads mig dyrebar og kjær, Men hvordan har han tænkt sig at faa sin Gjæld klarert?| Og den jeg skylder mangt et gemytligt Ojeblik:

Ved ganske simpelt hen at slaa sin Kreditor ihjel; Men, da med at. betale jeg vil faa en Del Besvær,

Thi saa er med det såmme det Regnskab likvidert. d.Maa jeg, skånt Hjertet blåder, dog »lakke den Butii

Naar «Butikken

-——

s=

Kv 7

bs => 2 PPU

NEN SEES: E

Sem" = HORN Y 35

>

la Fr

rr 4

Hvor bliver der Jubel i Land og By! Man ter sig som helt desperate

Og vræler Hurra i vilden Sky,

Selv Zahles Muse faar Aabning paany, Saa han skriver en Aabnings-Kantate,

O Muser, naar sligt et Underværk sker, Da vil eders Aktier stige.

Med Sultekur trues I aldrig mer,

Naar saadan en Fyr som Herre I ser

I Danmarks og Aandernes Rige!

aabnes igjen.

fr—smEDSREEEE EN;

i i i it. (i

il | | |

ere

Da illumineres det ganske Land, Teatret ej at forglemme,

Det bliver belyst overalt med Tran, Saa de håje Herskaber sættes i Stand Til desinde at fåle sig bjemme.

Til Slutning vil man dog muligvis

Faa at se bag det aabne Tæppe a Paa en Mådding en stakket Glædes Forlis: — »Hvor længe var Abraham i Paris?« — »Er det ogsaa virkelig Jeppe?«

nævnes Cc. 69 Stk., og Barnet er kommet til Verden efter omtrent 2 Maaneders Ægteskab.

den, og, da det er for silde fådt til at komme påa Forundringsstolen under

Hiåstvise. CEn Boghandlers Klagesang )-

I Literaturens Have jeg smukt

Har vandet, af Hjertens Lyst,

Dens Udbytte har jeg rigelig brugt,

Skjønt stundom maaske lidt forbuden Frugt Er kommen ind i min Håst.

Jeg vendte: mit Blik mod det høje Nord, Mod;den norsk-arabiske Kyst,

Hvor Wergelands Muse bygger og bor, Der fandtes jo Guldkorn nok til en stor. Og særdeles righoldig Hås t.

Men Wergeland vidste at værge sit Lang, Det voldte mig megen Bråst.

Den Rigdomskilde blev mig forsand

Et Bad med just ikke det reneste Vand, Og til Misvæxt den hele Hist.

Om Baggesens Muse jeg listelig kvad: »Hendes Råst er som Jakobs Råst;« Med Davidsensharpen i Haanden hun sad Og' spilled og sang: «Paa mig dig forlad! Som din Udsæd saa bliver din Håst.»

Nu sidder hun med et skadefro Smil Som en Dæmon dybt i mit Bryst

Og synger i Kanselliraaden Stil :

»Dort liegt der Hund begraben! in Kiel!« — Ja! hos Baggesen ligger min Håst.

Den skjånne Vaar og Sommer forsvandt ; Men det var min stadige Tråst,

At et Gang, naar Vintertiden oprandt, Efter alle Julemærker jeg fandt

Min Ager moden til Håst.

Med diplomatisk Geni jeg saa Omkring mig mod Vest og mod Øst, Hvorfra jeg skulde eu Udsæd faa, Der kunde i lange Tider forslag

Til en yppig og frodig Håst.

Med -Samfundsopgavens« Låsning bestaar

Jeg ofte saa måugen Dyst,

— Nu stadig den ned. ad Baggesen gaar, . åndtil den ved »Pak« sin Hensigt naar.

— Monstro der vil. bringe mig Håst!

Med det håje Landstings Tilladelse forevises endal i 14 Dage paa Kristiansborg 'Slot det store Parlamentariske Vidunderharn,

Det levende Skelet,

kaldet Folketingets Finanslov for 1877—78,

Forældrene ere mange, der Vidunderet bestaar kun af

Skind og daarlige Ben, og detz Vægt kan ikke angives. Dog er det " mindst 5—6 Mill. Kroner for let. i ;

Det vil upaatvivlelig være Gjenstand for Forbavselse hos enhver Nation i hele-Ver-

Verdensudstillingen i Filadelfia, vil det derimod sikkert gjåre stormende Lykke paa Verdensudstillingen i Paris mæste Aar. Dhrr. Berg og I. A. Hansen have garanteret for at holde det i Live saa længe. sg" Den fede russiske Kvinde, der forevises paa Tremmesalen, er langt fra saa mærkelig.

Der er ingen Ting saa galt, osv.

— De ser saa dybsindig ud Håjstærede, hvad tænker De paa?

— Aa, det er faldet mig ind, at det var sgu maaske i Grunden ikke saa galt, om det kgl. Teater virkelig fik Butikken lukket. :

— Hvadbehager!!

— Jo ser De, det er jo der I. A. Hansen faar sine »skjonneste Tanker«. :

É Hr. Sårensen. Hejda Peter, et Stænk endnu! Det er da Meningen?

Punch.

Ja saagu! Vi maa jo vente, til Klokken slaar Sige Farvel til det gamle Aar, Og pænt vi maa for det nye bukke, At det maa håre paa vore Sukke, Lytte til vore Stemmers Klang, Som var det Kristina Nilsson, der sang.

Er ———

Hr. Sørensen. Hende "den gamle deg bragte hid — i Punch. Jåsses! sikken et Heste- Slid Baade for dem, der ved Hesten stod, Og. dem, -der /som Heste sig bruge lod.

" Vores Orer fyldtes af hendes Toner —Og-hendes Lommer af vores Kroner. " Teatret" fik ikke en Dåjt,

" Fallesen kunde ej gaa saa håit«.

Hr. Sørensen.

"Snart han kan vel slet ikke gaa,

Naar de nu kommer med Laas- og Slaa.

f.Neppe saa vidt det komme skal, de Hovmod, véd De jo, staar for Fald.

Skjont Morgenbladet ham skælder, de ville E

Dog selv »den forvandlede Konge« spille, Men jeg vædder, det bli'er

»Den forvandlede Bonde« de gi'er. Hr. Sårensen.

»Den forvandlede Degn« — hva! beha'r?

Punch. Tys, nu slaar den jo Tolv, min Far! Sé, fra Bollen der stiger en Sky, Overst skuer jeg Aaret det ny Smilende under sin gyldne Krone, Og sé, hvor de flokkes omkring hans 'Yrone Nej, hvor de mylre dog frem! Sørensen, kan Du ej kjende dem?

Hr. Sørensen.

Kjæreste Punch! Hvad maa jeg sé? Er det ej »det Forenede« ?

Punch. Kongen af Bogé og alle hans Mænd Med Asenskjæfter og Knipler ved Lænd. Nu de standser og synger en Vise Af Zahle, hvori de Nytaar prise. IT. A. Hansen nu vil

"Tale — tys, lad os lytte dertil.

»Syv og Halvfjerds«, velkommen Du!

»Jeg er jo og i Halvfjerdserne nu.

»Og Fir'oeg Halvfjerds er Venstres Flok, »Saa vi er i Slægt, det sér Du nok.

»Vi vil. ha'e. Magten, men strax, Hr. Fæiter! »Nu rap Dig og ræk os de Taburetter ! »Vid, han, som nylig er dåd,

»Skurk af et Skudaar, for dem os snåd«.

Nu han tier. Det nye Aar Rejser sig op og ryster sit Haar: »Vær lidt høflig, Du gamle Knægt! »Tal om de Døde med mer Respekt. »Intet I faar, hvad enten I mukker, »Eller paa Slægtskab med mig I pukker. »Fir' og Helvfjerds! 0 gaar jer Vej! ; » Attenhundred og Syv og Halrfjerds er jeg.

8.

Ty

53 KEE] OR

At ende tilsidst den letfærdige Leg | ER Ved at staa som det virkelig ledende Jeg, ) Mens »Venstre« som Skyggen fålger. SEE ES ER re re ene AJ)

Fler VAR hs ma Bl NE Mastis: av i (KAT URERR Å

mf NAAR

Skyggen voxer paa »Venstres« Vej, Men bort fra Skyggen det låber ej, Det fælles Maal den ej dålger:

udgaaer hver Torsdag Formiddag og koster i Kjøben,

havn frykt paa tykt Velin 2-Kr. Kvartalet, paa. ordinairt

Velin 150 Ore Kvartalet. (Løse Nummere 15 å 20 Ore.

Abonnement modtages paa alle Kgl. Postkontorer og Brev,

Samlingsteder samt paa Bladets Kontor Østergade N? 26. Mapper til Bladet ax 4 9

Trykt og udgivet af C. Simonsen. Kunst-og Slentrykkeri, Østergade 26, Kjobenhavn.

øn

FS i SEE

FX Torsdagen, den mg sr JANUAR 1877.

Smaa Krukker- har Ogsaa åren.

— Moder! Jeg hørte i Morges, at Huslæreren sagde til Mathilde, at hun var en Vintergæk. — Naa, hvad sågde saa Mathilde til .det, lille Carl? rn — Hun sagde ingen Ting; men hun kyssede Hr. Mathiesen liga midt paa Verandaen.

KONES

im menn

FEDE SEE ESS SEER ere te REE SE FR EERRE 1»

Bevenons då nos mouions!

Juleferien vel er endt; Vi hilser alle de Vise Tinget, som ere fra Hjemmet vendt,

Thi det er en Ting, man maa prise.

De flyede det hjemlige Sulefad

Til Bedste for Landet og Riget

Og sågde: Adjé og Tak for Mad! — Snart Kommer det os til at sige't!

Julegråden er vel fortært

Baade af Katten og Kærlingen,

CQg nu — det har vi fra Fortiden lært — Nu xoromer Turen til Vællingen!

Og Vællingen koges op igen,

Den, ds servered” forleden.

For tregie Gang skal vi smage den — Uh føj, hvor den lugter sveden!

Dog hjælper der ingen Kjæremo'er, Thi hvis vi nu ikke vil spise'n, Saa lyder de mægtig truende Ord: Saa: har vi Enden paa Visen.

Skatterne bliver ikke betalt, Det Hele gaar bagad Dansen. Ja, det kan blive grulig galt lfølge Hr. I. A. Hansen.

I Glumsde raaded” han Bånderne til: i I Skattekrævernes Ho'eder,

Ifald man ej vil, som »Venstrus vil, At kaste gamie Kommoder,

»Og hvis de,« såe Berg, »paa staaende Fod Ej til Taburetterne hente

Mænd af den ægte danske Rod —

Ja. saa har vi Tid til at vente!«

Det Sidste — det er nu virkelig smukt! Naar blot-de vil have Taalmodighed, Saa haabe vi andre nok at faa Bugt Med al denne grønlige Frodighed,.

Kom med Kommoden enhver især, Om saa den er nok saa gammel, Saa gjemme vi alle Fyrene der THiigemed andet Skrammel.

|

"ningens Styrke.

mene mm me 2

BEER ES

Det kan jo vel være, der bliver Rum — Her spårges jo ej om Personer —

I Skufferne, naar man ser sig om,

Til Folk af de andre Fraktioner.

De Færreste gælder det Landets Krav, Om Magten de puffes og puffer —

O kunde man grave dem en Grav ' 1.gamle Kommodeskuffer!

Og derfor synge vi efter Noder, Sluttende kånt vor Årie:

Kom, I Ho'eder, kun med Kommoder, Kom med et helt Skuffedarie!

EET Eee Fra Byraadsmådet

"i X-borg. UL

Borgemesieren havde modtaget en Skrivelse fra - »Forskånnelseskomitéen « for Byens nærmeste Om- egn, hvoraf fremgik, at den nævnte Komite, der havde paatænkt at anbringe en Statue i Lystanlæget » Kragelund«, ånskede By- raadets Mening om, hvilken Statue dertil maatte an- ses for passene. — I Kontinuation heraf vilde Taleren bemærke, at der for Tiden overalt i vore Provindsbyer gjorde sig en Trang efter Statuer gjældende; endvidere var Byens Anlæg ganske vist i og for sig gode, men de trængte — navnlig det nævnte — til at for- bedres En Statue var ikke af Vejen, men hvilken ? Taleren turde sige, at Mythologi ikke var Befolk- Saa var der Historieu; en stor Del, ja desværre den halve Historie mindst var næppe kjendt, — det var den gamle Historie! Og selv af den nyere var kun Et kjendt, nemlig Fæ- drelandshistorien, og selv dette temmelig fragmen- tarisk. Men hvorfra skulde man da vælge Emnet ? Taleren vilde tilraade en mere almindelig Symbolik ; en Skikkelse f. Ex, der forestillede Vaaren eller noget Lignende. Men han skulde for åvrigt. hen- stilla Sagen til de Æredes nærmere Qvervejelse. Materialist Svedskelsen vilde sige, at han ikke troede at fornærme Nogen ved at sige, hvad han nu vilde sige, at han troede, at hanturde sige, at han henhårte til Befolkningen. (Har!) Øg han vilde sige, at han vidste godt, hvad Mythologi var, for det var Noget, som de lavede nede i Grækenland, (Latter) Og han havdé ogsaa været i Kjøbenhavn par Thorvaldsens Musenm og det en af de Dage, da det var frit. Og der havde han set En, der forestillede En, der stod med en Paletot eller noget Andet paa Armen. 'og, da han saa havde spurgt Betjenten .derinde, hvad han hed, saa havde han sagt: Jansen, og det havde han ogsaa hort derinde, at det, var Jansen med det gyldne Skind. Hvorfor

W

| den hed det, dot kom jo ikke Nogen ved, men det

ver netop Kunsten.… Og se det, syntes han, var Noget at sætte ind i en Have, og det kunde En- hver se, hvad var (Hyssen).

Kjåbmand Sårensen var ikke Materialist, men heller ikke. Jdealist;.for. han "holdt sig paa Middel- vejen. Det var efter han Mening latterligt med alle disse Statyer, som ingen Gavn gjorde i Haven og som der ingen Gemytlighed var ved. Det var meget bedre, at. man fik et Lysthus eller to der- inde; det var da Noget, Enhver kunde sætte sig ind i.

Prokurator Justesen havde hårt meget i sine Dage, men et saadant Exempel paa Sammensurium, som man ved Forhandlingerne om Statuen her havde statueret, havde han aldrig kjendt. Materialistens Forslag lignede Svedskøstene, som Ingen kunde knække, og selv om det skulde lykkes Nogen, tvive lede han paa, at dar vilde findes nogen Kjerne. Kjåbmandens Lysthus eller to var hau bange for blev et Sårgehus eller to, for at sidde inde bag noget Træværk med Roser eller Saadannoget om, det var da ingen Fornåjelse. Borgemesterens Tale havde dog frembudt nogel reel Interesse. Dog maatte han, hvad Slutningen af Foredraget angik, bestemt hævde, at Borgemesteren nok ikke havde skrevet »Grundidéernes Logik«. ;

Borgemesteren frabad sig Insinuationer, han vidste med Sikkerhed, at han hverken havde skrevet nævnte eller andre filosofiske Værker.

Prokurator Justesen tvivlede ikke derom. Thi hvad vilde det sige, at fremstille Vaaren eller noget Lignende? Kjendte Borgemesteren noget Andet paa denne gråune Jord, der lignede Vaaren ? — Endvidere undrede det ham, at Borgemesteren ikke med et Ord havde omtalt, at en Konkurrence var ånskelig. Man havde jo fra den nyeste Tid,

.som jo lod Konkurrencen leve, set, hvad der kunde komme ud heraf. Men, — hvad mente man for Re- sten om et smukt, fornåjeligt Springvand ?-

Vinhandler Lung var ængstlig ved Tanken om Springvandet; det låb ham allerede koldt ned af Ryggen, naar han tænkte paa den Eventualitet, at Ungdommen vilde more sig med at lege med Vandet og overpjaske hinanden med Springstraalen. Dog dette vilde Taleren ikke lægge nogen Vægt paa. Men Statuen druknede jo aldeles i dette Springvand; kunde den ikke sættes i Rapport med Springvandet: som en Vandmand eller Hvalfisk, der udsender en Straale eller Sligt. å

Glarmester Svendsen mente, at man vilde faa Grund til at glæde sig, naar man opstillede Bjornbaks Buste.

Prokurator Justesen fandt Yinhandlezens Ide fortræffelig; saaledes som Springvandet nu kunde blive, vilde det overstraale Alt, hvad man havde tænkt sig.

Vinhandleren filte sig meget smigret eg fandt for dvrigt Prokuratorens Idé med Spring- vandet sprudlende. TND

Prokuratoren mente, at Glarmesterens Idé med Vibyheltens Buste lod sig realisere, ngar man lod denne have et Exemplar af » Aarhus Amtidende« i Munden, og Vandet skulde da ses kommende fra Bladet, som overfusede Alt med sit Språjt (Latter). —

Efter længere Førhandling vedtages Fålgende:

| |

| | | | |

»Byraadet maa bestemt, i Relation &f for- skjellige Forhold, tilraade, at der i Anlægget »>Krø- | gelund« anbringes en eller anden Fisk eller Lig- |; nende, der da sættes i Forbindelse med et Spring- | vand, og at der i dette Ojemed aabnes en Kon- | kurrence for danske og andre - udenlandske Bilied- | huggere, som selv have at udfåre Idéen paa den | Maade, der synes disse mest praktikabel, hvorefter der saa paa at offenligt Måde vil være åt Sælge |

imellem de forskjellige Losninger af Opgavér.«

Mådet hævet Kl. 10, 12. —

AA Miuds— ag Der var en Tid, da Berg — Sådt, naar vi derpaa tænker, Taarer trille, Og derfor tænker vi den mangen Gang.

Da spågte han i Raaslåffs omme Årme Og sad til Hest paa Å. ÅA. Hansens Knæ; Da svulmede han ej af indædt Harme

Og brålte ej til hver Minister — Bæh!

Da var hans Storheds-Higen meget mindre, Han selv tillige meget mindre slem,

Og saa paa Håijres Bryst han Stjerner tindre, Han ånsked Vinger for at fange dem.

Da var han af »de store Bånders« Venner Og ståtted halvvejs Ministeriet Frijs,

Da bar kun Bogå-Skoledrenges Ender.

De fæle Mærker af hans Tugtens Ris.

Da sagde han — som Degnen — Ja og Åmem Den Gang, vi fik vor Grundlov revidert.

— Det »Ja og Amen« er ham ej til Gammen, Saa tidt det nævnes nu af Doktor Gert.

Da slog han ej paa Frasens store Trommne, Da var han endnu ikke Zahles Gud, Da sad endnu ej Hågsbro i hans Lomme,

| Tja fulgte Krabbe ej hans Herskerbud.

Da sad han ej i Dråmme håjt på2 Tronen, Da havde han syvhundred Mil ej rejst, Da havde man endnu ej rakt ham Kronen, Og håjt i Kroer ham til Håvding kejs't.

Da slog det gyldne Folkechronometer End ej mod Dannevirket i hans Bryst, Da havde han ej sat de Nolobeter, Hvorover Holstein uu sig ærgrer tyst.

De svandt, de svandt vor Chrestens Ungdomsdage, |

Voer Rolighed og Fred med dem svandt hen. Kun sin Grinagtighed han har tilbage, — O gid han aldrig, aldrig miste den!

| | VE 2 FØNN NE "a Berg tar lille. | k £ > SØ , Er, var meget lille, En Stårrelse af fjerde, femte Rang, ::

2 4 = 2 z 5]

HEPSUØNESERREEENEEDEEEDED DEDE REESE ENEDES ESS SSD SE FERNED HRAEEE REESE REESE

dov lidt for længe aa

? ej

bli'er lukken op a Soren, ded æ Dro'len splide m

ll

oo

"Eg

2

=

Se >

==

-y id

BERN —

8 SER

ro

& &

Re sg "1

FH =

D

Sep

FE 4

RET

SBi

SSL.

SROBR

id E5 som ø == > >

13.

Der har vi det!

— Er det nu ogsaa en rigtig god Steg?

— Det kan Fruen forlade sig paa. 5 5: FN

— Ja for jeg synes rigtignok altid, at Deres Broders Kjod henne ved Nikolaj Taarn er bedre end Deres.

— Jamen, lille Frue, han er jo ogsaa 10 Aar yngre end jeg.

im Skt ns egt,

ERE Ehe er SS SS ae

ER ES Ens

te Ene

Professor theclogiæ in spe. Af. Holstein. hin Ledre har han lært, Hvorlande man Sjælene fanger: »Enfoldige skulle I være som Duer Og snedige derhos som Slanger !«

Af Tauber hint Skriftens Ord har han nemmet, Og dybt i hans Sind sig præger det:

»Ingen hader sit eget Legeme,

Men fåder og vederkvæger det !«

For ham, som har hårt, hvordan Berg kan tale Om de nedrige Håjresjæle,

Vil det slet ikke falde svært at forstaa

At Bileams Asen havds Mæle.

Han hårer i Bojsens troværdige Ord Et aandeligt Kald og Opvækkelse Og finder i Morgenbladei Spor

Af — Jerusalems Odelæggelse.

Nu glæder Eder, I Musasénner Et sligt theologisk Kundskabstræ

Som gaar i den sorte Skole, Bor fiux ved vor Håjskole plantes,

Men fryder Eder dog allermest, I, Især da han »efter Forlydende« varmt Som vil gaa i den sorte Kjole, Bliver anbefalet af — Brandes.

Et nyt theologisk Lys er tændt, O, tag ham, thi alle »den frie Tankese. Dets Mage finder I næppe. " Semitiske Literater

— Ét Lys, som det baade var Synd og Skam Kun vente paa ham for at omvendes til At sætte under en Skæppe. — Theologiske Kandidater!

Det er Zahle, den store Theolog, BR

»Det forenedes« Morten Luther, Han vil reformere Præstestanden Og begynde med dens Rekrutter.

Nél novi subter solem-

I Disputatser han dreven er, Og Kirkeret har han studeret, I Exegese og Dogmatik

Har »Venstre« ham informeret,

Liberalt det er og gjår Forskjel ej

Paa de rene og dé skidne:

— St. Såren Nid-Kjær for Troen slaar Og Bjørnbak er »Sandhedsvidne«.

fare mu" P- es:

— Hvad er det, De der læser? — »Det nittende Aarhundrede«. — Ja saa. Hår, kan De huske, hvad Poul Målleri sin Tid skrøv om det nittende Aarhundrede?

— Poul Måller? Hva' beha'r? »Det nittende Aarhundrede« existerede jo ikke i hans Tid.

— Hva” beha'r? Da existerede han dog i det nittende Aarhundrede. Men hør nu, hvad han skrev om det nittende Aarhundrede:.

»I tungsindige Timer jeg ofte beklager

»Dig, det nittende Sekels forstandige Mand.

»Poesiens Blomst er forbrændt paa din Ager,

»I en Orken Du såger Forjættelsens Land.

»Din Dreng er en Olding, som aldrig skjemter,

»Hans Musik er Rebellernes Klokke, der klemter; »Han af Vrede er bleg, É »Og Drab er hans Leg.

»De smaa Kannibaler med blodige Fingre

»Kun danse, naar Oprårspiberne skingre. «

| Og i »det forenedes« Kirkemåder | I Slotskirken og i Kroen Har han saa ofte doceret med Fynd, At enhver bliver zahlig ved Troen.

Hvor ofte. hår ikke bag Scenen han hårt, Får de Meniges Trop skulde stemme: »Eders Tale skal blot være Ja eller Nøj, Thi alt andet er af den Sliemme !«

Fra Krabbe den slaaende Sandhed han har Med et praktisk Exempel sig glædet: »Naar nogen dig slaar paa din håjre Kind, Saa ræk ham den venstre i Stedet. «

I. A. Hansen har vist ham klart: Det femte Bud i sig gjemmer En Lov, der ikke bår anvendes paa Livsvarige Landstingslemmer.

Alberti har lært ham, at Synderne man Hvad synes De om det?

Bor dække med Kjærligheds Kaabe, — Det passer brillant, finder jeg.

Og at en liden Stump Svov!surdejg kan i — Ja, ikke sandt,især naar vi i Stedet for

Dem syre alle til Hobe. »blodige Fingre« sætter »blækkedeFingre«. EESTI IDE ERE SR AR RE ES HERE SE AE X

Eee EESTI EEB EEN DSENESERERED DENIED

| Til Fru Maren Lammestrup!

Fra Kjøbenhavn.

Tak for sidst kjære Tante. Det var en guddomme- lig Overfart; Kapiajnen og Forpagteren kappedes om at delikatere mig. Jeg tror ikke, at For- pagteren havde vigtigt Ærinde herovre; men jeg véd heller ikke, om jeg tår smigre mig med, at det alene var

2 for min Skyld, at han gjorde Turen. Ivad tror du Tentc? Nu er han vel kommen hjem? Du ken gjerne ved Lejlighed hilse hum fra mig Moder siger rig- tignok, at det ikke er sna sikkert med saadan en Eorpagining, men hun er altid saa for- sigtig Jeg er snarere bange for, at om det blev til moget… alvorligt, vilde han ikke tage Moder i Huset. »Det Rivejern« har jeg nok hårt' Folk sige, men det er slet. ikke sandt: Moder er saayndig. Hun er nok et Jern paa en vis Maude, for hun taaier ikke noget, men

SIS

det behåver hun da ikke heller, fordi: hun er.

Enke. Men det kan man saamæn ikke sé paa hende, enten du sér hende bagfra eller mig, det kommer ud paa Et. Jeg forsikrer Dig for kjære Tante, at naar vi saadan gaar påa Gaden om Aftenen i Skumringen, som Moder synes er saa pikant, saa har del mange Gange truffet: sig, at Herrerne har gaaet til Moder i Stedet for til mig, men Du kan tro at de fik Fådder at gaa paa. Vi er. alle Tider sammen, men vi gaar ikke meyst i Teatret, dels er det saa dyrt, og saa bliver det daarlig styret af en Komandant paa Bornholm. Og det vil jeg da ved Gud i Himlens Biye sige, kan man ikke vente sig noget ud af. saa jeg siger rig- tignok som Moder: Vor Herre fri mig for at abonnere, og nu vil jo ogsaa Berg, det er jeres Berg, lukke for Smårret, saa kan det være 08 det samme. Men desto mere gaar vi i Kirke. Du kan ogsaa tro, at det er bedac- rende dejligt, saamange Bryllupper, som vi har herovre, saa i den ene Kirke og saa i den anden. Og det forsåmmer vi aidrig. Somme Tider faar vi det at vide af Klokxeren eller Graveren. Forleden var vi til 2 Bryllupper, og vi kunde have været til 3. Men det var nu ligefrem nederdrægtigt af en Flab i Sporvag- nen, som opgav en fejl Kirke. Kan rendte for Resten efter mig paa Gaden Dagen efter. Min såde Moder sagde nok, at det giorde ikke noget, for derfor kunde han gjerne have riæle Hensigter, men det maa jeg dog sige, det hol- Jer jeg ikke af. Du kan tre, vi morede 03 uamærket baade i Fru: Kirke og paa Frede- riksberg, det var ved lys, og tænk bure, hvor imponerende, Brudgommen havde befalet, og naturligvis havde han jo ogsaa maaitet betale for det, at alle de 12 Apostler skulde vaskes! og san var der lagt Tæpper over hele Gulvet. Den unge Brudgom, og det var dog bure en Kaffeskjænker, havde bag efter sig, en Tjener med Knæbenklæder og Silkestråmper, og saa

noget |

| |

| | | | |

SØEN DA skulde Du se, hvor nydelig han. gik. henad

Gulvet, men Bruden syntes jeg rigtignok ikke noget om. Uf det var ordenlig væmmeligt, at | sé, hvor hun kom drævende oy slævende med den Stabajs, hun havde i Haanden, og saa saae hun ned i Gulvet, som em hun ledte efter Guld, og det behåver hun nok ikke at lede ef- ter, for jeg hårte Stolekonen sagde og det samme sagde ugsaa en Dame, jeg stod ved Siden af, at de skulde hove bare Flåjl og At- lask hjemme med Brysseler Tæpper paa alle Gulvene. Uf! hvor jeg ærgrede mig over det Skavhode. Nej, da skulde Du have sét hende paa Frederiksberg! det var en Fornøjelse ai sé hende komme ind. De sagde nok, at hun var vanttil Turen, for det var 3die Gang, men det er det samme, hende kunde man da sé, hun mente noget med det, og hun saa sig

i omkring oghilste paa sine Bekjendtere, og det kan

jeg "da bedre lide, end. al gaa som et Fæ opad Gulvet, som om hun ikke kunde tælle til 5.—

| Naa! nu kommer Moder og siger, jeg maa

ikke skrive mér, for vi skal ind i Holmens Kirke Kl. 4 og der er' de altid saa forbistret

præcise. Farvel kjære Tante, en anden Gang mere fra din hengivne Niece

re DERE NNE

»Ja lur »Etatsraad+ Juel, + sagde Punch, »han har dog Noget bag Glyrgåret.«

Store Mænd.

big

— Vore »store Mænd gaar bort, den ene efter den anden og der er ingen, der rykker ind i de ledige Pladser. Det er i Gruuden trist, De!

— Hvad for Noget? Har viikke »storeMænd. nok i Danmark? Jeg synes næsten, at vi har for mange. af dem.

— Hvorledes det? «

— Man mærker, at De ikke studerer Deres Fol- ketingstidende. Læs bare, hvad Grev Tramp sagde under Finanslovens Zden Behandling — De vil finde ham pag. 1655.

— Aha! Det vil sige, for at faa fat paa ham maa man gaa tilbage til for 1660, som han sa'e, ban Berg?

— Ja, tilbage til den paradisiske Uskyldigheds glade Barnedage! Men nu skal De håre, hvad hau sa'e. Han beklagede, at der bevilgedes for lidt til »Repræsen- tation «eller »Bordpenge+ og udbråd saa: »End ikke Rigsdagen har Udgifter til Repræsentation, hvorved der kunde gives Lejlighed for Medlemmerne til at gjøre sig bekjendt med andre store Mænd eller Udlandets Gesandter — +

— Naa saa en Rigsdagsmand er altsaa eo åpso en »stor Mand«! Ja saa har vi pinedåd Raad til at miste en Hoben «store Mænd« endnu!

16. Cirkus Berg

begynder sin sidste Række Forestiilinger.

an ==

ST)

É åx Fee GEDE 0 Det" vidtberårnte Selskab er komtaen. hér påa; ny, Og hævder, som det plejer, sit velfortjente Ry Som Evropas fårste Clowner og Athleter. Med Anstand kan de alle påa Hovedet staa, Med Anstand kan de ogsaa påa Hovedet faa: -- Dog af Programmet særlig vi fremhæve maa

Den bekjendte excellenie dumme Feer. x ø N ag F

udgaaer hver. Torsdag Formiddag. og koster i Kjober, havn "trykt paa tykt Velin 2.-Kr. Kvartalet, paa ordinairt Velin 150. Ore Kvartalet. (Lése Nummere 15 2:20 Ore. Abonnement modtages paa alle Kol. Postkontorer og Brev, samlingsteder' samt paa Bladets Kontor d stergade Noe 96

RR "OMoøpar til vBladev ar 7 IC.9

Trykt og udgiver af €. Simonsen. Kunst og Stentr. <keri, Østergade 26, Kjøbenhavn.

—5—— —

JAN UAR 1877.

Grusom |, Blasert.

— Hvor Avisen dog er kjedelig i denne Tid! Aldrig saa meget som en eneste af vore Bekjendte mellem de Dåde, hverken i Kjobenhavn eller i Provinserne. 7

æren sus mdem

Beregning og Profeti,

É (ile il gg ra

(SEE

De folkekaarne Folketi

Nu hår de faaet i Sinde SER At foretage Exekution

I Tietgens »Ruin« for en halv Million, Som ingen Djævel kan finde,

Desuden i Musernes nye Butik ? å En anden halv Million de fik 00 At hænge den bulede Hat paa; :

; i i

Hilsen til Selim Musas Søn, dige og gode Broder! Profeten vantro Gjavrer, hvem Muhamed Allahs Vrede er der,

” deres Mænd fej bleven hvidt a Forfærdelse. ikke! Luften dråner af Skælds slaar Afgjårelsens Time, thi nu i Tal, og snart

feten være lovet, Men end ogsaa har været til Stede

Guders Øverste og udraabt en espotters Tunge med Lamhbed,

Profeten slog denne B

9 Sen af Musa! Oplad dine Oren og hår! Ved Muhameds Skjæg! Næppe

udtalt, for en Skare af den afsatte Overguds ypperste Ejland Zsland, mere end tusinde Parasanger fra Ispahan, merier bo. Disse vise Ulemaer vare iførte snevre, Paa; de havde stridt Haar, Glas for € paa den ugudelige Softa, san Syn og Overguds Alter, Maatte. det gaa alle Allahs ; Hund af en Vantro' havde skrevet Se vise Mænd ere blodt h (dre Spørgsmaal og Svar, ruer som" "O! af Tudekander, ganske sort

érstige Færd! De kyl

de lærde Bje hed og Den naat at blive Over Over-Professor ved Softaernes Højskole Idrende Torden.

som en af disse

f uber Pamfagos, og v han; Striden drejede sig om Tænder og Kæbe!

ære med! Mashallah! Dette Uhyres Gab er der kommer i hans Nærhed. En Gang opaad han

"sluge en lærd Rektor eller Ulema, 4bu Dghl, men syv Strndsers; har

Den 12. i Maaneden Baman Aar 1247 efter Jezdegerd,

som du ved, to Shaher her i Landet, 46u Kristian Rex og dbu Chresten ben Bogi; de ville begge være Profetens Skygge paa. de indbyrdes med Larm og Gny, saa din Faders Sån e Mashallah! Hvilke Stråmme af Blæk ord, som Tordenen om Ararats Tinde; men snart

vil han »skaffe sig Kanoner«, at vi Persere ere klogere end dissc Hundesénner! i de viseste Ulemaer kæmpe inapyrdes med stor Forbitrelse. Jeg ved et Måde af vise Mænd paa den ypperste Håjskole, og, ved Patriarkernes Grave, det gik varmt til der. en Softa, Sidi Henry ben Peder, traadte frem og

eller var en Dew faret 1 hans

sorte Kaftaner, % Ginene og Istapper i Skægget; med deres Mundés Råst slog de les Hårelse forgik ham, og e Fjender saalunde! NE ER Son af Musa! Maatte ajt Skæg. voxe! Atter en anden Gang var din Faders Sin til Stede i den samme

Munds Vejr som Fatimes Ægteherre paa Fjenderne i Siftins Dal. 1a- Zoologier ;øg Botanikker i Hoved, saa Blodet flåd ud af

j og sidder paa "Torvet udenfor sit eget Hus, stirste Bloddrikker af dem alle var en trivelig Ulema, Myr Ivan ben Sahlertz, ; hans T , ) Men, Allah Akbar, hvilke rædsomme Brål naade ikke piudselig ans Dews slupne les, spørger Du. É de ep Han var i Slægt med den angrebne Ulema, raabte , Mad og Tygniug; det var noget, som han forstod sig paa,

i et Karavanseraj alle de rejsendes Mad og vilde derpaa fik ham til alt Held i sim gale hals! Hans -Bug er-som fordåjer alt spiseligt og drikkeligt. kun Punch kan han ikke døje.” "Af Frygt for, at han

De har regnet den ud med al mulig Flid Og faaet deraf en. lækker Bid Til at koge en krydret Debat paa,

Men midt i Debatten Hr. Krabbe lod Tilhårerne vide, der forestod

Noget stort i den nærmeste Fremtid.

— Deres Skæbne vil blive grum og haard Thi det som at se og at håre de faar, Vil volde dem alle en slem Tid.

U

Hvad vil der komme? Hvad stort vil ske? Hvorledes vil »Venstre« monstro sig te, Naar Bifald man forud maa dæmpe?" De skulde dog aldrig det Indfald faa"

En mere medgjørlig Vej at gaa

Og-fare lidt mere med Læmpe?

Eller skulde det Rygte være sandt,

At Millionen de endelig fandt,

Som i Marmorkirken skal stikke, Og nu vil forbavse Publikum

Ved at skænke Teatret den hele Sum? — Ja, vide det kan man jo ikke! ”

Profetens Ven! Asdfah i? Allah! Gud er Gud! Vær- lade min Munds Råst naa til dine Oren! Disse straffe, leve i idel Kamp og Strid indbyrdes. Ved

Jorden, og s Skæg er ndgydes der

har 4bu Chresten samlet sine Kameler, over syvti Allah Motavakel Inshallah !

En tredobbelt vantro Hund af erklærede. at han havde afsat de gamle vis Abu Thor til Overgud. Mashallah, mon ikke Mellemgulv, spørger du. havde denne gfskylige Gjavr Dyrkere skred ind i Salen. De vare fra det Oppe i det yderste Norden, hvor de natlige Kim- ganske korte forpaa, lange og opsplittede bag-

bragte ham derpaa som et Offer paa - deres

en

Bog om Tænder eg xjæber, og. de andre vise

som Losse! Din Faders Sån ræddedes over deres

Vantros Digtere, der nu af Sorg over Tiden: Raa- f en Gung har sagt. der er gå2 vis, at han har ale var som Mukkertens Slag paa Ambol-

Ved Profetens Ribben! Udenfor Dåren stod et

som Ormudz's fortærende Ild! Han sluger alt, hvag

| sknlde fortære alle de Tilstedeværende, stængede de vise Mænd klogelig Dåren, og din Faders Sån slap såa |

| ledes med Livet.

Ved Bollen.

Hr. Sårensen. Hil og velkommen gamle Ven! Hvad "Nyt kar De at bringe?

Punch. Nu Venstre gaar grassat igjen Og griner op paa Tinge. :

Begge. Sligt- kun -en -Bande Tage kan for Grunde. Tro mig, med sure Mimer De griner. Punch. Det gamle Aar et: bedsk Farvel Dem dog i Grunden bragte: Den Klein, som Aalborg slog ihjel, Til Live Viborg vakte. Begge. Klein folkekaaret! Chresten i Haaret Sig forgjæves river Og skriver! : Punch. Det mye Aar det gamles Spor Forstod i Hast at. finde! N. Andersen med Sejer foer Nys hjem fra Kjerteminde. Begge. Bankdirekidren, Han blev sat paa Dåren. Ham båd Folkets Stemme: »Bliv hjemme !« Hr. Sorensen. Men Venstre fik dog Blod paa Tand I Aarets fårste Måde —

Punch.

Den lille Rektor-Lov paa. Stand De slog til Ravnefåde.

Begge. Tyrfing de drage — Tyrfing Blod vil smage: En Dag de selv faar Klingen I Bringen!

Allah ruller Nat hen over Jorden; jeg maa ende mit Brev. trives og dine Lænders Kraft aldrig aftage! Jeg er ved Profetens Naade

Hr. Sørensen. Lidt tyndt besat dog Tinget staar Skjont alle Baner »kjåre« — S Purch. Nu vil de stævne hjem. Igaar Lod Kaptain Jagd sig. håre. Begge. Ofte jeg tænkte, Just til Jagd. vi trængte,

Naar de Smaa-Degne gjorde

Sig store! Hr. Sårensen.” Og Rille, siger man, staar klar Til hjem at vende Næsen: i Punch. I Rom han nok studeret har Alt Sydens Råver-Væsen. Begge. I Nordens. Lande Har vi og en Bande.

Mon han har lært at tærame

"De Slemme?

Vejviseren for 1877

er nu udkommen og indeholder ikke synderlig an- det Nyt af mere almen Interesse end folgende:

Bopælsforandringer: Arentzen Chr. Poet: Aabenraa! Alberti Professor: Inte gade. Alberti junior: Amerika vej.

| Bajer Fr. Oråfårer: Kan-ikke- Stræde. Berg fhv. Skolelærer: St. Kongensgade (fra 1.

April! Kejsergade.) Bjørnbak Lars: »Holger Danske«. Bojsen, Fr.: Vævergade. Brandes E.: Sværtegade. Brandes G.: Norgesgade.

Ehlers Kenferensraad: Brolægger stræde.

Hansen I. A.: Tværgade.

Holm H. cand, theol.: lille Grå nne gade. Hørup cand. juris.: store Grån negade.

Holst H. P.: Vand kunsten.

Holstein-Ledreborg: K l erkégade (tidligere Ny-

Adelgade). Høgsbro Sofus: Mikkel - Bryggersgade.

Håst Andr. Fr. Kancelliraad & Sån: Sålvgade. Juel »Etatsraad» og Griinder: store Regnegade.

Kjær Såren: Fredensvej.

Krabbe: Klammerivej.

Tauber: Dyrkjåb.

Tietgen Etatsraad: store Kirkestræde. Tobiesen: Spring gade.

Tramp Greve: Admiral gade.

Winther G. Dr.: Didrik Badskærs Gang. Zahle P. Chr.: Skvaldergade (tidligere 'Trom-

petergangen).

Setah! Ven og Broder! Maatte dine Hjorder

Din rettroende Ven-sg-Breder, Jakub Ben Musa Nasreddin.

er ERR

oe SEE 7 7 777 777 XL ET ER Era er mr rr srdnrnrrn ørn er MEN - fø .

OQver-Lysekronen. under »Mestersangerne',

ISIS

I Kunstens Tempel, hvor Muserne bo, og som »Venstre« under Rubrikken "»Finanslovbehandling« saa smagfuidt og smukt har nys ladet dåbe »Butikken«. Der sidde paa den fortrinligste Plads — med Hensyn til Akustikken —

De Mestre, der give Tonen an i Moll- og i Dur-Republikken ;

Med Udsigten er man nok ikke tilfreds; man sukker lånligt: »Uh sikken

Et Hundehul man har overladt os, som offre vort Liv for Musikken.

Kolleger af Orfevs, slaar Eder til Ro! Eders Plads I bår ikk

g e vrage! For ikkun en halv Krone her I faa Eders lysekronede Dage,

Morgenen efter et ,,Slag£

du var mægtig fuld iaftes, da jeg mådte Dig,

udder Jensen.

Pedersen,

ERE ke Sl

-— Naa, Sikk

ter hvad et fuldt Menneske 'si'er

se (5) nn (=] 25 en & 3 ER. 'S En ng 8 &o FE am sg 3 s ca ») == k JÅ

remmen as

Livs Erindringer og Resultater af

Salomon Goldkalb. FESE

Saa kom jeg med et- Ryk i Skolen, hvis Rektor var "… mig en Børgen for god … Undervisning. Her skrev jeg mine første daarlige Vers. — Da jeg nu har mig selv for ligesom påa

0 (7 > Ty SKG: ii %x. Anatomibordet, vil jeg un SA er /” dersåge, hvorledes det den

KX. Gang stod til med Aunds C evner. som senere kom til c Anvendelse. Min Vittig- hed f. Ex.; jeg tår vel 7 nol…endogsaa i héi Grad tillægge mig denne: Egenskab, 'da jeg har skrevet »Piraten«, | Og hør indtræder nu det mær- kelige, at der, med Undtagelse af en morsom Anekdote, som jeg havde læst. etsteds, men troede selv at have. digtet, ikke i hele min Barndom og meget gronne Ungdom viser sig Spor af den glim- rende Vittighed,; jeg saa .ofte senere har exploiteret. Med eæamen artium gik det saaledes, at jegikk e blev indkaldt. Var jeg et "ganske almindelig Men- neske, vilde dette have været betydningsldst ; men, for mig, der vilde og skulde udmærke mig, .var det et Tordenslag. Jeg har imidlertid ikke opgivet Tanken om, at det endnu kunde gjåres om, Nogetsenere skrev jeg mit fårste poetisk- psychologiske Udkast, der formentlig kan indskydes her. Det var ganske kort og havde til Overskrift:

Slaget af Såren Kierkegaard.

»Såren Kierkegaard er en spinkel, ejendommelig sammensluttet Mand. Mellem Linierne i hans Ansigt læser man Sjælens Stil; der er Godmodighed i hans Øjne og hans Holdning har noget ved sig, .der minder om En, der har været ved »Malicen». Indvendig i mig bærer jeg hans Fotografi, det eneste, der er taget af ham og som, aldrig, uagtet flere indtrængende An- modninger til-mig, er kommet ud. — Jeg gik en Dag med ham henad Gl. Kongevej; latterlig blev han ikke derved, thi han er bestandig meget håjere end jeg. Med Et gjorde han et Hop og slog mig med sin tynde Spanskroårstok paa Benet. Hvar betegnede

Her hjemme, hvad Gud og Hvermand véed, Det regner med Jubilæer ned

For oven saa vel som for neden .-

Og ikke blot i Almindelighed,

Men vel snart i »Almindeligheden,«

Der gaar knap en Dag, hvor man ej holder Fest Med en seller anden til æst,

Saa vel med som uden Anledning.

Ve den, der måder sligt med Protest;

Han behandles som Tyrk eller Hedning.

Ja den Ting er ganske soleklar, . At vil man ej gjælde for en Barbar Fra den længst forbigangne Oldtid, Maa man hædré den ærede Jubilar Ved et dygtigt og lækkert Maaltid.

Med Kjolen sort og med Halsbindet hvidt |

Snart med Begejstring, snart roligt og blidt |

Sin Næstes Dyder man priser,

Men fremfor alting med god Appetit

Paa sin Næstes Dyder man spiser. | | | | i | | j | i

Af ædel Begejstring Hjerterne slaar, Naar Peer eller Povl i en Række af Aar I sit Embed endnu sig befinder ;

Som Hædersgave han Sålvtdj faar

Af deltagende Mænd og Kvinder.

Se, det kan nu altsammen være godt; Men Sålvet man ikke for intet har faa't, Som bruges til Jubilæerne,

Og derfor hjælpe de Godtfolk såa smaat Til en Gang at komme paa Knæerne,

det skulde være anonymt.

Hvilken Symbolik laa der ikke heri! Thi Sand- heden af det her Digtede var, at S. Kirkegaard vir- kelig gav mig et lille Slag; hvormange Hip har han ikke senere givet mig, saa jeg tilsidst ogsaa maatte slaa til —- Soren !

Saa udkom »Piraten«. Hvorledes Beslaglæg- gelse paa Beslaglæggelse skaffede Bladet et Ry, som visselig ikke var ufortjent, forbyder min Be- skedenhed mig at dvæle længere ved. Mit ejen- dommelige Forhold til forskjellige Personer skal jeg her lade. uberårt og kun omtale min mærke- lige Klokkestreng. Denne hang udenfor min Dor, rolig og ubevæget. Inderst inde i den var en råd Traad, der kun blév synlig, naar man rykkede i Strengen; men, sad skinnede den ogsaa som det

Og skulde saa Skæbnen en Gang os betro Dei Hverv i et Arbejåshus at bo

Og dele »Lemmernes« Nydelser,

Saa faaer man selv her ej Rist eller Ro For slige »frivillige« Ydelser.

Her var det maaske, naar Alt kom til Alt, Det bedste, naar sligt- til Live blev kaldt, Et Legat at danne af Pengene,

Hvis "Renter de Direktårer tilfaldt,

Som værdige vare — og trængende,

for ham dette Slag: det kom saa skjult, som om.

FEE BEER ASS D SERENE TEIDE REE ERE: arrene er rn Mern FLS ES PRESSEDE REN ERE 0

EET SR JL TEDE Tsun

rådeste Guld, Og den råde Traud førte min Tanke vide; jeg sag den råde Traad gaa ud i Livet gjennem alle andre Klokkestrenge. Dette er nu atter Symbolik; thi inderst inde i Livet saa jeg Nemesis sidde som en Edderkop midt i et Væv af røde Traade, hvori jeg selv hang som en Flue. Og hvem er det nu, spårger jeg, der bringer en Klokkestreng til at ringe? Naar En ringer, tror vi, at det er ham alene; men nej — bag ved ham staar igjen hele hans Familie og rykker (paa lignende Maade som Molboerne, da de ringéde paa iokken), Og kunde man se rigtig, da vilde man se, at i Virkeligheden staar saaledes hele Menne- skeslægten, En og En, bag hinanden og .kimer i Skæbnens Klokkestreng over. den hele Jord, saa det ringer for vore Oren Hør bryder. jeg af. Borettigelsen til denne. Beretning finder jeg. i, at jeg har vakt en "Del, Op-' mærksomled, omend sikke saamegen som jeg” har onsket; dog, hvorm ange kunne sige, saaledes som jeg, at have……vakt Opmærksomhed baade ugenlig og maanedlig, i »Nord og Syd« ?

Afsluttende Nøte. Herfra sker Over- g augen til: Nemesis.

Paa Riddervis. At Eventyrenes Tider endt,… Er noget, som sikkert er velbekjendt;… Men til Lykke for alle NyhedssVampyrerne Kan det samme ej siges om Eventyrerne. Man ofte en vandrende Ridder ser, Med Plader beklædt påa Riddermaner, Åt udfåre Heltebedrifter, ved hvilke Han vinder Hæder og spinder Silke. Slig Riddersmand udåved nylig sin Færd: ] Søré han saas «under grånne Trær«. Han elsked de »Roser og synde lige Blommer» Og Meénneskeslægten, men navnlig dens Lommer, Som -Riddersmand hele hans Higen stod Til at sætte i Osterlandet sin Fod Og samle en Hær af Æskulaps Dyrkere For at vederkvæge de stakkels Tyrkere. Til Baschi Bozukkerne vilde han gaa Og lægge dem Plastre og Omslag paa. Hans Plastre var gode, det kan man ej nægie: De trak Guldkjæder til ham, og det af de ægte. Og Plastrenø vedblev at trække saalænge, ; Til selv han »fortraks' med en god Siump Penge, Saa kom der »Omslag« - i Opinionen, Nu vilde man arrestere Personen. Der blev omhyggelig ledt og spurgt Fra Hallandsaas til den håje Port I lang Tid "Ridderen var forsvunden, — Omsider blev ovre paa Fan& han funden. Han havde ikke sit Pund begravet I Sandet derude ved Vesterhavet, Men havde derovre været saa fri At færdes paa Perle- og Myntåiskeri. Ak var han dog blot til Tyrkiet sejlet 'Fhi nu blev af Ovrigheden han -»neglet«, Hvor »Ridderens reducøret sig fandt Til en ganske almindelig »Bårs«-Spekulant. Hans. Slægt udlåste ham dog af hans Pine, Thi Familien hører nok til de fine. Sea drog han mud Osten, men vel at forstaa, Til sine Landsmænd, til » Gossarne blå«, Og hædrer formodenlig, der sine Ahner Ved at udruge nye nfilantropiske« Planer.

— Kan nok være, at Aker sa bl adpte var glad forrige Fredag . Sikken Lækkerbid! Berg havde fundet en gammel Udtalelse af Chr. Rime- stad, hvori han kom til det Resultat, at forelo- bige Finantslove skulde stride mod Grundloven.

— Men hvorlænge var Adam i Paradis? Dan "Trumf blev jo stukket, næsten får den blev spilt ud, Nemesis De, Nemesis! I den Artikel om "provisoriske Finanslove, som paabegyndtes selv- samme Dag i »Dags- -Telegrafen«, blev det jo oplyst, at en Ånden, der vejer gauske anderledes i Venstres Ojne, har udtalt sig i stik-modsat Ret- ning, nemlig Krabbe.

— Hva'beh —! Krabbe?" )

— Krabbe, som jeg siger» den rigtige gamle «Christoffer. Krabbe, ptt Folketin- i gets Forthand, Medlem af det p. t. forenede Venstre, Byfoged m. m. i Grenaa.

—- Nee —m- æh! Hvad ;su'e" han?

mo Jadet var ikko Meget, men godt var det. De kan nok huske, at hans Valgsprog den Gang var »han snåkker ej, men slaar«.

— Ja han havde nu sin Maade at henvende sig 4il Folks Ore paa. Men hvad sa'e han, hvad sa'e han? :

— Hansa'e: »Efter vor hidtilværende Praxis, en slem Praxis, som desværre er slaaet fast, kan der udstedes provisori- ske Finanslove, uden at Nogen paadra- ger sig Ansvar derfor».

— Næh! Har Krabbe sagt det! Hår saa maa det have været en svovlsur Situation for ham at håre Holstein-Ledreborg under 2den Be- handling, for han skal jo have brugt stærke Ud- tryk om forelåbige Finanslove.

— Jo det maa De nok sige. Han holdt en lang Kyrieleis om, at det var «Grundlovsbrud». Han sagde, at det var klart, »at i alle disse Ud- .talelser om provisoriske Finanslove ligger der den stårste Fornærmelse mod -den - nuværende Rege- rings Medlemmer og, for at sige det rent ud,… mod Statens håjeste Avtoritet ; der ligger uendelig graverende Fornærmelser, infame Fornær- melser og Sigtelser mod Kongen og Ministeriet i disse Raad, der lyde fra forskjellige Sider uden- for Salen eller i disse halve Billigelser af pruvi- soriske Tilstande, der udtales«. Og sluttelig kaldte han den Slags Udtalelser »strafværdige og forag- telige».

— Og alt det maaite den ssakkels Krabbe ! sidde og håre paa uden at turde råre ved Klokken! ' Nemesis, jo De har Ret, Nemesis!

— Det maa De nok sige, for det blev ikke ved det. Ved Mådet i Glumsé forleden Dag ud- talte I. A. Hansen at de, der kom med den Slags Udtalelser om provisoriske Finantsloves Berettigelse, burde tiltales for Majestætsforbrydelse.

— Stakkels Krabbe! Holstein Leåre- BE bEn paa den ene Side og. I. A, Hansen paa den anden! Hvormeget kan der blive tilbage af en Venstremand, naar han bliver. klemt imellem et saadant Par Negle? ?

|

| E

27.

! i // i A/ j

| OND 4)

>= ' /]

Hvordan skal sligt et Tegn af Avgurerne rigtig fortolkes?

"væ 'Slemv mani Vinden nok er, hvo kan dem give et Raad? — Sikkert det her for de smaabitte Jådedrenge vil knibe;

"Lidet "kun baade "dem" vil svovlsur Benægtelseskunst.

fx 'Seuder'ej Æolus'snårt dem en blidere Vind, end Hr. Ole, "Bliver; Ssom”nu' deres Ord, snart deres Haab kun til Vind.

udgaaer hver Torsdag Formiddag og.….koster i:Kjøben. havn. trykt. paa tykt Velin 2-Kr. Kvartalet, paa -ordinairt Velin 1530 Åre .Kvartalet: (Lose Nummere 15 a 20 Ore. Abonnement modtages paa alle Kgl. Postkontorer og Brev, ;samlingsteder samt paa Bladets Konfor Østergade Ne 26

Mapper tik Bladétra 23 49 ;

——— em f- Trykt og udgivet "af C. Simonsen. Kunst-og Slentrykkeri, Østergade 26, Kjobenhavn.

g5å å Ove

— Hår Marie! En Faarekylling, bliver den ikke til et Faar, naar den bliver stor? —" Aa Du snakker! Véd Du da ikke, at en Faarekylling det er jo en Sangfugl

ng ; r Hist imod Syd, hvor Krigstrompeten klang, Man stadig con- og of- og refererer.

Mens' Konferencen gaar sin skæve Gang, Enhver Offrande ny Fordren stimulerer.

Men Referatet, som man faar, er godt, Skjånt stundom lyder det en Smule snurrig”, Hvad om det - kommer fra Sir Elliot,

Hvad eller kommer fra Lord Salisbury.

Det er jo vel bekjendt med Britterne — Indtil en Gang den lede Satan ta”er dem — Det er omtrent som Moabiterne:

Man aldrig véd i Grunden, hvor man har dem!

Der er et vist Slags Dyr, som stadig kun Kamæleontisk for vort Oje pranger ; . Det har en tvedelt Tunge i sin Mund,

Og disse Dyr -— man kalder dem for Slanger!

Å nos moutons! — den ene man tror, Nu højser de 'Profetens grånne Fane!

Snart ryster, brager Himmel, Hav og Jord, Vi ser 1 Aanden Dådens Karavane!

Den næste Dag der hersker Fred og Ro,

Alting er reddet — ej alene Formen! —

Nej, man er ganske enige. . Vi tro

Nu dog, at Sligt er Havblik kun før er men

Men Ruslands Rustninger, som stadig gaar Sin Gang, de turde være hensigtsmæssige, Thi der gaar vistnok Ild i Englands. Bfaar, Og Tyrkerne bli'er mer og mere »essige«. —

Som hist mod Syd saa gaar det her mod Nard — Til Dato er det ikkun Nytaarslåjer,

Endnu vi hårer intet Sejrskor,

Man kun med Tiraillering sig fornåjer.

Men snart vil Slaget sikkert staa, som sagt! Beviset se vi nu blandt Andet deri,

At man har sporet alt den vilde Jagd

Og Bille set som skægget Bersaglieri.

£ til: Kan man vente at se Enden paa Udgiverens EET ES EN Er RÆTS

Den hele Virksomhed var end ej stor, Man sundede sig efter al sin Møje

Med hint »Theaterregnskab« fra ifjor Og havde ikkun sin »Ruin« for Oje.

Man ser jo vel, at meget staar paa Spil Man lånligt listig som en Loptur lurer! Af hvad der sker, man Varsler tage vil Alt som de gamle Romeres Avgurer!

,

Men denne stille Rolighed, som vi

Nu glædes ved, som ellers ej er Normen, '

Er inden fåje Tid vist nok forbi — :

Det Hele — det er Havblik kun får Stor- men! 9

bål stien DØ 387 Uulss ng FE ennen erne:

Et stille Hyl.

;Kjære Punch !

Du ved jo nok, at Vejen til et vist subtro- pisk Opholdssted er brolagt med gode Forsætter, Og kan man virkelig regne letsindig henkastede, men stadig uopfyldte Låfter og flot negligerede Forpligtelser til de »gode« Forsætter, maa jo ad- skillige af d'Hr., der indbyde til Subskription saa paa Dit og saa paa Dat, sikkert hellere tage Bor- gerskab som Bro- end som Forlæggere. Naar min Skræder narrer mig for et Par Buxer eller min Skomager pudser mig for et Par Ståvler, kan jeg jo altid gaa fra ham og såge mig en anden, men miu Boghandler lader til at kunne byde mig omtrent, hvad ham lyster. At forlade ham i Utide (får »Værket« er låbet ud), vilde jo være ligesaa tilfredsstillende som at nåjes med et Ståvleskaft fra sin Skomager eller et Sæt Knaphuller fra sin Skræder. Der er nu dHr. C. Å. Reitzel & Otto B. Wroblewski! Jeg véd i Ojeblikket ikke noget g(eni)alere Exempel paa »Udgivere med Forhin- dringer«,”(: skjont tet muligvis-kun er Smaating imod, hvad der kan præsteres i denne Specialitet). Thi i 1874 begyndte Hr. P. Hansen paa deres Forlag at «udgive» C. N. Rosénkildes nefter- ladte Skrifter«, men . det synes rigtignok, "som, om hegn har »forlagt« Manuskriptet hertil, saa det kniber med at. finde det igjen. Efter »Planene skulde hele Værket, der begyndte i 1874, nemlig have værel sluttet i Forsommeren 1875, men lur dem og .deres Petermand ! Hele Aaret gik, og der blev ingen Ende paa Historien. 1876 kom og gik, uden at der kom saa meget som et Ark af Fort- sættelsen, og nu skriver vi 1877, uden at man hverken har hårt eller set noget til Slutningshef- tet. Det er, hvad Jakob Davidsen med Fåje vilde kalde et "> Facta«, og det er uimodsigeligt et Factum.

Hvad mon egenlig Cabiro vilde sige, hvig en af de »Samfundsvpgaver«, han stræng og upaår- tisk lægger sine Læsere paa Hjertet, fik en saa- dan Låsning? Det nyttede vist hverken »Nær eller fjern«, at: Peter Hansens Læbe svagt ståmmede sit Pater peéccavi.

Endnu kun et (Rosen-) kildent Spårgsmaal

Efterladenhed og Forfatterens Efterladenskab, uden oftere at skulle mindes om det (mutatis mutandis) gamle Ord: Ingen Rosenkilde (til Subskri- benterne) uden Torne (til Udgiveren)? Ærbådigst Chr. Niemand, Subskribent.

p. $. Er det fordi Hr. P. Hansen trykker sig ved allerede nu at afslutte sit i Subskrip- tionsplanen lovede »Levned«, saa vil jeg saavist gjerne lade »den unge Hr. Peter« leve lidt længere endnu, naar han blot for Alvor gjår Ende paa »gamle Rosenkildes« Liv.

Es er SE SE SE EEN,

Hvad der kan passere

med, hvad der »ikke kan passeres i Folketinget.

Efter hele sex Dages »Skaberi«

Blev Statsregnskabelsesværket forbi,

Og et Pusterum blev nådyendigt. Desværre man ikke det Indtryk har faa't At det helgs Opus var »saare godta:

Det var tvært imod håjst elendigt.

At »Venstre« måder til Sejr parat

Og ender med. Fiasko som Resultat,

Er Noget, som kan passere:

Det hørte til Dagens Orden saa tidt,

At gjerne det kunde for den Sags Skyld frit Paa Dagsord'nen figurere.

Men denne Gang havde dog Pokker sit Spil! Langt værre end ellers gik her det til

Med Betænkning og Motivering:

Uagtet Juel agerede med,

Kom Partiet dog rent uheldig af Sted

I hans Hovedpassion — Vufdering.

—. Hårup fik sagt, at en Skomager fandt For sine Penge ét daarligt. Pant

I nyforsaalede Ståvler; .

Han trak. fra Læ'ret, gik drabelig paa, Desværre han maatte til Slutning staa Som et Pragtexemplar af en Vråvler.

Havde blot han til I. A. Hansen sig vendt Som særlig sagkyndig Konsulent

Og spurgt, hvordan sligt sig forholder,

Saa havde han vidst, at en Skomager véd For sin Månt langt ringere Sikkerhed

. I — Ståvler med hullede Saaler.

Og saa kom Teatret! Her stred. man en Dyst, Som for Resten ikke var blot til Lyst,

Men" ogsaa til stor Kjedsømmelighed.

De stakkels Tilhårere ynke vi maa!

Man trækker for store Vexler paa

Deres traditionelle Fredsommelighed.

Og hvad vil af Sagen der nu komme ud? — Et Tillæg til Helligdagslovens Bud Har længe vi kunnet &jne,

Som lukker Butikken for Kunst og Smag Ikke blot hver en Helligdag,

Men endogsaa paa alle de Sågne.

Vil derefter i eres Ansigts Sved

De rive det nye Teater ned

For de mangiende Summer at finde? Eller fåler i samme Hensigt de Trang Til »ein Haupt- und Staats-Aktion« en Gang At 'sætte i Scene derinde?

Det er just den haarde Nåd, hvorpaa

Forgjæves baade Store og Smaa

Han sånderbrudt Visdomstænderpe ;

0 Berg, knæk du os den slemme Skal!

Tænk lidt paa de Stakler, Worsaae og Hall, De gaa vist med Livet i Hænderne. ”

Cn av PE Si >

Lidt om Dannelse.

ålby li

tt

|

.… — Jeg sidder her og læser en Artikel af C.Berg om Skolevæsenet, hvori han skriver: »Der har efter- haanden dannet sig nye Klasser af dannede Folk, der oftest ikkehavesågt Universitetet: Handelsmænd,Industridrivende,Teknikere,

Officierer, for ikke at tale om Politikere«.

Hvem mon han mener med disse »dannede Politi- kere«?

— Er det at spørge om? Han mener naturligvis sig selv og de andre Degne fra Bundtmagerloftet.

— Nej stop De! Det er jo slet ikke Chresten Berg, Exdegnen fra Bogé, der har skrevet det; nej, det er Rektor C. Berg fra Hilleråd.

— Naah, ja saa! Men De kan tro, det er alligevel Chresten Berg og hans- Grinebiderkompagni, der er ment.

— Ja men, kan man tale om »Dannelse« hos dem, ssadan som de sidder og modtager de kongelige Budskaber med Jlaanlatter og i det Hele gier Griin for Grunde? s

— Jo det kunde dog være: Sæt nu, at de en Gang håvde hårt eller læst noget om, at det er et Særkjende for Mennesket paa det allervildeste og raaeste Trin at han ikke kan lé?

— Aah nu forstaar jeg Dem. De mener, at de benytter enhver Lejlighed for at vise Verden, at de er kommet udover det Standpunkt.

— Ja ganske rigtig.

— Men der gives Grader i Alt, og det var det,

” jeg glemte. — Ja og ikke mindst i »Dannelse«. Ikke sandt, man kan altsaa nok kalde dem »dannede

Politikere.

-—— Saamænd ! Naar det forstaas scum grano salis.»

I romersk Bad ITTRERE ;

16? FE BESES

N z IN :

— I, se god Dag Jespersen, skal vi endelig mådes igjen? Det var i Grunden heldigt, for De, skal skam folge med hjem og spise til Middag hos os.

— Tak, tnsing Tak, men jeg er ikke klædt paa i Dag til at gaa i Selskab! …—— Aa Fanden, De træffer ingen andre. end Olsens og mine Svigerinder. Kom som De staar og gaar!

29. Monumentalt Springvand paa-Kongens Nytorv.

SE 2 É

emne smnnnene, SEES EET US EET PAA Ene seerne, rn

ed g ==

ET nummereres

meer mn 08 165)

åkastet til dette Monnument er fremkaldt ved et Projekt i Berlingske Tidende. Paa

en håj Piedestal i Midten ses Christian den Fjerde, ridende paa en Hvalros og hævende en Trefork, hvorfra Vandstraaler stråmme ud til alle Sider. Ved Fodstykket af Piedestalen tænkes anbragt Portætstatuer af vor Tids beråmteste Såhelte, som f. Ex. Kommandår Wilde, der grunder paa en ny Loddemaskine, Kaptajn Jåhncke, der har slaaet sin Paraply 6p for- medelst Treforkens .flydende Fort, og Lieutenant Tramp, der udhviler sig paa en Taburet 0. s. v.

Til Holger Drachmann fra » Morgenbladet «.

Tak, bedste Holger for dit Brev,

Som, lig en anden Øhlenschlæger,

Fra Verdensstaden hjem Du skrev!

Du véd ej, hvor det vederkvæger, Hvordan det lindrer, dulmer, læger, Hvordan det Sindet sådt bevæger,

Naar den, som slig en Sanger blev, At Adam Homos Skjald og Winther, Hvem Dåden nylig fra os rev, , Han naadig rose tår, mens Finter

Han dog dem gi'er, fordi de drev

Den ædle Sangerkunst alene

Håjt paa Parnas ved Hippokrene,

Og ej paa Kjældertrappens Stene

Som lydig lærenem Elev

Af Sjovere og Fiskerkoner

Har lært den Gadedrengsjargon,

Hvori man pisker »Epigoner«.

Og skriver Breve pr, Ballon;

— Naar altsaa han, der har sig svunget Saa håjt, ser til mig Stakkel ned

Og taler til mig gyldentunget

Oz gi'er mig rigtig god Besked,

Højt svulmer » Worgenbladets« Spalter Af Lyst derved, fordi det ved,

Du tænker påa den stakkels Pjalt, der Helt tidtt — det véd.den såde Gud — Er af det Hele led og kjed, ; Naar Dag og Nat om Venstres Alter I denne Kulde, dette Slud

Tilséiet, stivet, moppevred

Den arme Djævel rundt har sprunget Og” baaret Vand og hentet Ved.

Tak Holger! Tak! Det var som sunget Af Morgenbladets Hjerte ud.

— Her hjemme gaar det rent forbandet, Æ RB. ej mere imponerer ; Sidst gik med Recke han i Vandet. Thi Sagen er, han kritiserer Kun Fallesen. Om Alt det Andet: Kunst, Smag, Fornuft, han ej sig kerer. For Tiden han sig orienterer Blandt Madagaskars ny Skribenter; Thi Håjres slette Recensenter Hans Zola-Vexler protesterer. — Af andre Venner og Bekjendter Er Berg os temmelig ubrag'lig! Ja — rent ud sagt — han er umulig! Naturligvis vi respekterer Hans Statsmandsgaver , hans Talenter ; — Som Folkemand han eminent er; Som Skolelærer er han dulig; å Men — destoværre! —— de Studenter Og andre sorte Sjæle, som É Skal en Gang staa for Folkets Dom, Saa skændigt Chresten digsekerer, At hver en Frase, der var tom, i At hver en Sætuing, der var hul, Hvert luftfyldt Ram for Dagen kom. Hans hvide Halsbind hjælper ikke,. Og selv hans Brilleslangeblikke Forstener ingen Spottefugl.

— Saa har vi Juel! Vor Ssfortshelt, om hvem hin Klikø Hin sorte Yngel fæl.og ful, Der vrimler her i Kjåbenhavn Og hvisler lumsk i hvert et Skjul, Nu siger frækt — »At denne Juls« — Mærk Branderen paa Mandens Navn — »Ej holder ud til Fastelavn«. — End lever gamle 2. A. Hansen, Men gnaven, vissen, tår og gul "Gaar rent han op i Assurancen. — Grev Holstein er i Linedansen "En åvet Kunstner; hvis Balancen Han saadan stedse holde kan, Fortjener sikkerlig han Kransen .Og hyldes bår som Folkets Mand. Ak var slig en Fugl Fonix kjåbelig, Da var det os til stor Gevinst ; Men vor Tids Folkeaand er skråbelig Og Grevers Folkeaand ej mindst, — Du mærker, Holger, der er en, En, jeg endnu har ikke nævnet, En, som var Venstres Hjårnesten, Som Tidens Tand os havde levnet, Hvem Håjres Spot ej voldte Mén, Skjønt tidt for ham det spændte Bén, Som Nattergalens Klak i Dale Hans Venstresang låd klar og ren. Hans Tales Traad blev stundom speget Og gled ej let fra Tankens Ten, Men fremad har hån altid peget: Ja Holger! Du forstaar min Tale — Han var saa lidt og dog saa meget — Vi har saa faa af Nattergale, Og nu gaar Zahle! Nu stiger han mod Visdomssolent)

7) Coelestem adspicit lucem.

Paa rappe Vinger, som en Svuale, Paa Stolen op — påa Lærestolen. — Ak hvad bli”er Venstre uden Zahle! — Kom Holger! Hjælp os i vor Nåd! Du, som forstaar en Pen at føre, Som Højrehvalpene kan småre,

Fra Friheds Arne bring en Glåd!

Sæt Ild paa alt det Gamle, Måre! Spark lystig til det Raadne, Skåre! Hejs Fanen flammende og råd!

Vzi henter Hjælp fra Tårvemoser,

Du bringer Sjovere og Matroser,

Og segner Du paa Yalen dåd,

E. B. skal kranse Dig med Roser.

— Ja kom, vor Favn dig aaben staar Du Venstrekæmpe, ung og kraftig,

Du Venstrespire, grån og saftig,

En gylden Fremtid jeg dig spaar: Kultusminister! — Hvad behager? Ja Folket. venter Noget af dig.

Naar ret Du Sværd af Balgen drager, Du videre end Bajer naar.

Se Berg staar færdig med Kanonerne, Hårup har hvervet: Vartovskonerne, Gedalia skaffer Millionerne,

Med dem en Verden byder Skak man: Til Kamp, til Kamp mod Epigonerne'! Plads! Plads! I Smaa! for Holger Drachmann!

Dverlampepudserens Dagbog

- SR SSSSS 2 % RØESSS = de == &=

FREE om me 7 rr, 77... — mmm råårre.

Paa Loftet. Naar du inte, Severine, saalænge har set noet til din Far min såde Pige paa Papiret, saa kommer det dejis a en daallir Finger aa dels osse for det meste a Petersen har vaaren upasselig. Inte vil jeg sie syg saadan paa den Maade, men. be- træfføenes Humoret, da han Berre ville lukke for vos,saa varet han begyndte a gaa i Byen aa hen i Krum- kagen hver uslagne Aften. Paa den Tid gererede han sig som et Vrag paa de villene Bålger. Meu nu da di osse har lukket for Krumkagen, a sie inte Ber- re, mén en anden Brændevinsmand paa Christians- havn, saa vil jeg nok sige, a- det er godt a han har Musikken a holle sig til paa Loftet, begrunuet paa, ser du, a han begynder aa kompenere. Jeg ska for- klare dig Severine a det ligger i Fortænderne, som

han tafte, da hån spilte paa Flåjte, men saa kunde | hau inte mere, aa saa ventede han a han sku faa dem igjen, men da han inte fik dem, saa sae han a han vilde ligge sig efter Klaveret aa komponere, ' det kunde han bedre end paa Flåjte. Aa det gjore |

han osse hver evige Aften, paa Maven langs hen a i Bagsiden vaa et Sætstykke, som en a Malerne havde ' malet alle 'Tangenterne a paa. Saa ligger han aa ! skriver op aa slaar Takt med Benene. Hvad der nu ;

gen».

y EET Ed 5077. > ES ==———

ESS ET mm ==

især har låftet ham, inte fra Gulvet, for der holder han mest af aa ligge, men op, sier -han, i Ideernes Overnaturlighed, det var da Nyegaard kom med sin Protest, der er noet a det forfærdeliste a Knuselse, som di ka ha godt a. Aa nu tår di inte lukke. Jeg skammer mig over Severine a jeg inte har læst den, men naar H. H, har lavet den, ka jeg da nok be- grive, hva den duer til. Petersen sir, a han vilde gi en tynd Tremark til a Nyegaard vilde deklamere den op i Krumkagen, naar vi lukker op igjen. Nu legger han aa sætter den ud for 3 Basuner og 1 Pikkolo. At Petersen er et magelåst Menneske med Dygtighed paa mange Gebeter, det er vist. Naar nu Loftet blir færdig, saa gaar han op aa sætter Instru- menter til en Opera som ska hedde »Staa for Gji- Han sir a af alle vores Sjæfer er der ingen, som har gjort sig saa dyrebar a Konsten som vores” Komandant, aa han blir osse mere og mere elsket a vos allesammen. Du ska se, Severine, under ham kommer nok Finanserne til a blomstre, for han er ekonomisk aa sparer paa Skillingen, Vi ådsler inte med Flåjl.og Stas, vi syr om, aa vender di gamle Klæer, aa derfor er det godt at vores nye Kunstnere er saa smaa, for saa ka der blie syt om til dem a di store. Den sande Kunst trænger inte til a for- gylles, Severine, "Men du ka osse tro vi arbejder, saa det ka blie til noet. Immer Nyt — aa lisaasnart det inte trækker, saa tar vi fat paa noet andet. som hellerinte trækker. Dét tar nok paa Kræfterne im- mervæk, men det er godt. at dve dem. Flere er lidt daarlige herovre, men til Sommeren maa vi se a hvile vos. Du ser a naar Wiehe gaar a, ska han være Komandant paa Bornholm, aa såa faar vi vel nok Lov a beholle vores. A-ing-hoj fåj var nysselig ax lisaadanne di forlifte Haandværksfolk. Naar din Permission er forbi, tror. jeg inte a du sku gaa til- bage' til det Kongelige — for herovre blir Debutan- terne væk, forst sir man a di er saa udmærkede aa mageldse aa saa noet efter er di rent borte.

É Paa Kafføen. Ry ||

= — » =

— Har De hårt den egenlige Grund, hvorfor Teatret skal lukkes? — Nej! Håjere Skjånhedshensyn, De. Hvwurledes det? Jo for naar det bliver lukket, saa kan den fæle Underkjørsel paa Facaden mod Hotel du Nord blive taget bort saa længe og sat indenfor, for at der ikke skal slides paa den. — Nej virkelig ? i — Jo man siger, at Holstein-Ledreborg ved 3die Behandling vil-hævde dette. — Saamænd ! »Forandring fornåjer,« sa'e Fanden; »han tog Glasbuxer paa« !

åg.

lø ERE rr NÅ den gamle Butik" I VEN ins

GS CoD | NA =— ng

fio—

win Uj NSG ml

kj $ till

VR

»Åmmen sover. Smaatrolde stige op af Gulvet; i deres Arme holde de et Svåbelsebarn, som de kysse.og kjærtegne; de nærme sig Vuggen med Varsomhed og bytte Bornene; em af Puslingerne bemærker Guldbægeret, lister sig hen, drikker det ud og putter det i Lommen; Troldene synke i Jorden med deres Bytte«.

Et Folkesagn, Ballet i 3 Akter af 4. Bournonville. 3die Scene.

udgaaer hver Torsdag Formiddag og koster i Kjøben, i havn trykt paa tykt Velin 2 Kr. Kvartalet, paa ordinajrt (4 Velin 150. Ore Kvartalet. (Lose Nummere 15 a 20 Ore. (ø Abonnement modtages "paa alle kel. Postkontorer og Brev, Samlingsteder samt påa Bladets' Kontor Østergade Ne 96 Mapper Lil Sale er 2

Trykt .og udgivet af C. Simonsen, Kunst-og Sientrykkeri, Østergade 26, Kjobenhavn.-

Eee SL EERR

Ta

Torsdagen, den ix År

ENN i: g i Da Petroleumspriserne

dalede,

- x Og tænk Dig saa bare, hvor urimelig Fader er! Han siger ved Gud, at jeg maa tage ud og tjene!! Aldrig!!! Hvad vilde Folk sige? Moder siger da ogsaa, at det er gal Mands Snak, at jeg skal undgjælde for, at han har spekuleret sig fra sin dejlige Viktualiebutik.

FEE REED REST ALENE SENER FEET SERERRRDE«

merne ===

| |

Bree mn men.

' | ' ' | i | ' |

BD (me i

Uvejr og huslige Scener.

Saa fik vi da en Rigsretssag! — Med hule Drån og Tordenbrag Og Vand i stride Stråmme

Vi tvivlende, beskuende

Har længe set den, truende

Os vaagen og i Dråmme,

Et Ojeblik saa trode man,

Det hele blev til bare Vand

Og Luftninger helt blide.

Men aldrig 1 al Evighed!—. Nej, nu skal Lynet dog siaa ned, Og Hårup er Kronide!

Han skjæver fra Olympens Top Til hver en gudsforgaaen Krop, Hvis .hensynslåse Virken Har bygget os Teatret op - Ug netop. vilde i. Galop

1 Færd med Marmorkirken.

En saadan travl Ilfærdighed Den svmmer ej den Værdighed, Som Tinget lægger' Vægt paa. Nej, Sneglefart og Krebsegang Bet. passer bedst 1 Danevang, Ug derfor gaar man kjækt paa!

"fA

Rå

Enhver, som gaar med lette Skridt, Han kommer altfor let for vidt; Man derfor ham kandfler!

Ve den, som haver Fjersko paa, Naar Bonden kun formaar at gaa Med Træsko, Tran” og 'Tøfler!

De to Ministre var saa fri

At gaa et Folketing forb. —

Ti gaar man stramt og stivt paa! Ti sidder Hårup strunk og stolt, Men Lynet, som slaar ned, er koldt, Det kan man vist tå'e Gift paa!

Da det nu vel er kommen frem, Daa tænker man paa Hus og Hjem Og sine Moderglæder.

Man har et: Barn i Vuggen, som Man helst dog skulde frede om,

Et lille Barn, som græder !

Det lille Barn for tredie Gang Man under Chrestens Vuggesang Begynder paa at pusle;

Meu Pjalterne, man gi'er det paa, Er dels for store, dels for smaa

Og i det Hele usle.

I denne Moders Arme vil

Ret ingen Ting det blive til;

Ti alle Livets Goder

Hun nægter det med Haan og Dril, Men derfor skal det ogsaa til

En bedre Plejemoder.

En ældre og erfaren Viv,

Hvem 'sindigt - Landstingstidsfordriv Har modnet til en Kvinde,

Der ikke svigter, nåar det gjælder, Ikke Folketinget heller

Frygter nogensinde.

Og hun vil flaske Barnet op; Med kraftigt Blod og Sul paa Krop Hun Marv i Barnet poder. -— Om Barnet sundt skal fremad gaa, "Ja, ser De, det beror nu paa Den fårste Ravnemoder !

| ) Den rigtige gamle KDN &

paany udgivet og efter Nutidens Krav læmpet

af Mads Strandmalaært Skolemester.

«

É KASTRUP SS BI

Alberti. Ulbertis Mayn om Spyrerne Vil minde mangt et Benneffe.

B..6. B. b. Berg. Naar Berg hver Vinter Cfirup truer, Hver Sommer han paa Labben fuer.

AA. a. Å. a.

€. c«.… C. c. Cabinetter. Naar 3. A. Hanfen yntfomfi græder, Han fnareft Cabinetter spæbder

D..d. D. d. Degne. I Danmarfs Land der gives Degne, Som fan fig til Winiftre regne,

E. e. E. e. Estrup. fr. Eftrup flolt paa QVenftre flyder Og bøjeft Rang paa Tinge nyder. F. ff. F.f | Folk. Et Folf til Gaver fan afrette8, En ,,Forers” Fryd tidt Deri fættes. &. g. G. g. Greve. En Øreve felv faa tam fan blive, Ut Berg ham. ftyre fan og drive.

9. h. H. h. Høgsbro.

Naar man er Høgsbro” 8 Svigerfen, vad gjør det. faa, om man er gren. MES cs lad: i

See Jagd, han figter og flyder.

Ved ham fig ej Venftremænd fryder. KR KK. k. Kromøder Kromøberne fom flabte ere

Til ftore Løgne frem at bære.

n D. 0,

OM BODEN PE FEE, DU DLL UD ; En Laban, ban er ftoft af Sfægget Og Tet til Mæsvighed spægget.

IPDESSS DER NEDEL gg SA

Mm. Marmorkirke. De fæle Dlarmortirfez Rænfer Ér vørre end Du mulig, tænfer.

NR. nm. N. a. + Næsborn.

Gt Nægbhorn findes ej bog 98, Wien Geren Kjær'og ban fan faa. 0. 0.… Ordfører.

En vred Ordfører belt man Tyer Som et tbændigt: voldfomt Dyr.

"B. p. P. p. Prof. Ed. Erslev.

Vrof. Ed. Erflev har vel fmuffe Fjere,

Hans Bøger af Bjat bog fulbe ere. Q. 9." Q. q… Qvæg.

Har Chrefien meget Qvæg pan Stalde,

Da fan. man ham lyffalig falde,

R. rv. BR. r. Rimestad.

Man Rimeftat ej forgjæves hader,

Thi Venftres BVaafeflof ban fader,

&, 8. S. s. Sqvadronnør.

En Squadronnør van Krøen fnejfer

Og tuffnt ile fer omrejfer. TT. tt Teatret:

Teatret er af højre Yrt, Sfal derfor luffes med en Fart.

U. u. U. u. Universitetet. Ved Univerfitet gaar

BVaa Lur fom Ulve Benftres Faar. 3. v. V. v. Vælger.

En Vælger ligger, maa I vide, Baa fejre eller venjtre Give.

X cz. X.'x. ”X-Degn Af gamle Frafer faaeg ber Sfind: Hvori £- Degne fvebes ind.

SY RY. ye Nigel Stal Degne-Pnglen flyre Landet, Saa gaar det ynfelig i Vandet.

3. 4 2. z. Zahle. Zable var en af de bedfie Fil Brofesfor, hvis Studenternevar iGefte. %& æ. Æ. æ. Ærbødig. Xrbedig vær mud Tingets Lemmer, Selv naar en Sfryden de iftemmer!

ZZ. ø. Ø.-ø. Øre. Cn Benftremand fan gammel blive

Og holder fig ved ,en Øre" i, Live. ;j

| | | | | | | ' | | | |

åt.

Naturligvis.

HUUS

rss

æ

REN

FEAT Trnper Sneen VI

DÅ W | j) ll | i ha = al

— Naa Peter, kan du saa sige mig, hvad civiliserede Mennesker er?

— Jo Hr. Lere, det er saadan none som vos.

— Hvad er da uciviliserede Mennesker for nogle?

— Det er saadan none som Afrikanere, aa Nejere, a2 Hottentottere aa — aa Rekrutter ! — Rekrutter? Hrad behager? å — Jo min store Bro'er Underkorporalen sier, at Rekrutterne maa inte være civiliserede, for

de faar ujtjent.

Mærkværdigt nok.

AVA

|

|

|

|

SON W

—: Det er dog Fa'en til Cigar, at den inte vil trække !

Den 28de Januar. re — 2

En Gang i længst forsvundne Tid

Her var en Mand, hvig Klégt og Vid Blev skattet højt paa denne Jord

Af alle dem i Syd og Nord,

Der ikke vejer Kunsten just

Paa samme Vægt som Smår og Ost

Og heller ej den ædle Most,

De høje. Musers gode Vin,

Aftapper kun til Brug for Svin.

Hin Mand var Holberg, hans Talenter Har bragt hans Landsmænd rige Renter.

"Af al sin Rigdom lod han lave Et ridderligt Akademi,

En stor og sjælden »Folkegave«, Som skulde Land og Folk befri Fra hint Vanku.dighedens Mårke, Som Tyranni og. Trællesind

Og Overtro og ITjærnespind

I lange Tider- svåbte ind

I Videnskabens Glands og Styrke.

Men ak, hvordan er nu det fat Med. dette Værk, hvortil blev sat Saa megen Lid af ham, der satte Sit Vids, sit Lunes' rige Skatte Fra Livets Morgen til dets Nat Ind paa det-ene Maal: -at danne Et, Folk, hvor får kun fandtes Fæ, Og give Klågt i egen Pande

Ak! Holberg, dette Beroni, Som ved din Omha blev forvandlet Til ridderligt Akademi,

Bli'er ikke ridderligt behandiet! "Be

Mod fremmed Daarskab Værn og Læ?

BE ET EET EGE 6, 5 cz

LE »Den Kapital, den Rigdomskilde, ig ' Som Danmark ved dit Snille vandt, GØSAG : Man bruger — det er ganske sandt, Å, RS: BES » Til alt, kun ej til det, du vilde. f za Ø NÅ Bryne Her sér man tydelig igjen ARS N å | Den levende Erkjendtlighed, Ren GER RAN | | Hvormed, som Gud og Hvermand véd, : Bey DÅ | Man lånner Danmarks store Mænd,

Hin sénderknusende Logik,

Som lukker Kunstens Tempel i Af Kjærlighed til Poesi,

Og »Løftelsen«, som der man fik I mangt bevinget Øjeblik, Tåknemmeligheds Kransen fletter Af — sånderklippede Måfisketter.

i Ja Sor&å, dine stolte Minder ' ; ' Bestandig mer og mør forsvinder: | Hvor slige Værker blev til Live i I dine Bigeskygger vakt, j Der hersker nu Albertis Magt

I Retning af det negative.

Selv Mallen findes mere ej

I Søens Dyb og nære Slægter

Vil finde, ak! af samme Vej

Gik Holbergs efterladte »Hægter«v

En Fr:

Folkedoih.

——

N SME 4 — Naa, nu gnider Venstres »store Mænd« sig da i Næverne af Glæde, nu de har foreslaaet Rigs- retssagerne anlagt.

— De kan tro, de ærgrer sig alligevel saa lumsk.

—— Hvorover?

— At de ikke har kunnet faa Fischer paa Ån- klagebænken sammen med Hall og Worsaae.

— Ja det er vist et Skaar i Glæden, men, hvis hu de Anklagede bliver frikjendt af Rigsretten, saa vil de gode Venstremænd da blive forbandet; flove.

—.Flove? Saavidt er de neppe naaet i »Dannelse«, at de kan blive flove. Og saa glemmer De rént den | Chresten-Bergske Statsret. Husker De ikke, at den | store Statsmand for længst har udtalt for. sit Folk: »I en Anklage af Folketinget ligger der allg- rede en Folkedom«. i

— Saa er det jo ligegyldigt; hvad Rigsretten dåmmer… Fordåmt eller folkedåmt er de strax.

— Ja, saasnart Anklagen er besluttet.

— Men hvem skal exekvere den Folkedom?

— Ja det var jo dertil, man skulde have brugt disse »Vælgere i Vaaben«, De véd, og disse Ka- nuner, som »man skaffer sig«. MERE ;

— Men de harjo ingen af Delene. Hvad vil (;”— saa blive til?

— Netop til det, det skal blive, til Vind!

Livs Erindringer og Resultater af Salomon GColdkalb. IIL Nemesis.

—…… De spårger, omdet er sandt, 2, hvad De har hårt sige, at lg jeg er i Færd med at ud- arbejde noget Nyt. Hertil 224 svarer jeg: Nej! — Jeg Øg vægter ikke, at jeg under-

g tiden, ligesom vel Andre, S har tænkt Noget, der i 1 få Ojablikket syntes mig tjen- » ligt til af overraske ved CVR dets Originalitet; men ved N SS nærmere Undersågelse fandt SE885%stEn—5" jeg i Reglen, at nyt var ser. det ikke, — hvad De alt

vil have erfaret ved at gjennemlæse min Biografi. Dog tråster det mig i saa Henseende, at man eg- saa kan faa noget Gammelt og Forslidt til at tage sig ud som Nyt, naar dat serveres paa den rette Maade. Saalédes faar man den ene Dag Steg, den anden Dag Stegen med Ragout, og den tredie Dag spiser man Resterne som Hachis. -— Vil De nu vide, hvorfor jeg virkelig har valgt Nemesis til at anvende min Skarpsindighed paa, saa svarer jeg Dem, at jeg ganske vist ligesaagodt kunde have valgt »fortuna« eller »amor« eller et hvilketsom-

helst andet Ord, hvis ikke Nemesis havde det |

Fortrin, at det ligesom A-ing-fo-hi -kan betyde hvadsomhelst og hvemsomhelst og derfor kan bruges maarsomhelst og i en hvilkensemhelst Mening, Det er ligesom en Kasse, hvori man kan putte, hvad man vil, det er en frugtbar Muldjord, hvori man kan saa, hvad man vil, og endelig er det en pas- sende. Indledning til hvadsomhelst, hvorfor jeg ogsaa er overbevist om, at mån i Stedet for det gamle: »Glem ikke Dampskibet« for Fremtiden vil avertere fra Literaturens Læderstræde eller Klarebeder: »Glem ikke Nemesis«

Brugte Herre- og Damefloskler kjåbes til håjeste Priser etc. —

Der er forskjellige Forestillinger om Nemesis, som dog samle sig i det Fælles: ligesom Begyn- delsen af »Livs Erindringer og Resultater« kommer Nemesis ikke regelmæssig til bestemt Tid, men pludselig efter - Ugers Mellemrum, og ofte med Noget, der ligner et Puds og dog kan være meget alvorligt for dem, der have ventet. sig noget mere, nen nu en Gang, efter at have gjort Begyndelsen ogsaa nådes tiji at tage Nemesis som den er. —

En berémt Botaniker skrev i sine vegeterende Timer adskillige Exempler op.

En vordende Professor, hvis Navn ikke anfåreg,

viste sig ved Disputatsen for Doktergraden uretfærdig |

mod Videnskaben. Da taber han med Et sin Dok- j torhat, talder ned af Lærestolen og kommer aldrig

| mer til Universitetet.

En anden unævnt Mand hadede Letlænderne og druknede i Mariebo 86.

En Mand subskriberer paa en Bog, han faar forste Hefte, som interesserer ham meget, — de åvrige Hefter komme aldrig. En Mand subskriberer ogsaa paa en Bog; forste Hefte kan han ikke døje, — men nådes til at dåje mindst en 6 å 7 Hefter af lignende Kaliber; hvad bliver det til Slutring andet end Nemesis? —

Natale Conti forklarer Nemesis-Gudindens Tilnavn Adrastea af et græsk Ord: åre rov doncuov, »den man ikke kan undfly«, De Herrer, der alf have Begyndelsen af mine Livs Erindringer og Resultater, ville sikkert forstaa, at de ikke kunne undfly Ne- mesis,

Særlig Betydning har Mythen om, at Nemesis havde forvandlet sig til en Gaas og indhentet af en Hr, Svane (alias Zevs) havde lagt et Æg. — Saaledes har Nemesis for Dem, mine Herrer, sikkert ogsa2. forvandlet sig, om ikke til en Gaas, saa dog til en Slårugle, der blev indhentet af mig cm ikke som Svane saa som Visdomsugle, gaa den tilsidst har lagt dette Æg, som jeg her præsenterer dem.

P, 8. De sidste Lirier, som tilfåjes her for at fuldfåre Sætningen, komme ikke igjen i Begyn- delsen af næste Åfhandling.

RVR far” Fr: SØE Ej mess 2 æn SODE > rd "65 SER i i: = =

— Naa hvad siger nu De. til dissehersens Rigs- | retssager ? i — Aa Herregnd, det glæder mig i Grunden for | Hårup, han kunde vel nok trænge til saadan et lille Levebråd !

— Kan være, men hans Bréd bliver deg. neppe | Halls og Kriegers Dåd

ae rr

il,

AT den ældre og nyere Historie. VI, .

En Havfrue advarede Oberst Zinclair og tilraabte ham: » Vend om!«p

Og Havfruen sang: »Vend om fra din Vej! | Vend om, vend om du Venstremand!

Snart kan det blive for silde! Din Finansley faar ublide Dage.

Hr. Chresten! hvad vil du paa den Gallej! | Kommer den i et Landsting: jeg siger for sand, — Jeg spaar, det ganger dig ilde. Ret aldrig den vender tilbage. «

E,

| SY

JÆ

udgaaer hver Torsdag Formiddag og koster i Kjoben, havn trykt paa tykt Velin 2 Kr. Kvartalet, paa ordinairt Velin 150 Ore Kvartalet. (Lose Nummere 15 a 20 Ore. Abonnement modtages paa alle Køl. Postkontorer og Brev, samlingsteder samt påa Bladets Kontor Østergade Ne 26

seer ons Trykt og udgivet af C. Simonsen. Kunst-og Stentrykkeri, Østergade 26, Kjobenhavn.

| | | |

g [Torsdagen,

RS

i! I

i i

Uh,

— Naa lille Konrad, hvordan synes Du saa om at komme i Skole ?

— Jo Skolen synes jeg meget godt om, men jeg synes ikke om Læreren. — Ikke det! Hvor kan det da være? '

—- Han kan ingen Ting selv! Han spårger jo mig om alt muligt.

Haslize Scener.

(Fortsat). KJ

Landstinget blev oxasider da kjed ÅT at skulle puffes til Side. At »Håjre« ogsaa kan blive vred, Har »Venstre« faaet at vide.

Den Fårste og Anden i Februar — Ti Glæde for Dannerstaten — Gav Landstinget føreldbig et Svar Paa Flertallets drillende Praten.

De Herrer udi vor. Folketingssal,

Som ikke ved Vinduet sidder,

Har stadig med 'stårre og større Pral Forsågt at slaa sig til Ridder —

Til Ridder paa alle de Landstingsmænd,

Som ikke vil Ordre parere Og ikke bestandig vil gaa i det Spænd, Som Kusken Berg vil trainere,

Det blev dog omsider lidt for galt

1 Ring af en Berg at kjåres,+

Og. derfor er det, at Krieger har talt, Og talt, saa det kunde håres!

Ja, baade høres og klart. forstaas, I Vendinger håjst delikate,

At. Någlen til Statens Pengelaas Er ikke "r. "Bergs. private!

Batteriet" Jessen det glatte Lag Gav ogsåa fra sig blandt Andet; Ta, der var Flere, der .stog…et Slag, Som man siger, for Fædrelandet!

At Kuglerne ramte, bedst man ser

Af »Morgenbladeis« Aitikler, i " AF Maaden, hvorpaa »Moniteuren« ler Og sporter og smerter og stikler,

Man aabenbart er ikke rigtig glad

Og fåler sig slet ikke hjemme

Eller rigtig rolig ved Tanken om, hvad Det Udvalg, vi fik, vil bestemme.

Thi Majoriteten, tår vi spaa, Af de femten Tilstedeværende Vil ikke paa nogen Maade gaa Hint Folketingsflertals Ærinde.

Saa kommer et Fællesudvalg frem, Og der gaar det ikke bedre;

Det sender Finanslovsbarnet hjem Til sine Folketingsfædre.

Men uden at være en stor Profet, Saa tår man dog sikkert forfægte, At Majoriteten "sin Paternitet

Vil der med Bestemthed nægte.

Men skal den Smaa da gåa rent kaput? Vil Ingen sig dog forbarme 3

Og tåge sig af den lille, Glut

Og bære den åmt paå Arme!

" Jo! »Punch« forjætter — i bunden Stil —

At ved en gemytlig Bolle Dens Fådse såag, den I1ste April, Vi kunne håjtideligholde! å

Fra Bot aniktimen.

stændigt Biad af?

— Bladskede, Stilk og Plade,

— -Nævn mig et Exempel.

— » Morgenbladet «, i

— Er det et fuldstændigt” Biad?

— Næk, for det er bare én stor Plade!

Om Meter-Mordor-Lovan.

Kjærs Hr. Thomas Nielsen!

Hvorledes skal jeg dog” fuldtakke Dem for de gyld- ne Guldkorn, som De, guld- tunget som immer får, lod falde forleden Dag i det Ek folkevalgte Ting, da en af & Estrupperre, de er je en Gang fådt for at sætie Beter, kom siikkende med Loven om denne hersens Meter og det andet vælske Tojeri af samme Sur-Dejg, som då ikke skal Andet end gjøre Livet surt baa- de for Store og Smaa, menu det kan da ogsaa nok hænd” sig, at han fik sine Kort stukket lige saa fort, som han spillede dem ud, saa han var vist noget dov, da han stak af, men det- bedsie af al- le de Slag han fik, det var dog det, som Do stak "ham ud, kjærø Hr. Nielsen, da De hævdede, at ”den Lov vilde lægge vort Modersmaal: åde, efter- som man saa i Fremtiden ikke vilde kunne sige »at maale En Skjeppen fuld!« .Ja, jeg vil nok sige, at den Dag stak De Berg ud, han var jo omtrent lige saa kulret, som Estrupperne, og rart havde det været, om han for en Gangs Skyld havde sat sit Lys under en Skjeppe — men hvad sér jeg, her er jo et nyt Moders-Maals-Mord, som den Meter-Lov vil faa paa sin Samvittighed, for i Frem-Tiden vilde man jo heller ikke kunne sige, at Berg kærde have sat sit Lys under en Skjep- pe. Hvad der stak ham den Dag, er "jeg ikke ”Mand for at begribe, jeg trode nu, at jeg kjendte kam til Bunds, som jeg kjender mine Ståvler, men der er dog Sandhed i det gamle Ord, at man ikke kjender en Mand, får man har spist en Skjeppe Salt med ham — ja sé, det vilde man

som »Kornet vil kunne skjeppe godt«, nåar den Lov kom ud, Det var altsaa ikke mindre

aabent tilstaa, at det ene, svm De omtalte i Tinget, er det. blodigste og mest slaaende, for var . det dog ikke en Skam, om vore Børn ikke skulde kunne forstaa deres Holberg, som dog kar stiftet Sorå Akademi's Kasse, og det vilde de ikke kun- ne, for Exempel den Scene i Erasmus Montanus, hvor Degnen buldrer op med en hel Del, som er det pære pure Vråvl, men. som Ridefogden tror er godt Latin, og hvor Jesper saa udraaber.. vHan maaler ham -min Tro Skjeppen fuld. Ret Peer! Vi skal min Tro drikké em Pæl Brændevin sammen... Ikke sandt! De vil jo ikke en Gang — jeg mener vore Bårn — kunne for» staadet Ord en Pæl Brændevin, for det skal jo ogsaa jages paa Porten tilligemed Pot, Kande, Anker,

Ord som »7'omme Tåénder buldre mest« eller »Man véd, hvad der gaar paa et Anker, men

" Ingen véd, hvad der gaar ven Dranker«, jo rent rabundus, ikke at tale om, at Fatter ikke

jo heller ikke kunne sige herefter lige saa. lidt.

end tre Mord til, jeg der opdagede, men. jeg. . vil-

Tånde, og saa gaar saadant et herligt gammelt |

| |

oral

rv Hils GsE MH 7

kan muntre sig ved en Pot Kegler og Mutter FT am

! mas Nielsen, det mageldse gamle Guld-Grd »Jn-

kan ikke muntre de Smaa med Sangen:

»En god Kande 0), et godt Stykke Mad

Saa gaar Saugen saa godt i Skoven,« og hvad Mening bliver der, maa jeg spårge, i den gemytlige gamle Sang:

»Da jeg saa kom hjem til Konen

»Piben fik en anden Tone:

»Er Du der min såde Sjæl!

»Kom og lad os faa en Pæi:

Jeg har grædt den hele Nat,

»Du var i Cachotten sat«? -

Det var jo grangivelig et hélt. stockholmsk Blodbad af bare Sprog- Morå og Ord-Sprogs-Drab, som den Lov vilde anrette, og man maa sande, at alle de Lovforslag, Ministrene er kommen med, de er zo Ålen af ét Stykke —- Men hille Mænd! det Ord Alen det skal jo ogsaa have Rejse-Pas, eg med det, ja hvad mener De kjære Hr. Tho-

gen kan lægge en Ålen til sin. Værte som dog saa Mange kan have godt af at kåre, og med Alnen faar jo baade Tommen og Kvarteret og Foden Fødder at gaa paa, som er en blodig Synd for Temmen, hvorfor der jo ogsaa. blev spurgt i Tin- get, hvad der skulde sættes i Stedet for Tom- men? Jeg spurgte en lærd Mand om det, eg han så'e, at det vilde bliva omtrent go og en halv Centimeter. Ha ha ha! Nu glæder vore Smaa sig ved Æventyrene om Tommeliden og Tøns- melise — nu skulde vi vel komme og fortælle dem om » To og em halv Centimeter-Liden« og »To og en halv Centimeter-Lise«, det var nok Noget, de kunde forstaa! Gud véd, om Estrup- perne kan forstaa - det ved Hjælp "af det Pund, Vorhørre har skænket dem! Jeg tvivier om det, men maa ellers ogsåa.give Dem Ret i, at -Mont- loven. ikke er slaaet igjennem endnu. Mon der

"er Nogen, der ikke forstaar det Ord: »Den, der

er slaaet til en Skilling, bliver aldrig til en Daler«, og hermed vil jeg nu slutte mit Brev til Dem. ; Deres hjærtelig hengivne Thor Tomberg Fri-Skole-Lærer,

Frontispice til

en folkelig parlamentarisk RIGSDAGSFORSAMLINGS BYGNING.

KEE "alti FE SÆT ; nen

Paa Isen

4 | | | i; | Det var altid Vikingesæd i Nord, Nu færdes de atier paa Vikingevis Ar Heltene rundtom påa Sden foer Paa S0en, at sige, nåar der er Is, Alt med de snablede Snekker, Og påa-Skårter, som stundom knækker;

mm Er ner. ns:

CO XA re BØVAN ly

4" FPO ; L= RÅ LeRe | ( AN M ( Al MÅ Sj '; i E i (| (4 77 |, Ø fN i VW '”y ME b t IK Hd j (

Å KA NSG UN

(Ud Øg Én

” |

== 177 j SD UN inder Å SÆR (ar (2 AN) 2 n Ø sd PS (nd

z=

Ed N'æsmperr == — e SY rr AN ig ugen 2 gg ÆSLSSD

f-—

gø === Fm

DD mg lø LEG

Fordum de kæmped for Rigdom og Navn, De Sålianer, her vi beundre maa, g Og sejled i Lykkens aab i Blive ogsaa Ransmænd, men vel at for er Bans, pia den far zane | Det er ikkun Hjerter, de rane.

Der stred: paa Tinge en Flok af nu- Og forhen-værende Degue,

De beviste, at Folkets stårste Gru Og Rædsel er den; at regne.

At Venstremænd kunne Regning forstaa, Trods Nogen i Danmarks Rige,

Har Tauber jo give: Exempel paa

— Det var skammeligt andet at sige.

Men nu kom ved Meterloven. de frem Med en ganske pudsig Opdagelse:

At »Folket« kan ikke tælle til Fem, — De selv er en ren Undtagelse.

Mod Metersystemet saa man kjækt Thomas Nielsen at svinge Staalet, Han lagde i Sågen særlig Vægt Paa Folke- og Modersm aaléet.

Naar den gamle Skæppe blev lagt i Muld Med de sex forskjellige Tånder, Hvor kunde man saa maale Skæppen fuld Fil »Højre« for deres. Synder?

Desuden mangled hos Almuen Sansen Endnu til at regne med Ore, ; — .Det maatte den stakkels JZ. A. Hansen Sidde ganske rolig og håre!

Sankt Holstein blev pludselig kunservativ Og dåmte til Baal-og Flammer Meterloven, fordi. dens Liv

Fra Revolutionen stammer.

Det manglede. blot, at han konsekvent Skulde folge denne Opfindelse,

Saa fik han snårt Folkefriheden endt, For den har nok samme Oprindelse.

Kruse snakked' om Humbug saa smaat, -— Det pasgér just for. hans Rolle» — ; Og mente, at Langsomhed egner sig godt Til »Folket« at sammenholde.

.… Der kunde Skam være noget deri, Hvis. »Folket« ikke var andet End den Snegle-' og Dovendyr-Koloni, Som » Venstre« i Tinget har dannet.

I Diskussionen man lystig nok

Fik Lovens Bestemmelser opmaalt; Desværre brugtes til Maalestok

En Uvidenhed, der var — topmaalt.

Selv Bérg fik ikke sin Mening dulgt

Om Forandringens Udetimelighed,

— Men med det samme vblev Maalet fuldt« Af: parlamentarisk Urimelighed.

Som allerchresteligst Bogådrot

Med Folkelighedsdiademet

Han nu har Plads i det Udvalg faa't,

Som skal værne om — Tondesystem et.

Som' Udvalg naturligvis blev det et Sted,

Hvor Sagkundskab slet ikke taalegs: ; Men — »H vilket Maal, som I maale med' Skal Eder igjen tilmaales!«

en NE EEN AE NS SE RODEN Paa Kafeen.

— Det var et inieressant Måde i Tinget d. 29 Januar.

— Saa? Hvad var der? ;

— Der var Jensen Dyngby. Han sø'e, at Udstedelsen af en provisorisk Finanslov — som jo var aldeles utænkelig — af Tusinder og atter Tusinder af det danske Folk vilde blive betragtet som et For- ræderi imod Friheden, Fædrelandet og Kongen.

— Herregud! Den Vise har vi da hørt saa tit!

— Ja men hår - nu! Saa rejser Forman len — Krabbe sig op siger, at det maatte være " Taleren bekjendt, at Andre næréde andre Anskuelser, og i saa Fald var det ikke rigtigt at benytte saadanne Udtryk.

— Men det var jo altsaa Noget, Krabbe allerede skulde have sagt til Holstein Ledreborg' under anden Behandling, da han var paa de håjhælede og talte om de »infame Fornærmelser mod Kongen og Ministeriet, som laa i Talen om provisoriske Finans- love.

— Ja vel skulde han det, men den Gang havde Dags - Telegrafen endnu ikke hjulpet paa hans Hu- kommelse ved at minde ham om, hvad han selv har sagt i Rigsraadet om provisoriske Finanslove.

— Ja men hør, hvad mon Morgenbladets Læsere i sige, naar de sér, at Krabbe kaldte Jensen Dyngby til Orden for det, han sa'e,

— Ingen Ting, min Far! For saadant Noget for= tæller Morgenbladet dem slet ikke — Nej.. efter Mor- genbladet sa'e Krabbe noget ganske Andet send det, der staar i de andre Blade. ;

— Det var mærkeligt ! É

— Det er i Stilen Håjstærede. Hele Bergs In- sinuation om, at Rimestad kun havde gjort Karriere, fordi han havde sluttet sig til Magthaverne, den re- fererede »Morgenbladet« udfårlig, men Rimesta ds Replik, hvori han Ppaaviste, at ban havde haft sit nu- værende Embede, førend han begyndte at give sig af med Politik, og at der var nærliggende Exempler paa, at. Venstremænd havde faaet "Embeder, som hverken. deres Anciennetet eller Dygtighed berettigede dem til — om alt det fik Morgenbladets Læsere ikke et Muk at vide. Fr

" —— Hår, var det Hårup, der nylig var nede i

Borup og talte saa meget om Ærlighed og Uærlighed og delte Folk i ærlige Folk og uærlige Folk?

" — Jo vel-var det det.

— Sé sé! Det første man bliver blind paa, det er da Øjnene!

Cirkus Le-o-nar ll

Forestilling hver Dag paa Kristiansborg Slots. Glidehane.

Af Programmet fremhæves : i

Mere ens: Beriderkongen, fremfårer sin i Frihed og Lighed dresserede Kjæphest, Ta- burette. ' : ; Optræden af den stærke Mand, S. Karo, der tillige vil slaas med hvem af det håjstærede Pu- blikum, det skal være. 4

Akademisk Voltige af Prof. Zahl. ;

Spil med Svovlsyreballoner af den hvide Nejer Albertin.

Optræden af Clownen Tovber-Flovber i hans storartede Flaskepyramider i Forbindelse med den dresserede Gastronomhest, Æ dir. ; g : Å Til Slutning: Steeple-chase eller Hordie-Rennen.

br

Sy

=D oz ENNS

KSANSRRERN Srme mr

De vi forskjellige Kroer og måde til Samlingen forat paa gaa Klapjagt efter det kongelige Vildt, Klapbånder fålge dem. " Jægerne 'stige til Hest, Hundenes slippes lås, og afsted gaar den vilde Jagt over alle Slags Forhindringer, som Hågsbroer, Trampliner 0. s. v. Det Hele ender med Vildtets Nedlæggelse, og får de gåa fra hihanden, gotte de vilde Jægere sig ved st Par Rigsretter, hvorpaa Samlingen opliåses i et " :

Hall-alli. j

Han lytter med Lyst til de trofaste Mænd, Som alle vil fremme hans Vilje;

«Han fåler saa inderlig, at det er Spænd At styre den store Kodilje.

En Krieger og en Hall Bogåkongen paa Stard Som Offer vil Guderne byde,

De stakkels Godtfolk og endnu et Par Mand Skal ned i den sorteste Gryde.

Nu aabner Herr Hårup sin Læbe paa Klem, Som Folketribun han optræder:

Ve hine elendige Syndere! Dem

Med Had og med Haar han opæder.

Et rigtig forsvarligt Exempel der skal

Til Højremænds Skræk statueres-

Og faar man forst Bigt med de fire og en Hall Alt Gammelt skal guillotineres.

Der vanker en Rigsret i Folketingssal, Naar Chresten gaar om med sn trekantet Hat, Naar Zahle til Værdighed kommer,

Svært paa Gongougen man trommer, ÅL, i É: ; For Chresten er bleven saa knusende gal Naar Worsaae.i Forbedringshuset bliver sat Da grånnes fårst ret ver Skjærsommer

Og kommer med Glans, naar han kommer. |

TAK br, 474; , VÆRE) Wi:

< ø An [4 - SS sf od BE Frihedens Sæd stod i fuldeste Flor, »Hvad han ej har i Hovedet, har han i Benene«: De Molboers Glæde var derfor stor:: Og store Fådder havde han faa't; De elskede Friheasaxenes Guld, — Med Hovedet derimod var. dét lidt smaat. Thi derved de kunde faa Skæppen fuld. Dog Vanskeligheden forstod de at klare; — Da viste sig Storke en Dag i Sæden, Pza Guidstol ham fire Kraftkarle bare. Det gjorde et svarligt Skaar i Glæden. Då gjorde han Sæden ej mindste Men Saa sendte de til deres Kvægrågter Bud, Hverken med Hoved eller med Ben. At han skulde jage Storkene ud. — Mea om han sin Gjerning faar rågtet priseligt — Vel havde Nogle Betænkninger, menende : Ja, derom fier Histotien viselivt.

udgaaer hver Torsdag Formiddag og "koster i Kjøben, havn trykt paa tvkt Velin 2 Kr. Kvartalet, paa ordinairt Velin 156 Ore Kvartalet. (Lése Nummere 15.a 20 Ore Abonnement: modtages paa alle 153 Postkontorer og Brev; i. Samlingsteder samt paa Bladets "Kontor Østergade Ne 96

i HE TEDE," ener end 2s2m. Kunst-og Slentrykkeri, Østergace 26, Fjobenhavn

fra ie April Ny Adelgade 3.

s Sir

Torsdagen den 15. Korg | Billig Fornåjelse.

iddags-Siesta).

UL

— Gud, hvor det var yndigt af Jer, Bine og Mille, at komme her i Dag, men hvad skal vi nu more os med?

— Vi kan jo sende Bud til Kræmmeren henne paa Hjårnet og bede ham lade os faa nogle 'Tåjer herop og se paa, vi behåver jo ikke at kjåbe noget.

Sundhedskommissionen ved Bosporus. :

I mange Aar Evropa som bekjendt

Har stadig Sygebulletiner la vet

Om en i håj Grad ussel Patient,

Som laa i Dådskamp ved Marmorahavet.

Man stadig hårte om »den syge Mand«, At i en liden Traad hans Liv kun hænger, Og Lægerne har set med dyb Forstand

Ifjor da for han op i Raseri ;

Hans Kraftudfolden man betragted" skeptisk; Det Hele, mente man, var snart forbi,

Og man erklæred” ham for epileptisk.

Doktorerne fortalte rundt omkring :

; Det er den sidste Blussen op af Lampen,

| Peg ban g gf Fan

| Snart gjår han ikke mere Spræl og Spring, | Han inden Fåje har stridt ud i Kampen !

| n| |

| De lærde Herrers kloge Profeti,

| Som vi. for Resten ikke ville ”skoge, Den var imidlertid en Smule fri;

i Det var en lidt for hastig Diagnose!

| Thi da man mådte ved hans

Sygeseng Til Deling af hans Efterladenskaber, Det. hele diplomatisk lærde Slæng,

Det stådte paa et uforventet + Aber«.

| De traf-den Syge frisk og. vel tilpas

| Og, som det lod til, fri for al Slags Smerte; ' Han bud de Herrer håflig tage Plads

| Og såa fortælle, hvad dem laa paa Hjerte.

; I doktrinær og selvklog Majestæt

| De Lærde vilde nu den Syge tvinge

i Til en forandret dagligdags Diæt, 5

| Som skulde atter ham paa Fode bringe.

| Sligt passed” ikke til hans Kogebog,

' Og skjont de Alle ivrig ham bestormer,

, Han mente dog at være nok saa klog

. Som de paa. de nådvendige Reformer. - SEE EDER ED EEN EET NE SAR ED FESTEN GRENE:

Og sagt det: snart han gjår det ikke "længer,

' Jo, det var dejligt

Den syge Mand var ellers lige glad,

vad om man logred', snerred eller gåede. Og Sundhedskommissionen skiltes ad, Men sig betænkelig i Ho'edet klåde.

Nu er der Tale om at tage fat

Med Kniven og om muligt amputere; Men det vil ellers næppe gaa saa glat, Thi Alle vil de med at dissekere,

Og hvis Kirurgerne kom op at slaas Midt inde i Operationslokalerne,

— ja imellem os! Saa havde man unægtelig Skandalerne.

Utroligt er det ikke, eftersom

De to Kirurger, som vil operere,

Som fårst og fremmest der er Tale om, I meget Væsenligt nok divergere.

» Doctor John Bull er meget liberal,

Til Dels forfægter han status gve antea:; Men Doctor Knuiski er mer radikal, Og han vil baade save, skære, kante a'.

Og derfor kan det herlig ske som sagt,

At begge Læger, som er splittergale,

Ved Krim kan blive saadan samimenbrag t. At Sagen grænser til det Kriminale.

Ja, skulde Sligt nu hænde, tror vi nok, At Patienten uuder Bifaldstorden

Og saa Kanoners dito som en Sok

De tvende Læger kan faa smidt paa — Porten:

Fra Byraadsmådet i X-borg, IV.

I Byraadets Gaarsmåde behandledes fålgende Sager: 1. Forslag fra Borge- mesteren om Ansættel- sen af et lønnet Bud for Byraadet. Budet approberedeg, 2. " Forslag fra Kjåb- mand Lam om An- y.=. bringelsen af en Port- 2 kund ved Arrestafde- ; lingen. Henlægges. |, 3. Anségning fra Vær- ye Madam Sengelåse om. + Byraadeis — Overtagelse 7 af et forældrelåst Barn. Udsættes.

4. Skrivelse fra Kalkbrænder Nakskov .om Pasningen af Kloakslusen. — Nakskov spårger i Skrivelsen, om der er ansat Nogen til at passe Slusen, og henstiller, hvis dette ikke er Tilfældet, at der ansættes En.

Borgemesteren mente allerede at have gjort tilstrækkeligt for Slusen ved at anbringe et Spil til at hejse Klappen opi. Den vilde da kun kunne låbe, naar Spillet var gaaende, — Kjåbmand Sørensen maatte protestere. Nakskov havde naturligvis ment, at Spillet ikke var tilstrækkeligt. Ved indtræ dende Håjvande aabnes Klappen, og hvad det vilsige, at en Kloak- sluseklap aabnes i urette Tid, havde Ta'eren per- sonlig erfaret. — Som bekjendt plejede Spillet at sættes i Bevægelse kun om Natten for ikke at ståde den af Sanserne, som maaske ikke var den -vigtigste, men dog havde forbandet meget at sige. For kort Tid siden havde Taleren haft Besig af sine Svigerinder fra Falster, og da han med disse Damer promenerede paa Kystanlæget, havde den ene af dem, der led meget af Nervåsitet, pludse- lig faaet en let Besvimelse — fremkaldt ved, at Klappen paa Slusen pludselig havde aabnet sig, og den Duft, som herved udbredtes, var i Sandhed ogsaa saa dræbende, at man ikke behåvede at være nervås forikke at kunne taale den. (Bevægelse i For- samlingen). — Æorgemesteren bad i Anledning heraf Sørensen om at hente sig, naar der låb mere end en Fiaskefuld Kloaksubstans ud i Minutet ved indtrædende Håjvande. — Prokurator Justesen var ikke nervås, men han fandt, at Forslaget var korrekt. Naar Spillet ikke var tilstrækkeligt, maatte der anvendes en Vagt ved Kloakslusen, som passende burde hedde Kloak-Spil-Klap-Sluse-Drager. — Borgemesteren ånskede, at Vittighed i det Mindste holdtes. fiernt fra Byraadets Forhandlinger. —— Vinhandler Lung mente, af man kunde spørge Nakskov om, hvad han vilde have for at passe Slusen. — Borgemesteren mente, at man hellere maatte spårge ham om, hvad han vilde give for at passe den. — Sluttelig ved- tages det at anvende et Beldb af 10 Kr. 9 Ore aarlig for at passe Slusen saaledes, at she ikke

underrettedes overensstemmende hermed.

5. Forslag fra Borgemesteren om An- skaffelsen mf en ny Mudderpram.

Borgemesteren havde længe tænkt paa den gamle Mudderpram og fundet den kassabel; nu mente han, at Tidspunktet var kommet, da den burde aflåses af &n ny. Saa underligt det end kunde lyde, var en god Mudderpram efter hans Mening det samme som en Forskjonnelse af Byens Omegn. Thi den gjorde Vandet klarere — og Vandet var dog Byens nærmeste Omegn. Taleren vilde spårge, om Noget var saa deprimerende som at stirre i mårkt, mudret Vand, og han skælde henstille til de Ærede, em det ikke var poetisk en Sommerdag at stirre ned i det klare, blaalige Vand. Kjåbmand Sørensen fandt, åt der ikke var noget videre ved at staa og glo paa Vandet. Men det var frygteligt at gaa neae ved Stranden, naar der kom en saadan Lugt, som der kom fra mudret Vand, — det var da klart. Vinhandler Lung troede, at det var Indbild- ning med den Mudderpram. Nu havde hau boet i Byen i 20 Aar, og i al den Tid havde der

blev overstrommende paa urette Tid. Andrageren

aldrig været Noget i Vejen, får man i Lighed med andre Kommuner ogsaa her fik sig en Mudder- pram. Det var Prammen, som gjorde Mudder, og ingen anden. Hvad der kunde foregaa paa saa- BE en Mudderpram, det anede vist de Færreste, men Taleren vidste det. Han havde en Eftermid- dag staaet nede i sin Have ved Stranden og igjen- nem sin Kikkert sét, at Pramfolkene tilbragte Ef- termiddagen med Sang og Drik, medens de en Gang imellem for et Syns Skyld lod Skovlene gaa op og ned med Mudder. I hvilken Tilstand Van- det kom herved, vilde Taleren ikke skildre. Men Mudderpramme fandt han var overflådige; man '. skulde blot lade Vandet passe sig selv, — naar det blot var stille, saa gik nok Alt af sig selv. — Prokurator Justesen maatte i Dag des værre være uenig med alle. de ærede Talere. At Borge- mesteren blev poetisk stemt ved at se dei rene | Vand, kunde han saa godt forstaa; men det var aGe et Bihensyn. — At Kjobmand Sårensen ikke blev poetisk stemt, kunde han ogsåa godt forstaa; men det var dog ogsaa mindre væsenligt. Hvad Vinhandler Lung havde udtalt, kunde han derimod ikke forstaa — og dette var. væsenligt. Thi, at nogle Pramfolk en enkelt Dag maaske hwvde gjort sig en glad Aften, fandt han var uskyldigt, lige- som han ånskede at se den Kikkert, hvorigjennem Vinhandleren havde kunnet se, at man sang, At endvidere Vinliandleren havde = misforstaaet Ordet: »Det stille Vand har den dybe Grund«, var tydeligt uok; thi dermed sagdes kun, at det kunde være Tilfældet, ligesom han heller ikke for- stod den Passus, at »Noget, naar det var stille, nok gik af sig selv«. — Dog Vinhandlerens Fore- drag havde maaske ogsaa en dybere Grund, som man ikke saa. — Mærkeligt var det, at Iugen

her havde nævnet Sundhedshensynet ; og det vilde Taleren sige, at han får vilde bade sig i en Tår-

vemose end kaste sig ud i et saadamt Slambad, som her fandtes undertiden. En Mudderpråam var nådvendig, aldeles nådvendig. Han skulde i Hen- hold til Borgemesterens Vink fra får vel. vogte sig for at være vittig. Men han vilde minde om, at Dig- teren Pram havde skrevet et Digt som hed »Emilies | Kilde«, — men denne Mudder-Pram vilde kun blive en »Kilde til Ærgrelser«, hvis ikke en ny Pram blev anskaffet. — Efter 1!/2 linger vedtoges Følgende: ; »Da Byens gamle Mudderpram forment- lig trænger til Aflåsning, nedsættes en Komité | til at tage den 4 Ojesyn ug overveje, hvorvidt Uden nuværende Pram kan resiavreres, eller i ; modsat Fald, hvorledes en ny kan anskaffes. | Mådet hævet Kl. 10%. | |

Times Forhand-

| | | | | | | | | | | | | | |

52.

.Kalkule paa Fælledmødet,z

ere £ ag &

SAN ENSe AK. o ; en eee

ELSASS syg pg vsnsr LYS == pose "

IN

N X i i

MUN ec bjæ | KE

— Hår! Du Stoffer, hvormange Menne- — Ikked'ikke det? La vos uu bare sieader sker tror Du her ær saralet? saa'den ungefåhr er — en ;— ja' lå" vos sie

— Åa! je' ve" si'e saa'den ungefær en — | en 300. Kaderatalen her, aa naa' vi saa ve ja saa'den noet som en. 30,000. rejne durk en bank saa'den bare 9 Mennesker

— Aa Sludder! 30,000 er-der ikke Fa'en | pr. Kaderetalen, saa ka" Du jo sel' rejne der. er der! nj.

Frermn ag nageern er nn meeen.

53.

'Cvivlsomt Retsspårgsmaal

—A welle te a spåre æ Prikerateren em, naar jen måder jen po jens ejen Wej, aa jen itte har nouet uestoen mæ jen, aå jen saa gier jen jen po jens. Kaje, har jen saa Lov tede? Hwa?

550 Hed ESKE EDe ost vel b ERR DENE SEES EDER E TE SEEDEDE DERNE

Grundtvigianske Syner.

Tilegnet Hr. Pastor Jensen paa Bornholm.

Nu fryde sig hver i Dannevang

Og rundt om i hele Verden!

De Vises Sten fandt jeg denne Gang, Og ægte min Sandten er den;

Thi Grundtvig han raader for Borgen.

Lad Socialisterne mådes i Flok Med Samfundsoplåsningtplanerne, De urene Aander varer sig nok, Naar de træffer paa Grundtvigianerne; Thi Grundtvig han raader for Borgen.

De stikker strax ind deres råde Klud Og lader sig grundig forskrække ;

Thi ingen Djævel kan holde ud

At høre paa Talernes Række,

Hvor Grundtvig han raader for Borgen,

Med Martyrglorien smykket staar Soeialdemokraters Treenighed

Men strax af Sankt Gjertrud Forgyldniugen gaar I den syngende Vartovsmenighed.

Hvor Grundtvig han raader for Borgen.

Og stikker de Byer og Borge i Brand Ved glubende Petrolåser,

Udgyder vi strax en Syndflod af Vard, Som af gode Kilder vi oser,

Thi Grundtvig han raader for Borgen,

|

Og lad dem paa Nårrefælleds- Jord Kun puste til Oprårsglåderne.

Vi rykker frem med »det levende Ord» Og sprøjter paa Folkemåderne;

Thi Grundtvig han raader for Borgen.

Selv havde de ingensinde begyndt

Til Rigsdagens Gunst at bejle,

For, om det var muligt, at opdrive Mont Til bort fra Landet at sejle,

Hvis Grundtvig han raaded' for Borgen.

Thi dersom vort Mundlæ'r vi bruge vil Imod dem, — og bruges kan det! — Gav Socialisterne Penge til

Blot for at slippe fra Landet,

Hvor Grundtvig han raader for Borgen.

Saa frygter ej mer for det råde Flag, Men standser med Klagen og Sørgen, Og melder Jer ind i vort Venne-Lag Heller i Dag end i Morgen.

Thi Grundtvig han raader for Borgen.

Overlampepudserens Dagbog.

Barberen, Trebelli og Berendt, Ved Du hva Seve- rine, dersom Petersen bare kunde belægge sine Ord med Fasong etter den nyere "Tids Manergr, aa naar

han skrev noet op, som jeg tror a han gjår, a sine Livsbetraktninger aa Resultater — saa kunde det nok være, a han var bleen en a Fædrelandets mest åndede Forfattere, lisom han nu er en a de behave- liste Mænd i Omgang. Men nu, ser Du, faller bans Ord til Jorden, aa der er ingen som piller dem op uden jeg, som bagetter gir dem til Dig til Oppeva- ring aa Udannelse. Forleden Aften, da Petersen inte vilde paa Loftet grundet .paa hans Søngeståkke »Staa for Gijen« var bleen kasseret, saa- sier jeg, for a opmuntre ham: la vos gaa ner aa se Barberen, da Duelsker Musik Petersen sir jeg, aa sag gik vi osse. Strax fra Begynnelsen a, ble han noet ubeha- veli, men det gik dog over, da han hårte Simonsen aa Skram aa Fråken Rung, somogsaa som han sae var meget behavelig, men hvergang Almaviva kom ind, saa kom det krasbåstige over ham igjen, aa saa knev han mig saa gruopvækende paa Albuen, a jeg paa det samme var lie ved a skrie. Nu ved Du nok Severine a min Dannelse ikke legger i Retningen a det musikalske, men mere om jeg tår udtrykke mig saaledes henimod det dramatiske, saa at jeg nok med Overvejelse ku gaa ind paa Petersens Be- tragtninger a di Dele hva Almaviva anbelanger, men han ska bare være lidt overbærenes, aa saa snakker han saa håjt, naar jeg sætter med ham, a jeg paa Grund a mit Forhold til Samfundet oppe paa Bræd- derne, er bange for a snån ska bide Mærke i vos.

Det var som sagt værst i Begyndelsen, da Almaviva kommer ind og ska synge op a Vægen til Rosine paa Altanen. »Gubevares,» ruaver han, »der staar kan minsæl aa synger ned til Pauli: -Kast et Blik til mig min Elskede«. men det er jo umuligt begrundet i a den Elskede er bag paa Ryggen a ham paa Al- tanen, aa inte i Orkestret, hva gaar der a ham?. — Hys Petersen sir jeg, Du ka være ganske rolig, der gaaer inte noet a ham, men di har glemt 2 sie ham, a han ska synge den anden Vej. — »Ja men Gube- varese sier han saa, »vi harjo dog en Instruktor, som ka række vos en Planke i Havsnåden«. Nei, sir jeg det har vi nok inte. — »Ja, men saa har vi jo Håedt ved jeg«. Nei kjære Petersen sir jeg, det er det vi inte har, desformedelst a han er oppe paa Folke- teatret imeilem de andre gamle Ungkarle: »Ja, men der mas han inte være, her hårer han bjemme aa hos vos ska han gjåre Gavn. Der gaar de ulykkelie Elever og ved hverken ud eller ind eller til hvem de skal henvende sig, det gaaer dog ikke an og Enden maa jo blie, a vi gaaer snarest mulig uom- stådeligt i Hundene,« aa saa kniver han mig igjen erbarmeligt, mens han sukkede ganske bedråvet. Aa jeg maa sie Dig Severine, a der er mejen Fålelse i Petersen, han 'elsker Kunsten, det gjor hav, aa han hadde osse Ret, for Almaviva var inte god paa di Gebeter. -Men saadan gaaer det Mange herovre paa den Tornevei. Skibet slendrer om uden Ror Severine, derfor sir jeg Dig gaa irte ombord. — Da det var mit Ønske aa opmontre Petersen, fortalte jeg. ham a "Prebelli aa Behrendt snart skulle. optræde hos vos, men det vilde han inte tro. Det var den stårste Bommert vi kunde gjåre, baade mod Konsten, Per- sonalet aa Theatret. +Der tar Du .Feil Petersen sir jeg, for' hadde "det vaaren dumt, saa hadde vores Bestyrelse inte gaaet ind påa'et, aa Bladene inte heller, forstaar Du.« »Naa saadan, sir han aa torede sig rundt om a, Næsen, for nu var det inferialske kommen over ham, sig mig engang Andresen sir han har Du hårt noet om a Bladene. i Fremtiden skal ha Fribilletter?= — Hvorfra a Petersen ved det, ka jeg inte begrive, men det glædede mig at høre, for saa venter jeg a di vil behanle vos med mere Kjær- lighed, for den ene Villihed er den anden værd; ja vores Sjef ved sok, man gier inte en Pære væk, uden man faar et Ævle for'en.

Da de blomstrede,

(Grånne Morgenblade, visner ikke! Dufter trygge! Punch er eders Ven! Eder spæde Penne frit kam stikke, Hårups Vid helbrede ham igjen. Han er rig paa Syre, rig paa Sådme. Man erindre, »han behåver jo

Ej for nogen dansk Jurist at rådme«! Herregud, hvem skulle det nu tro?

Da de visnede.

Morgenblade, eders Grønhed blegner! Stakkels Larsen, dine Ænder då!

Som en Pennehelt Herr Hårup segner. —, Det er Dydens Lod paa Verdens U. Fællesbladets sidste Smil os minder Fællesgrinet hist i Tingets Sal:

Ogsaa den Slags Grin en Gang forsvinder, Men da ligger Chresten dåd paa Vai.

El 7 ——

Fortids Ord i Nutids Munde.

»Den ene Kile driver den anden ud«, sagde Pastor Jensen i Aakirkeby, han mente Grundtvigian- ismen var Socialismens Modgift.

»Der laa vi den Gang uden Dyne«, sagde

Tauber, da »vestsjællandske Folkebank« lukkede Butikken. —= x xx

»Lad rulles, sagde Juel, og saa holdt han den gaaende.

»Redde sig, den som åan«, tænkte Th. Nielsen, han trak sig ud af «Centralbanken«,

»Saa I, jeg stod mig«, sagde Rimestad, da Provst Sonne lagde ham under Bordet.

Paa Kafeen. HARE >

RU FÅ

i i

— Det er dog underligt nok, at de Lærde aldrig kan blive enige om, hvormange Mennesker der måder til Socialisternes Låojer. Som mu forleden siger »Dagens Nyheder« at der var en 5000 Deltagerei Fæl- ledmådet, mens Folkets Avis kun anslog dem til 5—600.

— Ja, men Referenten kan jo let have overset et af de Nuller, der var til Stede. i

Officielle Bekjendtgjårelser. (Af Fremtidens Protokolier).

Ledig Bestilling. Til iste April bliver en Plads ledig som Under-Forvalter og Over-Skriver eller Over-Forvalter og Under-Skrivér ved den danske Regeringsmyndighed med Titel af »Konge«. Da der ikke betros ham Noget, behåves ingen Kavtion. Den Ansågende maa være vant til passiv Lydighed, kunne skrive sit Navn nogenlunde tydelig og være fri for alt Paahæng. Forhenværende Underofficerer eller gamle Vægtere kunne nærmest vente at komme i Betragtning. Lån 400 Kr. aarlig, fri Bolig og Brænd- sel, samt Adkomst til Benyttelsen af en Ridehest uden Ekvipering, samt i paakommende "Tilfælde fri Rejse paa 3die Klasse Jernbane og Dæksplads paa Dampskib. £

Ansøgninger med verificeret Afskrift af Anbe- falinger indsendes portofrit inden € Uger til Orafåre- ren for Folketingets Finans-Udvalg, »Bundtmager- loftet« paa Chrestenberg Slot.

frank Ii FN Fa i i ædl LÆS FLæSA Sdlg j | ea Ra FEE Hg ; KK

Ål Vore Molboer. He

| Molboerne »redde«s deres Klokke. |

se

»GevaltIn» de raabe, »Gevalt! Gevali! | — .Saa var der en Slægtning af Klokker Link, — Fjenden er kommen i Landet! — Fra Grenaa man sagtens kan tænke: — Vor Klokke maa reddes fremfor alt, Han gav dem et ganske velbetænkt Vink

Om vi ikke faar reddet andet! « Om Klokken i Vandet at sænke.

Saalande de redded' den kostbare Skat Af slig ubehagelig Knibe. —

— Men hvordan de atter vil faa den fat, Det kan kun en Molho begribe.

( udgaaer hver Torsdag Formiddag og koster i Kjoben, :Åj havn trykt paa tykt Velin 2 Kr. Kvartalet, paa ordinairt 47 Velin 150 Øre Kvartalet. (Lose Nummere 15 a 20 Ore. £ Abonnement modtages paa alle Køl. Postkontorer og Brev. samlingsteder samt paa Bladets Kontor Østergade N? 26, fra 1ste April: ,Ny Adelgade N23”

Trykt og udgivet af C. Simonser.. Kunst-og Stestrykkeri, Østergade 26, Kjovennavn.

95 ———

88) . SÅ FEBRUAR 1877. -Lysning-Oplysning. fr

NE LUT I ENE

ITor sdagen, den

ll NE ME

,: På BØG

KATIE Lr: FIIID LARS

Det er saamænd et daarligt Veir, Herren skal til Begravelse i. Ja, det kan rigtignok ikke nægtes. Men i saadan et Veir maa der jo være ganske mårkt i Kirken. Aa, de sårger nok for, at der bliver lyst op. ;

— Gjår de ogsaa det til Begravelser; jeg troede kun, det var til Bryllupper, at der blev lyst!

! i i Z

i H

NE Fodv 0 ERE EN

n e då LELK AV,

) BE: NES

T stille, næsten håjtidsfuld Ro, Man stirrer op til det høje Bo, Der huser de ledende Aander, Som endnu ejer Menigmands Tro, Som i 'Fådselsveer sig vaander,

Det gjaldt om at faa en Finanslov frem, Det gjaldt om ikke at blive sendt hjem, Til Dato endnu det lykkedes,

Men Situationen er dog lidt slem,

. Da Tyngdepunktet forrykkedes.

Landstinget har omsider talt,

Og det var i Grunden ikke saa galt, At det lagde sit Lod i Skaalen, Især i Fald man kunde fåa kvalt En Gang »det Forenedes« Skraalen.

T Folketinget der frem er bragt

En Straflelov for vor Krigermagt,

Med hvilken man -pusler 1 Stilhed. Det synes der, som »Venstre« hår lagt Lidt Baand paa sin vanlige Vildhed.

Man er-saa mild, saa blåd som en Svamp Paa dette sædvanlige Sted for Kamp

Og Strid og Alt, hvad der -driller.

Tramp er den Eneste, som vil ha'e »T'amp«, Og Ravn hans Lyster stiller.

Men ellers er man saa blid og blåd, At næsten man kunde. ha'e sin Nod Med at tro sig i Folketingssalen:

Man ialer med en Stemme saa såd

Om dem, der skal kæmpe paa Valen.

Man helt har omtrent tæget Reb i Sejl Og finder næsten slet ingen Fejl

I Loven fra Excellence...

"Kun Thomsen spiller »den haarde Negl«, Tildels sekunderet af Jensen!

Den »staaende Siraf« var de begge huld — | Mod Drukkenskab er den mer værd end Guld, Det sagde de huldt sig forenende. —

Men .naar den Fulde nu er saa fuld,

At han ikke kan staa paa Benene? —

Mean naar vi for Resten ville se bort Fra disse To, som talte lidt haardt, Kapitainen og Generalen, £ I dvrigt det var som en Mollakkord, Der tonede blidt gjennem Salen.

Til Gjengjæld den sædvanlige Strid

Mellem »Håjre« og »Venstre« paa samme Tid Skal fores i Maribo andet.

Lars Larsen vil atter gøre sig Flid

For at gaa som sædvanlig i Vandet.

Maaske Biskop Monrad vil være med, og Pastor Lund drager ogsaa af Sted: Et Kaplåb uden. Begrænsen

Der synes at ville finde Sted —

Der er ogsaa sen dansk Jean Jensen«!

Mangfoldige andre pæne Mænd

Vil ogsaa drage til Mådet hen,

"Til Selskab i Maribo andet.

Ni: frygter dog for, at Fornéjelsen, den — Som Selskabet —- bliver lidt blandet!

” Kortfattet Sproglære i Modersmaalet,

særlig til Brug i de Friskoler, hvor man helst lærer saa lidt som muligt (naturligvis for Skolen, men selvfolgdig des mere for Livet).

$ £. En Sæfxing er en Samling Ord, hvori

der i. Almindelighed bliver en Slags Mening, med mindre denne forplumres enten ved Trykfejl (som det

skete under Sætterskruen) eller ved ligefrem Vråvl (som naar Zahle låfter sin Råst, det være sig mundtlig. eller skriftlig).

2. Navneordene angive Navnet paa en Person (som »Dagens Nyheder« gjorde paa Punchs Redaktor) eller kalde en Ting ved dens rette Navn (hvad f. Ex. Luc... Kofod ved en Lejlighed. djærvelig gjorde, uden at just. Højesteret kuldkastede det).

4. De skifte hyppig Tal. (Mærk exempelvis: Folke- tinget). Flertallet er(i Livet, om ikke i Skolen) »vigtigere« end Mindretallet.

B. De bøjes gjærne i Henséende til Kjån. Denne Kjånsbåjning kalder man (iLivet)atforlove sig.

. I Dansk gives der heldigvis kun én Kasus (Falds- bøjning), som kaldes Ejefald d. e, naar en har eller ejer noget, hvad i åvrigt just ikke er det samme, hvilket sårgeligst saas med hin »Tillids- mand», som håvde en hel Del Svovlsyre- Aktier, men ikke ejede en Ore af de Kroner, de havde kostet harh, og fik et Extrasmæk paa 550 Kr. for at have bekræftet noget, som blev benægtet, hvilket vedkommende selv rimelig- vis i sit stille Sind. har kaldt en forbistret j Kasus. i — Er man saaledes stedt, at man hverken véd

ud eller ind (f Ex. hvorledes man skal komme et Ministerium til Livs,) plejer man at kalde det en casus mMiztus.

Sammensætninger måder man jævnlig

i Danak, f. Ex. Folke-Gave, Palme-or- denen. Dog mærkes, at der hårer egne Gaver til for (i Livet) at vælge og benytte de rigtige Forbindelser. $ 3. Mjendeerd (eller

Konge af Bogå.

$ 4. Tillægsørd då. e. hvad man mener at

kunne tillægge Personer eller Sager, for saa vidt det:

mogenlunde kan gjåres uden Fare for Injurieprocesser.

(Se »Morgenbladets« Spalter fra dverst til nederst

hver evige Dag!)

4. De staa sjælden pax egne Ben, men har gjærne bag ved sig, hvad de i Regelen i et og alt båje sig og rette sig efter. (Exemplerne hentes rige- ligst paa Valgmåderne).

, De båjes i Grader efter den forskjellige Kraft, hvormed Egenskaben kommer frem, f,. Ex. grov — Bjørnbak — Soren Kjær.

(Det fine her i Gradsovergangene læres udeluk- kende i. Livet, ikke i Skolen). sen — Ehlers — Kultusministeriet.

gelmæssig efter de forskjellige Ministre). É Ved nogle springer det udprægede kun frem 1 den allerhøjeste Grad, saasom :

mæt — Tauber.

yndig — Pouline Worm.

brystsyg —— Prof. Ed. Erslev.

&$ 5. Stedørdene have en udstrakt Brug og Betydning (i Livet). De kalder Tidens mange smaa Jeg” er frem, ikke at tale om, at de skille imellem mitog dit og meilem vore s Nielsen og jeres Nielsen.

d 6. Talord. Mængdetal lave fortrinsvis Betydning ved Bestemmelsen af Rejsegodtgjårelser og ved Indmældelse i geographisk Selskab, medens .Or- denstallene nærmest bringe Hjærtet til at banke ved kongelige Fådselsdage.

. 8%. Udsagnsordene udsige noget, ikke sjælden i Vind og Vejr, men imod politiske Modstan- dere helst saa ædderspændt som muligt.

De kaldes virkende, naar de staa at læse i Venstrebladene; i de andre Blade ere de i Regelen- uvirkende. Upersonlige kaldes de, naar det, der kræves af en Personlighed, fattes, I. Ex, Der grines (naar et kongeligt Budskab forkyndes). De have:

då. to Hovedformer:

a) Handleform, (Aétiv) naar man er virksom, som f. Kx: ved den 'Pid, et Aktieselskab skal stiftes. É

b) Lideform (Passiv), naar man er lidende, f. Ex. ved den Tid, da det forventede Udbytte af samme Selskåb udebliver.

B. tre Hovedtider:

a) Nutiden 9: hvad der bvdes for nærværende Tid, nærmere at bestemme som et halsbræk- kende Trap-ez, der i visse Mellemrum frem- kalder gyselige Billeder for Ojet, samt uklare Minder om- Barnemad. ;

b) Fortiden, :en uudtåmmelig Guldgrube for alle grundtvigianske Foredragere. "Ved de rigtig ægte Højskoler forer den Navnet: Uldti den.

c) Fremtiden, . der selvfålgelig bringer lutter lyse Forestillinger og et lovende Lotteri, som alligevel kommer flere end én til Skuffelse.

€. adskillige Maader, af hvilke de mest fremtræ- dende ere:

a) den bydende, der bruges, naar En tror at kunne sætte sin Vilje igjennem. (Det mest slaaende Exempel udbede vi os ærbådigst af det héje Landsting.) Denne Maade har i vore Dage tabt sin" Flertalsform, sandsyn-

Kjendingsord) ad- skille det ypperlige fra det mere ordinaire, f. Ex.

(Denne sidste Båjning kan dog fremtræde " ure-

amenmeneen rem Ersr nn rene ESS re rr

ligvis fra den Tid, da konen i Huset hen over det hele er bleven eneraadig. by Nævnemaaden, hvis Former (i Livet) ere aldeles uberegnelige. Dog haves en temmelig paalidelig Vejledning i Hof- og Statskalenderen. c) Tillægsmaaden — Om. dens indskræn- kende og førhaabenlig tillige indskrænkede Brug har Prof. Drachmann ytret sig. É $3. Smaaordene (Forholdsord, Biord 0..s. vi ere for vanskelige at give sig i Lag med: det kunde" fire til Lærdhed; allerede Forstavelsen Bi lugter. af

Intelligens. Kun mærkes fålgende Klasser til Brug i Taler ved Folkemåder: i 4a)-Smagsord, såasom: nærensti', se kung, alien- fals. b) Kraftord: paa'en igjen, op med'en, den or hårt.

c) Støtteord, f. Ex. Men-e se nær-e at Engkomst- skatti fåst er-e engfårt -—. ;

$ 9. Skiftetegmere anbringes lejligheds- vis og have den store Betydning at stille det over- ordnede paa Afstand fra det underordnede. De fæstes i Regelen paa Brystet; kun i det særskilæe Tilfælde, hvor Nedesryggen gjør sit Krav; bruges Någle, Som Udraabstegn og Spårgsmaalstegn let flyde "sammen i Skolen, saaledes maa i Livet Pablikum ikke sjelden med Hensyn til Fortjenesten forholde sig tvivlende og spørgende, samtidig med at vedkommende

modtager Tegnet med et jublende Udraa b.

$ 10. De mange tvingende Snærebaand, hvormed Verslæren tidligere har været behæftet, tår antages nu at være fjernede. Paladan-Miller og Chr. Win- ther ere ikke mere, og vor aliernyeste Digterkreds (med Zahle, Drachmann og flere som de mest fremra- gende) paaagter dem ikke. Det staar derfor dobbelt til at haabe, at den Lån, hine i Folkets fintfålende Dom saa rigelig håstede i deres Tid, vil denne, naar alt vel er afvejet, aldeles tilsvarende faa at fåle i, sin Ende.

Den tyrkiske » Forfatning +.

hj

' !

»Profetens Visdom er saare stor,» Og det er Tyrkernes Lykke, At selvsamme Sætning Ord for Ord . Passer saa.godt paa hans »Skygge«. Han sender den ene Dag sin »Ven« Som Forræder bort i; Landflygtighed Og henter ham Dagen efter igjen For at hædre hans Retsind og Dygtighed.

Som Fod i Hose det-synes at gaa, Og snart. vi vel ogsaa erfarer,

At han sætter igjen de Hoveder paa, Som han snitted” af sine Bulgarer. |

— Naada! Kan I Fokkers Kællinger ikke flytte jer?

— Hvem siger den lange Kapitei I til2 Hva? — Bare saa sagte! Jeg sku” da mene, naar I er to, saa er

mme nen

11?

— Javel Pier! men denne Berre, han ka dov itte ujrette: nouet rejdi ikke: — Ded æ li'emåjet — han ka nu Viegodt koranse Manistern, saa ded batter! For saadn i ska di ha'et, di pæne Herremænd!

oB.

»Strænge Tiders, —

Sparsomhed har Fanden skabt; Pokker skulde ta”e det knapt,

Hvor alligevel man venter Yo Gode Renter, Naar Ens Kapital er tabt. |

Å Thi hvis Hungeren en Dag | Banker paå din Dér, saa jag | Den af Sted med Rekvirsringen É Til Regeringén: i — Den maa være Statens Sag. ÅH rv

ES & ÅR

Men Landets Regering er grulig slet, da! Morgenbladet har fuldstændig Ret: Det er den, som har alt Ting forværret ! — Den sidder rolig påa samme Plet Og la'er Folket sulte fordærvet.

Rundt omkring paa denne Jor

BEEEEERER EDER]

Arbejdslåst gaar Folket hen:

d Der gives. vel dem, der paastaa frækt, Er Elendigheden stor; i Men er du af Svir en Ven, E kreere Barn rd mdk Vægt v i Indi j i Kan du meget godt ved dette aa at virke m É ng BL Fo fjerne Rige Syre 8 Det har jo dog ståttet hvert EMReS projekt, 4 Folkéts Tarme højt i Kor. Mange brave Tåmmermænd. — For Exempel i Rigsdagslokalerne. n j i ( tres "Udvalg saa smukt man saa Og hos os mån ej har dulgt, I den strænge Fastetid Og Venstres + At man plages svært af Salt. Gaa til Lystighed med Flid, Som et mir FE FR DEG at staa — »Faa vi ingen Ting at. spise, Værre Skæbne ej du frister, For Folket i disse Dage! Skal vi vise - End du mister Som arbejdslåse de RR gaa, Dem, at Maalet snart er fuldt!« Der maaske din sidste Hvid! Dog hårer man aldrig dem klage. ÅL Men trods denne Hungersnåd Sligt ej meget sige vil; — Nej det er blot børen og "hans Kompagni, , Leves her ej blot af Bråd: Leve Drik og Dans og Spil! Som er den enes 6: ARTEN, Blandt Konkurser og Fallitter — Vi fra salig Lars Mathisen At Arbejderne sulte, d: RA Di Glæden titter Har Devisen: Og kunde man blot for dem blive fri, Ind ad Dåren rosenråd ; »Lad det kun slaa lige till«Saa skete her strax Mirakler. i i dit Li ' i "i Larsen maaske Verden er en Jammerdal ingensinde i dit Liv ; Saa vilde Hårup og ie Fuld af Vråvleri og Kval Angrer du. din Tidsfordriv, : Som de tvende dne besad sig se Men gaa Skjæbnen kjækt paa Klingen, Selv om det dig er beskaaren I det tårre Morgenbla s Or i Det. er Tingen, Ladegaarden Og ende. for altid Hungerens Ve,

Slaa dig lås paa Karneval! Her. at se i Perspektiv. Ved at ædes af hele Styrken.

Elev-Kritik. Den arden Kritik over Veuperis Elev-Konaerter gaves forleden i Bladene, og Præsta- tionerne viste de samme Fortrin og Mangler som tid- ligere, Dog bår det fremhæves, at man hos B. T. fandt Maadehold forbunden med tilstrækkelig Korthed, saa at denne unge Mand -synies værdig at skulle træde i Signales Spor, ligesom han ogsaa i længere Tid flittig har oversat dennes Artikler. Hvad der foråv- rigt for os havde-stårst Interesse paa Repertoiret var' - | Kritiken over Schumanns Kvintet. Rigtignok laa det | en E. H. Det gjælder kun at finde de rette Midler for ikke lidt over .de ungdommelige, Kritikeres Kræfter at at naa Maalet. (Frit efter Fdl.) skrive denne, og vel lykkedes det dem ikke at slippe i rigtig helskindet igjennem den; men imidlertid gav | x i va |

Sekund-Petersen, som gjerne vil spille Primo-Violim Han skriver ellers af i»Dags-Telgr,« og fårer her sin Pen rask og kraftig, men selvfølgelig var Opgaven nu af ganske anden Natur, så at. man ikke kan undres over, at hans Kritik i »Fdi: "manglede meget i den finere Tone, medens . den dog paa den anden Side viste saa godt »Gehår«, at man bår ånske og opmun- tre Hr. S,-P.til vedblivende at såge den Dannelse, uden hvilken man kun bliver Landstingsreferent, men ikke

dette Numer os god Lejlighed til at lære flere gode Numre at kjende, og fårst maa vi da fremhæve Hr, S$. hvis Foredrag vidnede orm en mærkelig Modenhed baade i Opfattelse og Udførelse. Kritiken i »Nat-Tid.- udfårtes af Hr. E, H. paa en meget dillitantmæssig Maade, der dog maaske kan afhjælpes, naar dette pur unge Menneske faar den Overlegenhed, som fårst vindes med Alderen. Endelig ville vi nævne Hr.

Spårg Dr. Brandes påa Ære i. »Fdl.«, såa

svarer han min Sandten for Lands-Over- samt Hof- og Stads-Retten! pr: kaj ba »Jeg nedlægger min Krone;« sagde Pio,

den kaster dog ikke en Ti-Ore af sig,« å

Fru Sårensen, Fru Schrøder.

Fru Sørensen. Gud, hvor det er længe. siden jeg har været hos Dam, såde Fru Schråder, men "De véd jø nok, at Grunden har været, at vi har været paa Afgrandens Rand, Sørensen, jeg og alle Bårnene, de. uskyldige Sjæle, bare formedelst Petroliwnmet, men saa i Lårdags otte Dages havde vi den store Glæde, at Sårønsen fik Akkord med Kreditorerne paa 25 Procent, og det var jo en Guds Lykke, netop som vores Juliane skulde have Bryl- lup med Jespersen, for De véd jo nok, at Jespersen er etableret og nu gjår i hvide Varer i Christen- bernikovstræde Nr. 197 i Stuen, og saa havde vi da ogsaa et rigtig yndigt Bryllup, vi havde saamæn bedt over tresindstyve Mennesker, og det … var-i Helliggjæstes, de blev -viede, og saa tog vi til Hotel d Angleterre, for man kan ved Gud ikke være bekjendt at gjåre saadan Noget hjemme. Vi fik. ti Retter Mad, Rødvin, Sherry, Rhinskvin, Champagne eg Balduin Dahls Orchester. De skulde egentlig have været med, såde Fru Schråder, men destoværre kom Jespersens gamle Onkel, Ly- seståberen, som vi havde haabet skulde sige Nej, og saa var der ingen Plads. Han er for Resten dåvstum, stakkels Mand, saa han- gjorde ikke An- det end spise og drikke og var der Noget, han syntes om, saa gryntede han, og det skulde nu

SE Er eee rr rr emner

me —

(6 på ante « 1 xl

RR ST SPÅR TNM, LØ N Å 3 ng 6) F-

Har De » Belever hed 6g'selskabelig Dan"

netop træffe, sig saa uheldig, at hver Gang Nogen holdt Tale, saa gryntede Lysestøberen, Sårensen havde”skrevet saadan en nydelig Sang, jeg har den. ikke med, men jeg kan den udenad, .den gik paa en dejlig ung Ridder og endte saadan : Gid-Lykken Dem fålge i mange mange Aar, Langt flere -end Nogen kan ane,

Ej bedre sen Sjæl vist en anden forstaar Evd Jespersen sin Juliane.

De To blev til Et, og til Et blev de To Paa Livets den långtrukne ;Bane, Christenbernikovstræde vil hilse dem fro, Vor Jespersen og Juliane!

Saa gribe vi Bægeret og tåmme det ud,

Thi saa var det Fædrenes Vane.

En Skaal for vor Brudgom, en Skaal for vor Brud, For Jespersen og Juliane !

Jeg græd saamæn, saa det rystede i mig, men saa rejste Onkel Madsen, Kancelliraaden sig og sagde, at der var et Maal, vi Alle stræbte efter, og det var ikke vort: Modersmaal. for det havde vi havt fra ganske Lille af, og det. var heller ikke Metermaalet, for det kunde blive vanskeligt nok for Jespersen, naar han huskede paa det gamle Ord, at med det Maal, hvormed I tilmaales, skulde I atter maale Andre, og naar han nu havde kjåbt hvide Varer efter Alen og skulde sælge det igjen efter Meter, saa var den svær at regne ud. Nej det var det Maal, Jespersen i Dag havde naaet, det var Giftermaalet, ban mente, og han vilde udbringe en Skaal for, at Jespersen, der nu havde vist, at han ikke var nogen Undermaaler, men en tapper Maalstræver, maatte i dette sit Giftermaal. nyde et umaaleligt Øvermaal af fortjent Lykke. Saa drak vi Tespørsens Skaal, og Jespersen talte. for Sørensen og Sårensen for Madsen og Madsen igjen for mig, og den Eneste, der ikke raabte Hurra, var Lysestøberen, men han var jo undskyldt, stakkels Mand. Saa dansedø vi og morede os såa gud- dommelig. — Det er rigtig kjedeligt for Dem, at De ikke var med, søde Fru Schråder.

Tr 7 7 77

Fr rÅR De ikke sjælpe dem med » Haandbog | i god Tone for Herrer«? |

Sengt

i,

—Hønen med de gyldne Æg —

== 2

ll DAN Ht lt

ex PINS N == — & == —— Es == Rs — cz: ES 2

LÆ

Sas RRS SR

7

Søes:

fit lt IN FA

En | lig

ks - - = Er — ene ere "Dore invenit. i: i Puneh deliniavit, Der var en Bonde i Landet, Begjærligheds fule Dæmon fik Magt Han havde en Håne blandt andet. Og hviskede stadig til ham: »Slagt!« At lægge Guldæg var Hånens Fag, — Da tog han sin Kniv, skar Hånen op Og den gav nu et hver evige Dag. Og undersågte nåje dens Krop. å

— Da tænkte den Bondemand som saa: | Men ikke en Gang en Skal han fandt:

»Et Guldæg om Dagen skal fedt forslaa, | De ædle Guldkorn for stedse forsvandt.

Nej fik jeg dem alle paa én Gang ud, — Sit »Experiment« fik kun slet han betalt, . Hvor blev jeg. da rig, du såde Gud !« Og det var i Grunden slet ikke saa galt,

(= É udgaaer hver Torsdag Formiddag og koster i Kjoben, (i havn trykt paa tykt Velin 2 Kr. Kvartalet, paa ordinairt (4 Velin 150 Ore Kvartalet. (Låse Nummere 15 a 20 Ore. K JE Abonnement modtages paa alle Kgl. Postkontorer og Brev, ist ak SØN samlingsteder samt paa Bladets Kontor Østergade No 96, NS FS fra 1ste April: ,Ny Adelgade Ne 3?

nn v==s AASE SEES ER — 0 Trykt og udgivet af C. Simonsen. Kunst-oQ Stentrykkeri, Østergade 26, Kjobenhavn

f

saa smuk og allerede

ste

18,

mm mr

ITorsdagen, den. 1

saamænd allerede i Fagare!

Menneske! Han gaar

saa det nydelige

ig da? — do, jeg har selv set ham derude.

— Og tænk D — Gud! Nej

De to Millioner,

Paa Nåorrefælled et Måde blev holdt, Man talte om ledige Arme.

Vejret var raat og temmelig koldt, Men Talerne, de var svarmea |

En Deputation den selvsamme Dag Blev.sendt til Christoffer Krabbe; Den skulde tale Arbejdets Sag

Og iled' paa Fådderne rappe.

Den støre Mand, som til mangen Daad Og mangt et Storværk var Fadder, Han vidste her dog hæppe nok Raad: En Sludder de fik for en Sladder?

Til Ministeriets Chef de gik,

Og haardt de gik ham aa Klingen; Og den Besked de endelig fik: Han skuide tænke paa Tingen.

Han tænkte i Dage, han tænkte i tre Og mulig endnu i flere,

Og en skånne Dag man fik ham at se Et Lovforslag at levere, :

Og det gik ud paa en hel Million Til Laans til alle Kommunerne,

Den skulde hjælpe hver fattig Person Fra Halmen lige i' Dynerne,

»Føj!« tænkte Krabbe,…»ja, den var za"!

Noj, Estrup! den gaar dog ikke!

Und kommst Du mir 50, so komm” ich Dir so

For det er'en Trumf,vi maa stilke!»

| "Og Berg og han lagde Hedet i Blåd —

Det gjaldt Populariteterne! Og fra dem begge i Samklang lad : »Jå, nu maa vi op med Moneternu.

mi 1

U

»Naar Estrup vil laane dem en Million« Sa'e Berg, »saa tror jeg paa Ære,

At saa vil jeg sige for min Person,

Jeg vil Millionen forære!«

Saa båd de hinanden over med Glans, De, Statens de vise Fædre -—

Men Pio og Froken Lilienkraniz,

De grinte nok: »Ingen bedre?«

Med Gaardmandsklassens Sparsommelighed Man som sædvanlig sit Kors har;

Men Berg vil vide at gjøre Besked,

Og sige han vil til sit Forsvar :

»Naar ikke jeg faar et Æble igjen, Min Pære — ret ingen faar den! Men kan jeg chikanere en Ven, Saa giver jeg gjerne Skjorten! «

Punch dåråémmer.

Punch skulde ikke have gjort Nar ad Nemesis! Nemesis er fæl! Hvem skulde nu haye tænkt, at Professor. Goldschmidts Udsagn, at Nemesis var

"det, Samme, som naar Kong Pharao eller en anden

gammel Ægypier raabtesÅbræk aller saadan Noget ved en eller anden Lejlighed, indeholdt den bog- staveligste Sandhed? Nemesis og Abræk er det Samme, Eller var det maaskee ikke Nemesis, som »Punch« fornam, da han forleden Aften kom bjem fra et muntert Gilde og ligesom hin Kong Pharao gjentagne Gange maatte udbryde Å bræk! Nemesig var det, åt han sov gaa slet om Natten, og frem- for Alt Nemesis, af Punch dromte, han "var en ung Venstremand og Skolelærer af Profession! Saa gik det som i Andersens Eventyr, »Fyridiet«. Punch kom marseherende henad Landevejen: En to!- En tot han havde en A. B. 0. under Armen og et Birkeris i Haanden, for han kom netop fra Skolen og skulde op i Tinget, Saa. mådte han gamle L A. Hansen, han var saa ækel, han havde et stert Bundt Pindebrænde paa Ryggen. Han sagde: »God Aften Skolelærer, hvor Da kar et pænt Birkeris og en stor A, B. CI. Du

er en rigtig Seminarist! Nu skal Du faa saa mange

Penge, Du. vil have.» — «Tak skal Du have, Du gamle I. A- Hansen,« sagde Punch.

»Kan Du'sé det store Træ,« sagde I. A. Hansen »Deter halt, men nede påa Bunden ligger der en Portefeuiile, den skal Du hente til mig, jeg er for gammel til selv at kravle darned- efter den. Der staar tre Kister med Penge dernede, dem :kan Du tage saa. Ovenpaa Kisterne ligger

ae VG Y ol dl, ner IR ig Hø i GR Ea ln ”,

Mk

K i are hilse Dem fra mig, saa gjår de ikke Noget.« .

Punch gjorde, som I. Å. Hansen havde sagt, og han kom lykkelig og vel ned paa Bunden af Træet, og der var tre Rum. I det fårste stod der en stor Æske med Paaskrift » Brandkasses; .den var fuld af To-Orer og ovenpaa den laa der én lille Hansen méd Oine' saa store som -Tekopper. Han flyttede sig og Punch fyldte Lommerne med To-Orer. Saa gikhan ind i det næste Rum. Der stod en stor Kasse, det var en Sparekasse, den var fuld af Kzoner, og ovenpåaa den laa gamle Al- berti og saa paa Punch med Øjne saå store som Mållehjul, Punch hilste fra 1. A.. Hansen, men Alberti brummede og sagde, at I. A. Hansen. fik saa mange Penge sidst han var der, han fik ikke flere, Han blev ved at sige Nej, men saa knub- sede Punch ham, og saa gav han Kjåb. Punch smed Orerne og tog Kroner i Stedet. Saa gik han ind i det tredie Rum. Der var ingen Porte- feuille at se, men der stod en stor stor Kiste, den var revnet midt igjennem, og paa den éne Side stod der » Vestsjællændsk Folkebank.« Den var fuld af ÅAlbertiske Svovlsyreaktier og ovenpaa den laa Tauber, og han havde Ojne som Rundetaarn og hans: Gebiss var fælt at se til, det skinnede ordenlig i Morket.

rBare han ikke æder mig!« tænkte Punch og gik lidt nærmere, men da han saa, hvor førsulien Tauber stirrede paa ham blev han bange, opgav med Et Eventyret, Prindsessen- og det halve Ken- | gerige Bogd og smurte Haser det Bedste, han havde lært. Han stoppede ikke, får han stod paa Slotspladsen paa Christiansborg. £

Der såa underligt ud. Det var Foraar… Rundt

omkrifg ham laa der store smeltende Snedriver. Det var lutter Aktieselskaber, der blev til Vand. Det var ikke rent Vand altsammen, der var me--j get Mudder og Grums imellem. Det Hele lignede | mest en Tårvemose. Aktionærerne havde dog bragt | deres paa det Tårre, Da stode i bare Skjorter | og frås oppe paa Bårsrampeu og saå ud som en | Klynge Vintergækker. Det var slet ikke hygge- ligt, og Punch skyndte sig afsted for at komme op i Rigsdagen. Men en ny Overraskelse. mådte ham. Adgangen til Slottet. var spærret af en Kørdon af Politibetjente og Husarer.

»Hvadbehager?« spurgte Punch. »Er der kanske Revolution? Hvor er Bergs Artilleri?«

Er

" lille sort Prik, vaagnede.

»Nej det er Pesten«, svarede en Politibetjent.

Pesten! Cholera morbus!«

»Nei saa galt er det ikke; det er Kvægpe- sten, der er. brudt lås. deroppe……. Dat er snavs med. Besætningen. Sygdomman er især haard ved Sjællænderne, den jydske Race er sejgere.«

»Naa det er derfor der er afspærret. «

»Ja vel er det det, men det nytter inte, det nytter inte til noget. Der er allerede sluppet Ea igjennem, « É

»Dog vel aldrig Chresten Bagå ?«

»Nøej har er iute af den Slags, der gaar igjennem Naaledjer eller Någiehuller. Nej det er en af Morgenbladetfs smaa Serte, og det er den

aller -ondskabsfuldeste ; nu render han omkring og HER bider og udbreder Smitten, . Tag Dem iagt i

ham, go'e Herre !« Eg I det samme fålte Punch Noget paa Haand-

leddet. Eu Gysen gjennemfor ham. Han saa én

fålte et Stik, skreg håjt — og

; i 1 AR LER ig == —X I Lundergaards Mose, hvor Tårvene gror. ,/ Og Mosekonen hun brygger,

Stod Tårveskæret i bedste Flor;

Man haabed” at vinde en Rigdom stor,

— Åk, Haabet gik rent i Stykker!

Forretningen blev saa godt begyndt: Man lavede Tårv i Masse,

Men Udbyttet blev ulovlig tyndt; Man anvendte Torv i Stedet for Mont Til at fylde den tomme Kasse.

De stakkels Tårv, de uskyldige smaa, Maatte dåje mest. under Krisen;

Em ublid Skæbne de moune faa,

Thi sågte man dem i Hartkorn at slaa: Man solgte dem langt under Prisen.

fi

|

|

|

(i En sær ulidelig Skæbne er voldt | De Stakler, der bleve paa Mosen; i De véd hverken, om de er kjåbt eller solgt, i Som synonyme de ikke bli'er holdt ' Mød det. reneste Brød i .Posen. i Heraf er det, meget. let at forstaa i At Sagen bringes til Ende É Med en Moral, der lyder som såa, i At Torv er et Mineral, hvorpaa ; Man meget godt kan sig brænde. j

Kjenderen.

AKS ÆAVADE SE:

— Hvad er det dog? Hvordan har De det? —- Aah jeg er saa daarlig i min Mave. — Dåd og Pine! De har da ikke drukket af Deres egen Portvin

ne rt eee De > ae nd

Kjenderne.

Thi de, der beværte den hele Stad

iled And-agt om den mekaniske Ånd Fra Morgen til Aftenens &nde

Er samlet en indsigtsfuld Skare.

Med udsågt og rigelig Andemad,

Åt Sagkundskab her åe medbringe kan, Til Andemadstræv maa kjende.

Er noget vi ofte erfare.

Og Andens Fordéjeorganer kan Paa en Maade, som ikke man aner, De selvsamme Stoffer bringe i Stand Som tit deres egne »Organer«.

Nenotisme.

Min Sén, om Du vil i Verden frem, Saa vid, at em. Vej, særdeles bekvem, Dig hurtig til Maalet kan føre:

Ifald Du én vis Person kan faa

Til Morbroder, saa.kan jeg tristig spaa, At hurtig Du Lykke vil gjåre.

Er Du med bemeldte Mand i Slægt

Og tages af ham i Varetægt,

Vil hurtig Du avancere,

De bedste Bestillinger opnaa Du vil, Selv om Du i Regning kun drev det til Lidt Færdighed i at hallvere.

Og kan Du blot saa meget Geografi, At Landet, som Holbæk ligger i, Du paa dine Kort kan finde,

Saa kan Du tage Rottekrudt paa, At ingen vil Dig af Marken slaa, Men at Du Spillet maa vinde.

Men glem, min Sån! fremfor Alting ej, At fuld af Torne er Livets Vøj

Og trang at vandre til Ende!

Derfor, kan til Håjre Du ej komme frem, Er Vejen til Venstre fast ligesaa nem, Saa skal Du .dørhen "Dig vende.

Om sj Du ejer paa Hagen et Duan, Men er Svigerson af en Folketribun, Saa har Du ej Grund til at klage,

I Folketinget Du Plads vil faa,

Der kan din Ungdomstid du forslaa I glads sexkronede Dage.

Ja: husk, min Sån! fremfor al Ting pa2, At skal det Dig godt i Verden za3a, Maa Du ikke en. Morbroder savne,

Naar han kan mere end Fadervor,

Kan Du vente forinden ret mange Aar Som Klokker i Grenaa at havne.

| | | | | | | |

PYREE

pal

= ENS

KREBSEN ØR

Mats

Magrethes Noveller. Det er kjedeligt for vos i denne Tid a her ér saadan en Uro over. Vi slider aa slæver i'et immervæk med Forandringer. Nu er osse Schram daarli — har du inte Severine bint hvad han feiler? — Magrethes Noveller gaar meget godt, hvad det dog er en Fornåjelse at sé paa saa dan en Komedie, næste Gang ska jeg aabenbare dig noeet mere om de Dele, i Aften har jeg en stor Ny- hed som jeg ska aabenbare.

Ser Du kjære Severine! Da jeg drnisker a Du skå lære Petersen nåjre a kjende, har jeg inviteret hån til en bædre Middag paa Såndag. En bædre Middag værker behaveligt paa Fåieliheden aa gjår Bjertet blådt med lidt Vin til. Saa er der osse det i Vej- en Severine, som vi maa ta under Overvejelse, a han agter a såje om a blie vores håje Sjef, dersom da at sie Komunen ska overta vos til Sommer. Det blier Enden paa'et sae .di omme. i Krumkagen i Aftes. Saa tar di en Borger sier han eller en Rodemester til Sjef etter en Pråve som ska leveres a paa Raadhuset. Først sir jeg saa til han begrunnet paa a jeg tænkte a det var Låjer:« Du er morsom Petersen, sir jeg, grulig morsom«, — »Det er jeg osse sir han Andresen men inte for nærværenes Vieblik, da jeg er betaen 2. Alvorlighed.« »Naa, saa det er du,« sirjeg,. »Ja sir han, gaar di den Vej med Skinken, saa holler jeg mig til mit Borgerskab aa mine Talenter«. «Allabonår sirjeg, det ka du, des formedelst a du har Talenter, "men jeg vidste inte a du kadde Borgerskab.« »Jo,sir han, det; er én Nedarvelse fra min Bedstefar » «Naa saadan sir jeg, ja saa er der jo inte noet i Vejen. for a du be- træder den Vej med Aivor som du lie fra du kom hjem fra Australien. har bebudet gjennem din person Petersen,» »Ja sir han aa gjennem mit program, som jeg ska aabenbare dig, jeg ska tale Sandhedens Råst for dem, aa mine Ord ska klingre for dem som Guld- ævler i Sålvskaaler,« " I desse Ojeblik som han. sae det Severine ble Petersen meget større end han plejer, og oplåftene, hvorpaa han laa Haanden med Håjhed op paa Skuldren a mig. »Andresen sir han saa tilsist, vores Tid ser du er i-Gjæring — ser du aa lie paa Grænsen a Oplåsningen. Teerierne mylre En om Orene Ji- som Myggerne om Aftningen, staa fast Andresen aa la dine Livserfaringer være Grunpillerne for mine Planer' til Eferverdnen vos til Ære aa Samfundet An- dresen til Beliagelihed,« hvorefter han aabenburede mig noet a Programmet. Dersom det nu bare ku gaa paa den Maade som han vil foreslaa, saa kunde det blie deiligt. I Fremtiden ska ingen sir han a.vore Kunstnere ha Gasie aa heller ingen få men bare noen Lommepenge. Saa ska di ha Kost aa Losie aa Ilde- brand aa Opvartning hos Komunen paa en a Palæerne som ska indrettes til dem med en Skilvagt udenfor. Paa Palæen ska der ansættes en Spisevært aa en Skafter som ska læse tilbords aa en Pedel. For a styrke Bevistheden til Indretningen aa overbevise Be- båerne om en reel Behandling aa en god Omgang ska Tauber ndnævunes til Spisevært aa Edvard Brandes til Skaffer. Blir Zahle inte Professer imens ska Petersen

nok skaffe ham Pedelposten. — Ai Tjeneste udenfor Theatret blir forbudt, Ingen maa blie syg mere en 2 Gange om Aaret. Om Sommeren ska Spiseværten ; aa Skafferen reise om med det Hele til Bønderne pre gi Forestellinger, for a verke paa Oplysningen. Om. Søndagen. ska Sjefen spise paa Anstalten, læse Rollerne. op for dem aa uddele Lommepengene. Om Hverdagen gjåre Kur til Damerne og besårge Avertissement erne til Bladene. Sjefens Person er ukrænkelig, om han gjår nok saa mange Sjenistreger maa der .ingen tale om det, for saa mister Konstnerne deres Lommepenge og Fri- gængerne deres Fribilletter. Digterne ska digte ellers faar di inte Lov til a gaa i Komedien. Paa di Aftener som der inte spilles er der paa Palæen selskabelig Beværtning mellem Digterne, Sjur- nalisterne og Kunstnerne, men Sjurnalisterne ska' fora hallie paa Tonen holle Mund. til alle di Grovheder som faller a til- dem om Aftringen. Jeg gir dig nu det jeg ka huske a Programmet. Naåaer di derhen

… Fo

Sån?«

? Den Friedrich halm. >

med Petersen ska en ny Stjerne gaa op aa lyse for vores Tempel til Ære for den nuværenes slægt aa den. som komme bagetter. —

Din hengivneg Fader.

ham for Sen

EEN

(1

Syd

, — ka 4 2

EA

Det mar Jomfriv Dannemard, Bar fig en fangne prwd; Byfted det hende til Webfen att gange Ul mdt fit grundlets-frtyd,

Det Wwaar jomfrin Dannemard Bleff deraf fiug ve laag Det ba maar bend ædele Wigsbag, Ganger bende till ve fraa.

Det tar jomfriv Dannemard,

Waar lact oppæg finge-Teyes Å æn haffuer et lorn-agz paa hetve fiide De paa wenfire en fpringendisf Reye.

Til høyre hun haffuer et foren-ar, Til senfter an reye sobi Spring; ZiX Høyre høn baffuer fine frold-troe

men, Fill wenfier fitt folde-thing.

Dett ba mæled dend ædele ftaat;omøe = Woaff flor førrig ve ves:

»Bringe $ mig bend liiden iort,

Jeg monne tødi Dromme fee,”

n»Fanger jeg ey dend Tiiden ivr, Provisoria heder Deng man, Yidrig faa toorder jeg Farki igjen De aldrig nogen sand till gaffn.”

»Haffuer jeg nu faa mangen 90% Hojf- - Mand De mangen en Kemve bold; Endda tør ingen mwoffue fit fif Mit frie mig fraa bøbfeng vold,”

; Naa, hvad syn

Nyd NR SN en Lo erne SR AA Å k ALA SAN GAVEN WA

ST Be mar dend fmaa-breng i

DA 4 Slig en blomft,

H Kasino. Sjæle og (hver) en Tanke,

Pi xx? É saa om »Grkenens

es De

— Jeg synes, det er noget langtrukkent.

Halm burde egentlig hedde Lang-

— Åa ja, eller hvad siger De, om man paa Grund af Stykkets såvndyssende Egenskaber kaldte

ehalm?.-

ir SLÆT Eetriwy, BVilbe sene woffue fitt Tiff ;

Det toaar bett ædele fulge-tbing, Det ypyed mteb hannem en liff,

) fom ihu leeber om, sÉr ide mwdi werden till;

fBliffue du her, liiden 8 try

De fette ey liffuet pan fpil.

|

| »Bliffue bu her fiber &8triwys i Bi mile dig faa nøedigen miste; i Ucte bu ey paa Drømme. finer å Dc lade dig ide friste,” i Dett war bend fmaa-breng Cs trisp, | Hannem ffremte huercden tryfd eller bduerg;; Reed hand fan gjennem brwndløeje Kiær! Offuer broer pc offuer berg;

i ' Red hand offuer Bøgssbioe øc berg | 3 Dage ve Wger fem,. Til hand fandt denn Troldboms-wort

Uit bringe bend jomfrw hjem.

Fandt band faa bend Tiiben wet Provisoria mønne de bend falde; Dypp da førionge te gyllene Dørre De Iaafe oc rigler med alfe,

Tad haffite dend liiden fmaa-dreng Waar jomfriven troe ve huls,

Tog hand faa, faameget hannem lyftev AF. følff oc bin roden givlb.

Tad hafiue dett æbele folde-fhing, Haffuer jorden faa medl beredt,

Utt blomften tvil triffues oc bære friet Som albrig mand haffuer feet.

Hil tære dend tørt Provisoria,

Com tøngen herr &sirmwp monne ffaffe! Dend gjør faa got foam Cichoria

di wor forfaftnings-caffet

12.

«Boeuf påa en anden Maade.” T efr. Kogebog for smaa Statshusholdning ;

Sult er maaske den bedste Kok; Dog vil den intet Bifald måde

Fra: dem, der mer end længe nok Trakteret blev med -— Sultefåde.

Men Maden under dette Laag

Er delikat til Punkt og Prikke, Skånt efter »Venstres«u Kogebog Det er den ganske sikkert ikke.

me me me

: i udgaaer hver Torsdag Formiddag og koster i Kjøben, ; J havn trykt paa tykt Velin.. 2 Kr. Kvartalet, paa ordinairt 44 Velin 150- Ore Kvartalet: (Lose Nummere 15 a.20 Ore. , Abonnement modtages paa alle Kgl:Postkontorer og Brev, samlingsteder samt paa Bladets Konfor Østergade N2 926, ra lste April: ,Ny Adelgade Ne 3”

ERE SEER Fe

— - Trykt og udgivet af C. Simonsen, Kunst-og Slentrykkeri, Østergade 26, s»Kjobenhavn.

" Forbuden Frugt oe ir

Fa KAARE Er IN | lg E Hm il

-— Det er dog vel aldrig. '»Fru Marie Grubbe«? — N Nej - Rs RL SES er gå endelig i ikke læse. Jeg kom ganske uskyldig til at; se i den, men den er farlig for os stakkels Kv inder, — Du kan tænke Dig (hvisker) —

— Ih, Du såde Gud, — jeg tror virkelig, at jeg endnu i Dag vil spårge. om den paa Lejebibliotheket — — bare for'at håre, om de virkelig | skulde have den Siags Båger der.

|

(4

meer

— Resultatet?

Alvorligt sad de vise Mænd

Paa. Tinge.

Og megen Visdoms Tale — den " Mon klinge.

Paa sjette Maaned alt den klang, Beskyttet. ; Og cver hele Dannevang

Man lytted'.

Ben Visdoms Tale klang- vel smukt I Salen; i

Men endnu saa man ingen Frugt Af Talen. i

Hvad Under, at man blev lidt gal 1 Skrallen å

Ved dette Snakkebakkanal

I Hallen!

Veltalenhed er, som ma si'er, En Nydelse; '

Men af for megen Tale bli'er

Fortrydelse!

Et Halvaar snart er svundet her. Man fandt i i:

Det Andet ej end »Qm igjen!« Bestandig.

Endnu er mare frembragt Af Vigtighed. Man vandrer fremad med -abstrakt Forsigtighed!

Man er omtrent. saa doktrinær Som iwuligt;

Gg Skolelærerne det klæ'er Dog gruligt!

J JE > VE

DN: Sukker, Sali "og Rankelroer <d Paa Prikken å Kom i Forbindelse med Stor-

(9

£ in J v

Politiken.

Skåndt » Rigsdagstidenden« er fyldt, De bliver i

Almindelighed dog beskyldt

For DBriveri.

Chicaneri — ja skæppefuld! — Har Skylden;" , Men snart forvist saa gaar der Hul Paa Bylden ! ;

Vort Landsting gi'er Sem deres Fedt: For Sjovet. ,

"Og Folketinget er vist lidt

Benavet!

I alt Fald » Morgenbladet« har For nylig”

Havt flére »Ledére« med svar- e Hyl i, ;

At man har spilt for håjt et Spil, Man foler, i

Og får endnu der er slaa't til Man bråler.

Paa Forhaand er man dygtig grov Og. siger ; En hel Del Næsvished til Ploug Og Krieger.

Men deraf klart man skue kan Beviset

Paa, at paa Forhaand fåler man Alt Riset.

De inden Fåje sikkert vil Bekjende,

At deres Færd vil svie til Der Ende! É

Det gaar ej, det Chicaneri, Som hidtil.

Vort Landsting derfor sætte vi Vor Lid til!

Hvis ikke Alt i Staa skal gaa. Slaa fast da: j O Landsting! Her skal Skabet staa

Og Basta! |

REE DN SER RØN MERE

Kritikker og Portrætter. med for hans Skyld. Vi ville ikke her dvæle, | w ” ved hans enkelte Præstationer, der alle ere uove:- I. Mikkel. træffelige og klassiske; vi ville kun drage Para- - lellen Fax 'IG ham og de. stårste sceniske Kunst- ; le nere, vi have haft Leilighed til at se og beundre hvor HE AASE født, blot påa vore Rejser, men sn Mimik og BlSbig 0. man er fådt,« siger-Taine, værre træder i Skygge, saasnart man har set vor og denne klassiske . Udta- Mikkel. Fie NN- lelse kan i fuldeste Maal Først hans" Entré! Det dristige Kast med

. anvendes paa ovennævnte Hovedet, i det han fåler sig sin Kanst og Over- > Kunstner. Fådt d. dte legenhed bevidst, . er mere guddommeligt end jor-

Marts 1876 i" Smårum i | disk, Apollo Belvedere har kun dette Sving og et Udhus, der ifålge Traps | dette Udtryx af Højhed. Dernæst hans Feodskifte topografiske — Beskrivelse i den vanskelige Ballance paa Stoleryggen. Jeg

fordum var brugt. til har kun set SS ' ilz i Svinehas (dog hvad siger det, Christina Nilssons | sætte sine Fodder from ber dense ermelsesvis

J

|

Barndomshjem. var jo heller ikke for elegant), saa Man skulde endvider ; | SEE : JA 2 VG SR i 3] videre tro, at Croizette var -

han sig efter syv Ugers Forlåb beråvet baade Fa paavirket af vor Kunstuers. Hoftesviugninger og |

|

|

id

i

!

sg

»Det gjår ikke noget.

der og Moder. Fadérenvar nemligNaboens, | Tecemsbevægelser. n; AED: Fog og Moderen skulde levere Mælk til Staden, Forladt slag Line, i ialt del dg SLÅ i: É by at 1 z T ave : n å , dj w af Alle 1 HER Verden og overiadt til HB omiblon arbejdede Forgiftningsscenen i Sphinxen. og san- Trent RE at udvikle Sig; hans delig hun kunde ikke haft noget bedre Forbillede. irske djere Flugt og derfor kråb han | Endelig hans Sortie efter endt Præstation. Læser ti sidst — op Met. Naboens Tag, hvorfra videre | man ikke i Blik og Miner, at kunde denne vor SYNE RE. de SA Z hans Blik, indtil Ban beråmte Gedebuk tale, vilde han udbryde med hin med stort Besvær atter fik ham ned. Dog skulde ft sivantiske —Virtuos og Kunstner, der har kastet denne Stræben mod.det Håjere skndt saa prosaisk Verdensberåmmelse .og Glans over vor Dyrehavs- dog blive det forste om end kun ufuldkomne Skridt 4 bakke: »Oho, mine erede Damer aa Herre! Jæ han paa hane glimrende Kunstnerbane.” Det var atter | aldrig vaaren saa glaj som i Da!« Dog lad ham her, ligesom fordnm i Rom med Thorvaldsen, en | ikke blot være glad for én Dag! gid Mikkel maa Englænder,. der gjorde Udslaget, Mr. Wilson | 424 videre frem endnu og ikke. slaa sig. til Ro gik forbi. Blændet af en saa udpræget Intelligens. paa sine Lavrbær. Sluttelig, i Parenthes bemær- Sk: et saa lille Væsen, standsede Britten; sagde | ket, synes vi, at der her var Anledning for det; ikke noget, men tog den unge Taientfulde under i vine! Toaters Chef til at engagere vor Kunstner; Årmen og Bortfjernéde sig, idet han tilkastede den | om det endda kun var som Gæst. Vi kunde ds; proteetabd essens Rg Fig spre nede LE faa Dinorah paa Scenen, og selv om Wdfårelsen | u var Mikkels Lykke gjort: Uddannet paa det af Sangpartiérne var mangelfuld som sædvanlig | i

Segr Es rn al MENE Big … vilde vi dog for Gedens Vedkommende ikke skuffes nonville selv ha: fuldendt hans klassiske . Udvik- ling, til Daio flåjet Verden rundt og i alle Hoved- ; stæder håstet Bifald og Triumf paa Triumf. Stærkt ; paavirket af Kristina Nilsson er det forst nu,” han gæster sit: Fædreland, hvor vi haabe -han vil blive. Gjenstand for de samme glimrende Ovationer. der blev den beråmte svenske Nattergal til Del,” tbi Kunsten har jo altid haft et Fristed og fundet | aabne Arme overalt i… Nordens Athen, undtagen | paa den nationale Scene. (I Parenthes bemærket, | hvorfor bar det kongl, Teaters Bestyrelse som sæd- | vanlig vist sig sit forældede Program tro ved "ikke | at give denne Kunstner Lejlighed til at optræde ! som Gjæst i Lighed med Trebelli og Behrens?) | Dog Nattergalens - Sang -er "lige skjån hvad- enten : N js ;; Fuglens Triller lyde fra et forgyldt. Gitter eller | — Hår, hvorfor maatte nu Kaptajn Jensen ikke et fortinnet Staaltraadsbur, siger Sainte Beuve; og der- | forleden faa Lov. af Kradbe til at sige, at de infame for har vor intelligente Landsmand ogsaa valgt den | Artikler i Gåtebørg Sjåfarts- och Hundels-Pidning tarveligste Scene til sin Virkekreds, men som der- " Y2r Smædeartikler ?

j : Ud — Nej, jég tror De vil! (hvisker ham. i Orceét.) ved er bleven desto, mere forherliget. Det er i : — Er de skrevne ker i Byen? !

ved Mikkels Udforalse af dette Parti. ' y Æ-Bæ. |

SER

|

(i

re

| | i i | i | | | |

det lille Teater paa Vesterbro, der ligesom Théåtre | — Ja, det kan De- da nok begribe!

frangais og Burgteatret i Wien er ejendommeligt / — Nej, hvem skulde kunne æjåre det?

baade ved sit tarvelige Ydre og ved sin såled« | — åa De kan jo tage det fårste det bedste Numer Indgang, at vor Kunstner har taget Bo; dog: naar ! M Morgenbladet, saa finder De Penne nok »af den man har set ham, fortryder man ikke, man er VAES”

i — Ja, men hvor faar de dem fra? — De skærer dem af "Ravnefjer.

Bled gjennem Vand, man låb gjerne gjennem Ild

Benns

emmer enten

DIT gg Mar SENE

— Væs'a'tig! go'e Herre, dejlige, store, såde Messina! 5 Ore pr. Styk!! -— saa ka” Di sæl rave,

Periculum in mora-

SAD

PR ON IN SA i

— Næ Jens, la vos barestens goe, hinner Damen der sae jo, Låven kommer denne Vej.

+ Aa Fa'en heller? — Jou la vos dov goe, man ka nu aldri vie, hva saa'n et Spetakel ka hitte po.

X 3 radon Å | Ujesindzd,

Vred UNS Æ ' Ge. ARN Neumt

te

»Punkterne«,

. Nu nærmer sig .Kampen, og Faren er stor Og Trommerne råre$ for Fronten.

— Man drages i Minde Napoleons Ord, Der én Gang rundt gjennem Verden foer, Om »Punkterne« i Horizonten.

De Punkter, han &jnede, var som bekjendt Noget sorte, det fik man at vide, . i "Og ikke af den Slags, der ses omtrent Af hver Deliriumspatient. ” — Havde blot han set dem i Tide.

Det "var sorte pretissiske Orne han saa; Rundt om i Luften de. fore,

Som Punkter de syntes for mange at staa Thi langtfra tog. de sig ud som smaa,

Men nærved som glubende store.

Thi: pludselig styrted' en Dag de ned Som rovbegjærlige Gribbe, :

En skrækkelig. Medfart Gallien led, Fordi dens Hane sin Aarvaagenhed Kunde letsindig slippe.

Hos os, hvor Debatter om. Smår og Fedt Ideerne overstemme,

Hvor Fremskridt og Sneglefart regnes for et, Har vi'af Tiden lært meget for Lidt

Og lidt for meget vi glemme.

Her. dukked” fornylig i Synskredsen frem Nogle Punkter, tilstrækkelig sorte; . I Antål vare de hele fem,

Skjåndt helt er vist ikke et af dem, Naar de slippe fra Landstingets Porte.

Vel siger Morgenbladet saa smukt,

- At disse Punkter, man skuer,

— Mod hvilke Estrup sin Magt hår brugt, For i Tide at standse dem-i deres Flugt, — Er ikkun uskyldige Fluer.

" Trækké den .Slags sorte Punkter herhid; Som kaldes for preussiske Orne.

"Men Punkterne, Bladet forsæger paa At fremstille som Bagateller,

Kan ikkun i Frastand se ud som smaa, Men nærved med Næb og Klåer de staa, Naar deres Ankomst de melder.

Og mulig vil det, hvorom til Strid Partierne sammentårne, I den forestaaende Afbankningstid

- Ferréol vyg Trubaduren, Naar man degter Se- verine, -store Værker. med extrakte Gjenstande for inene aa faar mange Læsere, som. oplyser den ene med den anden til Begrivelse a det Hele, saadan a | man efterhaands blir overgien til Betaelse a hva det | skal være for noget, ligesom f.. Ex. smed hans Neme- | sis, hva er'et nu han hedder, saa er'et til Gavn aa | Glæde for Digteren, men naar man inte skriver andet ren sin natlige Dagbog for en eneste Læser, Severine, som inte forstaar'en, saa vil jeg nok sie, å man blir | betaen a en. krænkenes- Smerte, lisom jeg vil. sie, Konkentig som naar Faen læser Biblen. Jeg vil sie [Dig Severine, a Du miskjender. Petersen. per en Persoulihed- — ved" Du hva en Personlighed jer for noet? — et Subjekt, ser Du, med Omlåv aa ; Talegaver, naar han er i Humår, aa Dågtihed — han er faarekommende mod di Undergivne lisom mod di i Overgivne, | aa han holder fast paa'et, lisom jeg,

inoet, men det som ka gi vores Tempel Glans aa ' Ære, stiller han foran det dunkle aa forlorne, aa der- | for er'et a han vil ta fat, naar Forbedringen kommer, som han arbeider paa til Maalet, lisom Myren i den tavse Skov. Ser Du saadan er han, aa det ska vi takke ham for. Aa saa sku Du håre ham, naar For- klaringen kommer oter ham, i — »Hva er Kunst,« sir han i Aftes til mig, lisom vi staar allerbedst. »Kunst? det er en Ettergjårelse sir |

Petersen

saa er han i sit Element.

jeg a Naturen.« »Nej, gu er'et ei nei, sir han, 'det er Omkalfatning. a'en, forstaar Du, med. det Skjårne før Oinene til Belæring aa Dannelse. . Tror Du kanske-- sens sir han, a Ferréol er et Kunststykke til Ære for vores Séne aa til Forædling 2 vores Publikum, saa tror Du feil Andresen.” Jeg sier Dig, a det er: noet .a. det. -pinligste som jeg har oplevet til Fortry- delse for mine 2 Kroner, aa jeg hadde hat mere Glæde a Krumkagen om Aftningen med lidt Ol.til end a pines med den Retshistorie, som di heller sku ha giet til Wått; der einer sig for di Dele. Naar Du læser idag i Morgenbladet, a E. B. sir a di inte spillede den godt herovre, saa kerer Du Dig natyr- ligvis inte mere om hva det B, sir end. hva Din Ule skrir” op om, for det var jo osse ham som. sae, vi muatté endeli skynne vos med a faa Madsen over al

ne en,

i i j |

vos, for han var den stårste Kunstner i Noren. Nej Ferréol synges: mig inte om, men Trubaduren Andre-

nm sm Rene mr:

men han elsker det Bestaaenes, lisom jeg, naar det . duer, |

' TS GREREE sen giædede mig meget. Det er jo rigtnok et gru- ligt Stykke Musik, men der er» illieveller meget smukt i'et — aa det ble taet fat paa med Færdihed ka Du tro. Da jeg ved a det giæder Dig Andresen sir-han, vil jeg bare sie -Dig,-a vel forstod jeg inte not a hva det dreiede-'sig om, jeg hørte bare paa Sangen aa Grkestret aa det. var briljant. altsammen. Engang tænkte-jeg mu kommer Svenskeren med. For- klaringen til Soldaterne, aa saa sku jeg håre ctter, men saa ga han'en paa italiensk — aa da di saadan gik ud i alle Tungemaal, aa gore det. Hele ganske ubegrivelig,…saa ga jeg mig. hen til den bare For- ntielse ved -aa se aa høre paa: dem. "Aa saa sku Du bare haj sét Fru //ansén aa Jastrau —' Du kan tro a det var henrivenes, saa godt har jeg aldrig for hørt dem synge. Aa det tår jeg nok "sie sae osse Trebelt. Natyrlivis var hun osse go, rigtig durk- dreven behaveli, men hun ku.illievellerinte merend stikke Voss. «Nei stop nå Petersen«, sir jeg saa, overdriver Du, for jeg hårte da osse paa'et, men

1.… »Ja sir han saa, det ka være, men jeg var -illie- veller mere betaen å vores'ejne.« — Nu maa Du gaa derhen næste Ganz,ssa2 EKS vi høre hva Du. sir.

Fortids Ord i Nutids Munde:

»Er De saa: forntjet?« spurgte Ploug, han afle- verede sin Finanslovsbetænkning samme Dag som Murgenbladet skraalede, om han ikke snart var færdig. Et godt Ord finder et godt Sted«, tænkte Krabbe, hån telegraferede til .Gaardmanden paa Fæmå om at hverve Stemmer for Lars Larsen. " »Fler er. mange og store er de -alle«,… sagde Industribankens Repræsentantskab, det: talte de Vexler, som Direktionen kavde diskonteret paa Prof. Frederiksens Talegaver. »Han kan ligesaa godt springe i det, som krybe til det«, tænkte Centralbanken, og | saa gik” den,

»Slauer Du mine Jider«, sagde Dr. Pastor Joh. Kok, »saa slaar jeg dine«.

W olff til

I "Maribo er Venstres, Kandidater Til Folkesagens folkekaarne Bærere Ej folkelige Folkeskolelærere

Og andre ægtefådte Demokrater.

Nu har det nok af denne Slags Krabater, Og finde nye Mænd bli'er stadig sværere. Derfor det her er bleven »Folket« kjærere At vælge Mænd blandt Håjres Renegater.

Den sidste fik en meget travrig Ende. Som ådelagt han trak sig ud af Striden. —. Vil sligt maaske hans Efterfølger. hænde?

j Dog véd man, at hans Statsmandskløgt og Viden Vil næppe slig en Skæbne faa at kjende; — Deu nemlig gik fåilit for længe siden,

rer mar msn nr ne ren

ae

sees Em me —

Madamen synes jeg nok sku Du ha nævnt,som Nr.

Paa-Kafeen, . ; |]

hvad ? .— Ja, de rar saamænd ganske hyggelige! Hvad mener nu De for Exempel om Arnakke Ammoniak- tårvemose? —-Ja jeg tår, ikke benægte. at den nok er tem- melig svovlsur, og saa Industribanken 2 — Jo go'mor'en Hr: Frederiksen! Den. Fabrikant Hellmann brugte rigtignok en nydelig »Kjæft,« ; som han selv sagde, men det forstaar sig jo, at naar Krybben er tom, saa bides Hestene. |

i =- Sikke. Generalforsamlingsballader i forrige Uge;

— Ja, men. Heymann var ellers virkelig god, skåndt hans: Mave nok er daarlig nok for Tiden.

— Det er skam rimeligt nok, for de Industri- bankaktier har vist været: svært. affårende; holder jeg paa Fredens Malle,

— Det tror Pokker! Den hår jo rent Mel i Posen ! i